Foto: Denis Apel / Wikipedia / (CC BY-SA 4.0)
Eisbären Berlin er byens ishockeyhold, som har været tyske mestre i 2005, 2006, 2008, 2009, 2011, 2012 og 2013. De spiller naturligvis i Mercedes-Benz Arena (tidl. O2 Arena) i Friedrichhain (bahnhof Warschauer Strasse) med mere end 14.000 tilskuere. Holdet er naturligvis en del af den tyske ishockey liga: DEL. Holdet snuppede også det østtyske ishockey mesterskab 15 gange.
Rødderne er østtyske og er oprindeligt ishocky sektionen af SC Dynamo Berlin sportsklubben, der blev lavet af det østtyske politi og ministeriet for statssikkerhed (STASI) i 1954. Klubbens formand var ingen ringere end minister for Statssikkerhed Erich Mielke. Efter genforeningen hed holdet EHC Dyanomo Berlin, men er siden blevet til EHC Eisbären - isbjørnene, med solid reference til bjørnen i Berlins byvåben.
SC Dynamo havde også et fodboldhold, som hed Dynamo Berlin. Flere af af de gode spillere fra FC Dredsen blev simpelthen overflyttet. Dynamo Berlins fodboldhold lå i bedste række i DDR, men forsvandt næsten ved murens fald, fordi spillerene rykkede til andre klubber. I dag hedder holdet BFC Dynamo og holder til i Jahnsportpark i Prenzlauer Berg og holdet spiller ingen særlig rolle i tysk fodbold i dag. SC Dynamo holdt til i sportsforum Hohenschönhausen, hvor eliteidræten i DDR var samlet. To af klubbens læger, Dieter Binus og Bernd Pansold, blev efter murens fald dømt for at have leveret doping i form af hormoner til 19 teenagers i perioden 1974 til 1984.
I sæsonen spiller Eisbären næsten hver fredag aften i Mercedes-Benz Arena. En kamp varer 3x20 minutter med 2 pauser af 2 minutter. Du kan have ungerne med. Det er en fest når huset er fyldt op og bjørnene kører på banen i et inferno af lyd og ild. Har du en gang været der kommer du igen.
Tilbage til ishockey og nutiden. Slagsangen for Eisbären Berlin er "Hey, wir woll'n die Eisbärn sehn" af DDR bandet Puhdeys. Nummeret spilles på fuld tryk med ild og flammer og røg når holdet introduceres. Øv dig lidt, så kan du synge med.
Hey, wir woll'n die Eisbärn sehn,
Sie sind die Könige auf dem ewigen Eis,
und ihr Thron ist blau-rot-weiß.
Und er wird niemals untergehn,
niemals, weil wir hinter euch stehn.
Hey, wir woll'n die Eisbärn sehn,
Hey, wir woll'n die Eisbärn sehn.
Denn unser Leben wär so leer ohne Bärn.
Wir haben die Eisbärn so gern,
Wir haben die Eisbärn so gern.
Sie sind so wild auf dem ewigen Eis,
und jeder denkt, was jeder hier weiß.
So bärenstark und voll Energie,
so warn sie, so warn die Eisbärn noch nie.
Hey, wir woll'n die Eisbärn sehn,
Hey, wir woll'n die Eisbärn sehn.
Denn unser Leben wär so leer ohne Bärn.
Wir haben die Eisbärn so gern,
Wir haben die Eisbärn so gern.
Hey, wir woll'n die Eisbärn sehn,
Hey, wir woll'n die Eisbärn sehn.
Denn unser Leben wär so leer ohne Bärn.
Wir haben die Eisbärn so gern,
Wir haben die Eisbärn so gern.
Når der scores mål af Eisbären bliver sangen rigtig mystisk. Først synges der "Berlin, Halleluja Berlin" fra sangen Brandenburg af Rainald Grebe, så kommer hymnen "Cancan" fra Jacques Offenbachs "Orpheus i underverdenen", der bliver fulgt op af teksten "Ach du meine Nase" fra DDR dukkefiguren Pittiplatch. Til sidste "ene mene miste" fra den tyske børneserie Rappelkiste. Ligeså betydningsfuldt som det danske børnerim "ene mene ming mang". Og der skal skråles med. Mål udløser altid en kæmpe fest.