Nytårsguide til Berlin

Berlin i nytåret. Warum nicht. TV-billederne fra Brandenburger Tor med musik og fyrværkeri på den helt store klinge sidder på nethinden. Ligesom nytår på Times Square, fyrværkeriet ved Sidney Operahouse eller med Eiffeltårnet som baggrund. Der er bare steder ... og heldigvis er Brandenburger Tor ikke langt væk.

Vil du til Berlin i nytåret, så er nøglen planlægning. For nytårsaften falder som bekendt midt i en tid med ferie og helligdage, og Berlin kan så godt som være fuldstændig lukket ned. Men festen nytårsaften - den er der altid.

Braget ved Brandenburger Tor

Braget. Brandenburger Tor er det store organiserede fyrværkeri og fest fra flere scener. Der er DJs, orkestre og storskærme, så alle kan se. Festen strækker sig over 1,5 kilomter fra Siegeseule til Brandenburger Tor - bedre kendt som partymeile. Klæd dig varmt på, kom tidligt på aftenen fx omkring kl. 19:00 eller før for der er musik og øl og mere end hundredetusinde gæster - og kommer du senere risikerer du at der er lukket af. Hvornår der bliver lukket for flere gæster vides ikke. 

Dørene åbnes først på eftermiddagen og musikken slutter først midt om natten. Do not wait. Der er mad og lokummer og dans og alt, hvad du har brug for. Musikkerne har du måske aldrig hørt om før - but no worries - de har også dygtige musikere i Tyskland. Det er ok for arrangørerne at du har børn med. Men det er en voksenfest med trængsel og høj musik. Og du kan ikke bede nogen om lige at dæmpe sig lidt.

Man kan ikke bare gå hen til Brandenburger Tor. Indgangene ligger typisk i hjørnerne af Tiergarten, og et godt sted at slippe ind i Tiergarten er fra Potsdamer Platz. Der er ingen parkeringsmuligheder. Brug fusserne og det offentlige. Det er forbudt at medbringe rygsække, nytårskrudt og alkohol. Kom som du er i varmt tøj. Det skal nok gå. 

Andre muligheder

Man skal vælge hvad man vil nytårsaften. Ærgerligt og brutalt. Men du er nødt til at træffe et valg. Berlin er en stor by og man kan næppe nå både den fine middag og festen på Festmeile ved Brandenburger Tor.

Så er det braget du går efter - så vælg det. Men der bor mere end 3,5 millioner mennesker i Berlin og det er nytår for alle, så selvom der er mere end hundredetusinde på festmeile er der 3,4 millioner andre måder at fejre nytåret på i Berlin. Nogle af dem er:

    • Lav selv dejlig mad. Skal du bo et sted, hvor du selv kan lave mad - så planlæg grundigt, så du får købt ind før det er for sent. Er du til Østers eller kan du ikke passere nytåret uden fois gras, så er det store varehus KDW ved Wittenberg Platz et godt bud på hvor du finder alle de friske og eksotiske varer en nytårsfest kan byde på. For ikke at tale om et godt udvalg i Champagne. 
    • Gå ud og spis. Der er masser af restauranter, som inviterer til en særlig nytårsaften menu. Reserver før jul og gerne i november. Du kunne fx spise hos Pauly Saal, som er en af Berlins Michelin restauranter. De har en 7-retters nytårsmenu for 265 Euro: Østers, pate, citron cannelloni, kastanje boullion, Kammuslinger, kalvefilet og LHCMR. Det sidste er forbogstaverne for desertens ingrediencer. Der er også en tre-retters for 55 Euro. For flere restaurant forslag se her.

 

    • Fester og klubber. Der er masser af fester, dans og disco under de mest besynderlige temaer og i berlins subkulturer. Tjek nogle af klubberne her.
    • Klassisk. Nogle er kommet over fascinationen af raketter, discolys og dans - og er meget mere til en festlig aften i det pæne tøj med klassisk musik. Der skal man være tidligt ude. Men hvad med et besøg hos Berliner Philharmonikerne og høre nytårskoncert. Tjekker du det klassiske musikprogram er der masser af oplevelser nytårsaften. Se fx https://www.berliner-silvester.de/events/konzerte/

 

Fyr den selv af. Ligesom i Danmark brager raketterne afsted omkring midnat i hele byen. Har du mulighed for det - fx på dit hotel - så kom op i højden og få et godt blik udover Berlin. Berlins skyline er ret flad og hvis det er en klar aften kan du se raketter og glimmer så langt øjet rækker. Og alle de regler og gode råd om øjne, hænder, ild og fyrværkeri der gælder i Danmark gælder også i Tyskland. Der kan dog være lidt mere slag i noget af krudtet, så vær opmærksom. Og husk: der er altid penge at spare ved at se de andres raketter. Og - medbring ikke krudt, hvis du vil ind til festen ved Brandenburger Tor.

Børn. Har du små børn er det måske lettere at blive hjemme og tage Berlinerturen en anden gang. Berlin omkring nytår kan være en rå oplevelse med regn, kulde, frost. Det er ikke fedt at være ude - og mange steder at gå ind vil være lukket. Det er ikke en fed børneoplevelse at trave afsted i flyverdragten for blot at holde lidt pauser på cafeerne og få varm kakao. Er der hård frost kan Berlin have mere at byde på - som fx at leje skøjter ved Cafe am Neuensee. Men råd nr. 1 - lad børnene stå derhjemme.

Orienter dig på Berliner-Silvester.de

Godt nytår.