Pinsetur med veninderne i Berlin

Anna (24) tager til Berlin i pinsen med veninderne. Naturligvis har berlin-guide et par gode tips til programmet. Der skal være plads til både fest og shopping og kultur. Muligvis i den rækkefølge. Det er Anna, der lancerede at i Berlin behøver man egentlig kun behøver at kunne to sætninger på tysk: ”Hvad koster det?” – og ”Hvor er prøverummet?”.


Fredag

Ankomst i Berlin efter en travl arbejdsuge.

Shopping. REWE på Kottbusser Tor har åbent til midnat, hvis I lige skal tanke op på toiletpapir, brød, mælk, øl til skabet og chips. Aften kan gå med Netflix og te og tidligt i seng…eller

Hvis energiniveauet er højt er et godt sted at få gang i festen naturligvis Oranienstrasse og Wienerstrasse i Kreuzberg. Det er en lang kilometer med gang i de kulørte lamper, værtshuse, barer og restauranter.

Mad. Uden mad og drikke duer heltinderne ikke – vælg mellem persisk, tyrkisk, indisk, meksikansk, tysk, japansk, vietnamesisk, kurdisk eller koreansk. Lige efter hukommelsen. Der er mange muligheder. Tommelfingerreglen er, at hvor der er mange mennesker er det som regel godt. Og se på publikum – ligner det et sted for dig – så kom ind og vær med. Men skal det gå stærkt, så slå et smut omkring Kottbusser Tor til Berlins bedste burgere på Burgermeister – eller en kæmpe Döner.

Fest og farver. Der er masser af muligheder i Oranienstrasse / Wienerstrasse. Men Wild at Heart i Wienerstrasse 20 er et godt bud på en fest.

Barer. Vanskeligt at vælge, men i Dresdener strasse ligger den populære Würgelengel og min favorit Trödler Bar i nr. 123, som laver gode cocktails, spiller dæmpet blues og har et læs af gamle, bulede møbler man kan forsvinde ned i, hvis det trods alt er en hyggelig snak man er efter. De har åbent til gæsterne går hjem, så måske den vej forbi, når festen slutter på Wild at Heart?

Lørdag

Hæng ud i Neukölln / Kreuzberg. Her det moderne. Tag vandreskoene på og danseskoene i tasken, for det bliver sent.

Shopping. Gå over Admiralsbrücke og ned gennem Graefestrasse til Hermannsplatz. Masser at se på, videre ned af Sonnenalle, hvor der er så mange arabiske butikker at det også omtales som "Vestbredden”, og kryds over til Karl-Marx strasse ved rådhuset. Der ligger Neuköllner Arkaden, som er et forholdsvist kedeligt shoppingcenter – med mindre I skal shoppe lidt elektronik i Mediamarkt. Hvis Shopping har høj prioritet er det sidste dag butikkerne har åbne, så skal I nok vælge et mindre festligt program for dagen end det der nu følger…

Barer. Stig op gennem alle etagerne, og gennem parkeringspladserne og forsæt så højt op i kan komme. Det er er dødssygt, men tro på det, og tro på det, og – voila. På taget ligger Klunkerkranich. Et slags have Christiania med lidt musik, god øl, lidt mad og udsigt over hele Berlin. Snup frokosten der og en kold øl. De har et godt udvalg. Har I mod på mere øl, så løb videre op ad Flughafenstrasse til nummer 49 (lige ved siden af Pennymarkt). Der ligger den hippeste ølbar, Muted Horn, med masser af haner og brædtspil.

Fest og farver. En rask gå tur tværs gennem Neukölln til Treptow ad Wildenbruchstrasse har masser af vindueshopping . Fx det utrolige, arabiske konditori El Salam i nr. 68. Men målet er festen hos Else Openair Club og Biergarten. Technorytmer, koldt øl og gang i gaden. Skal I være kulturelle kan i jo slå et slag ned om Treptower Park og se mindesmærket for Sovjetunionens sejr over Tyskland i 1945. Følg stien langs Spree ind mod byen så langt i kan, og få lidt i skrutten på Freischswimmer, som er en restaurant, som næsten ligger nede i vandet. Så kan I fortsætte festen på Birgit & Bier (Schleusenufer 3) lige om hjørnet. Der møder I nok nogen, der kan flere fester.

Søndag

Morgenmad. Berlin er til brunch søndag kl. 10. Det kan være en god i det at reservere et bord på fx Morgenland eller Cafe Brachvogel. Spis så det holder hele dagen…

Fest og farver. Det er jo pinse, så mere en million mennesker fester til karnevallet i Berlin. Butikkerne er alligevel lukket, så på med samba tøjet – fyld en pose med kolde drikke og sæt jer langs ruten og følg de fantastiske optog. Det varer det meste af dagen. Følg med til fest pladsen, hvor der masser af bands, musik og marked og generelt en god fest. Søndag er shopping, barer, fest og farver i et virvar.

Læs mere om karnevallet her.

Pisregner det – så er det museumsøen.

Mandag

Kultur… I holder ikke til mere fest af alligevel. I finder sikkert et passende museum – hvis ikke I lige skal op og have lidt mere pinsefest med fra karnevallet.

Gute reise – pas på jer selv

Berlin-guide