Ukraine i Berlin - armod, flugt og forfulgte

Foto: Leonhard Lenz (CCO), Foto fra 24 February 2022, 18:14:36 fra demonstration mod det russiske overfald på Ukraine.

Ukraine i Berlin. Der boede omkring 130.000 ukrainske statsborgere i Tyskland indtil Ruslands angreb på Ukraine i februar 2022. Siden er ukrainere flygtet fra Ukraine og mange havner i Berlin. Nogen vil have relationer her fordi det er i det tidligere Østtyskland, at ukrainerne har koncentreret sig. Særligt i Berlin, Magdeburg, Leipzig, Chemnitz – og München.

Ukrainske fakta

I Danmark kan vi tænke, at Ukraine ligger langt mod øst - et yderpunkt i Europa.

Men i 1887 fandt man Europas geografiske midtpunkt i landsbyen Dilowe i den sydøstlige ukrainske region Skarpattja.

Ukraine er så stort, at resten af Europa ligger lidt yderligt mod vest for Ukraine. Ukraine er 603,548 km² - eller cirka 15 gange så stort som Danmark eller knapt dobbelt så stort som Tyskland.

Her 10 facts om Ukraine. Du kan springe afsnittet over, hvis du ved alting:

1. 43 millioner ukrainere og de har vundet det europæiske melodigrandprix hele to gange, men selvom de er venlige smiler de sjældent offentligt. Men de kan næsten alle sammen tale russisk. De er overbeviste om at ukrainsk efter fransk er et verdens smukkeste sprog og at ukrainske kvinder er verdens smukkeste. Det er et faktum. Alene det, at verdensstjerner som Mila Yovovich og Mila Kunis er ukrainske overbevisende. Næh, Ukrainere har naturligvis, ligesom danskere, at det meste gode faktisk er herfra. Et forgangsland som andre ser op til (har vi hørt det før?)
2. Hovedstaden er Kiev, der blev grundlagt af Vikinger i år 482. Kiev har verdens dybeste eller næste dybeste metrostation, Arsenalna. 105,5 meter under jorden. Turen med rulletrappen tager 5 minutter fra top til bund - eller er det omvendt?
3. Ukraine har potentiale som Europas spisekammer med hele 32 millioner hektarer sort agerjord. Svarer til omkring en tredjedel af agerjorden i Europa.
4. Trembita er et tre meter langt ukrainsk blæseinstrument - verdens længste. Du kan høre den spille på spotify. Ligeså fedt som sækkepibe eller Didgeridoo.
5. Iøvrigt udgør Pylyp Orlyk's ukrainske grundlov fra 1710 verdens første grundlov med magtens tredeling.
6. Og i følge ukrainerne selv er folkesangeren Taras Schewtschenko verdensberømt med monumenter over alt. Det kommer nok bag på de fleste uden for Ukraine.
7. Før det russiske angreb var McDonalds i Kiev verdens bedste besøgte McDonald.
8. I følge ukrainerne selv kan 99,7 procent af ukrainerne over 15 år læse og skrive. Så langt er vi slet ikke i Danmark. Måske vi måler lidt forskelligt? Kun Nordkorea kan måle sig med Ukraine på det punkt.
9. Nationaldragten hedder en Vishyvanka med blomster og perler og kan bruges af både mænd og kvinder.
10. Ivana Kupala dagen er 23. juni - Sankt Hans. Her er traditionen at unge par hopper over et bål med hinanden i hånden. Klarer de det uden at slippe er kærligheden garanteret for resten af livet.

Ukraine og Tyskland og tyske ukrainere

Ukrainerne er sammen med russerne især kommet til Tyskland i forbindelse med armod, revolutioner, krige og politisk forfølgelse.

Mange bærer en tung historie med sig, og historien i 2022 bygger videre på det. Desuden er der tysk-ukrainere fra Ukraine, som i små lommer har overlevet og bevaret tysk kultur og sprog i deres område. Før nationalstaterne faldt på plads var store landområder kludetæpper af kulturer og sprog. I Ukraine har der været lommer med tyskere: fx Bukuwinatyskere, Galizientyskere, Karpatertyskere, Krimtyskere, Sorthavstyskere og Wolhynientyskere. 

Ukraine - slagtet af både russere og tyskere

Diktatoren Putins overfald på Ukraine 2022

Præsident og übergalning Vladimir Putin hævder fra sit skrivebordsbarrikade, at det var Sovjetunionen som definerede og opbyggede Ukraine. Det vil ukrainerne nok ikke skrive under på. Det er der ikke grund til. Republikken Ukraine opstod i 1917 i kølvandet på 1. verdenskrig og kontrollen blev hurtigt overtaget af Rusland, der dannede Sovjetunionen.

Ved Sovjetunionens opløsning 80 år senere blev Ukraine igen selvstændigt. En menneskekæde med 300.000 ukrainere fra Kiev til Lviv demonstrerede 21. januar 1990 for et uafhængigt Ukraine. Den 24. august 1991, da Sovjetunionen blev nedlagt, erklærede Ukraine sin uafhængighed.

Youtube video om Ukraines Historie fra PBS NewsHour. PBS er en amerikansk public TV station, non-profit og har base i Virgina, US.

Ukraines og Ruslands rødder er vikingerne i Kiev

Men de ukrainske rødder går dybere i historiens dynd.

Kongeriget Gardarige eller Kiev blev grundlagt af væringer vikinger fra Skandinavien. Væringerne var lejesoldater i 900-1000 tallet og var de vikinger, som drog østover mod Østerled af de russiske floder og nåede helt til Miklagård (Istanbul), hvor der i kirken Hagia Sofia er fundet runer. Grafitti kan holde i mange år. De nåede også til Bagdad.

Det var disse vikinger, som også grundlagde kongeriget Rus. Så Putin tager fejl. Både Rusland og Ukraine udspringer af vikinger på togt for 1.000 år siden. Putin har taget mindst 1000 år fejl.

Holodomor - Stalin slagter ukrainere

Som en del af opdragelsen af ukrainerne gennemførte Stalin og Sovjetunionen et brutalt folkemord i Ukraine, som blev gennemført med regulære drab og udsultning. Overgrebet har fået navnet Holodomor. Det kostede næsten 4 millioner ukrainere livet, svarende til 13 procent af den ukrainske befolkning. Alle ukrainere i dag har familie, der omkom. En famlie, der kunne være rigere. 

Baggrunden var Stalins ønske om hurtig kollektivisering, som indebar at han tog såsæd og fødevarer fra befolkningen, der blev omtalt som ”kulakker” – omkring 50.000 familier blev deporteret til Sibirien.

Sovjetunionen havde meget at sone i forhold til Ukraine. Putins Rusland har ikke bidraget til opbygningen af Ukraine, men til undertrykkelse.

Holocaust - Adolf Hitler slagter ukrainere

Da Nazityskland angreb Sovjetunionen så mange ukrainere tyskerne som befriere fra den Sovjetiske undertrykkelse. Men det var ikke tilfældet. Nazisterne slog næsten en million ukrainske jøder ihjel og en af de kendte massegrave findes i Ukraine, Babi-Jar (Бабин Яр). Her massakrerede tyskerne 33.000 jøder på to dage, 29–30 september, i 1941 med maskingeværer i en massekrav. En ufattelig forbrydelse. Der er uenighed om antallet. Nogle skøn er langt højere.

Men alle ukrainere blev betragtet som undermennesker af nazisterne. 4,5 millioner ukrainere kæmpede mod nazisterne i den røde hær. Nogle optællinger skønner, at 5-7 millioner ukrainere mistede livet i 2. verdenskrig – som soldater, som civile, som slavearbejdere, i modstand.

Tyskland har meget at sone i forhold til Ukraine.

Stalin rykker rundt på hele nationer

Efter 2. verdenskrig insisterede Joseph Stalin på at flytte grænser i Østeuropa, så Polen fik en stor bid af Tyskland (Pommern og Schlesien), mens Ukraine og Sovjetunionen til gengæld tog en gevaldig bid af Polen og flyttede Polens Østgrænse til ”Curzon” linjen, hvor grænsen går den dag i dag. Det krævede at omkring en halv million ukrainere og mere end en million polakker måtte pakke i hast og flytte. Det samme gjaldt naturligvis tyskerne.

En gigantisk folkeforflytning gennemført på meget kort tid og millioner af mennesker bor i dag i områder, hvor de ikke har nogen fortid. Ingen relation til den jord og det kulturlandskab, der omgiver dem.

Ukrainere i Berlin

Man mener at der ved årsskiftet 2021/22 boede omkring 24.000 ukrainere i Berlin. Ukrainerne har gennem tiden sat sig små spor over hele Berlin – men mange af navnene er ukendte for danskere, ligesom ukrainere sandsynligvis ikke kender til Danmark udover Olsen Banden. Hent et lille kort her. Punkterne er fra det lille kort, som er lavet af ukrainere for vise Berlinerne, at ukrainere er tilstede i Berlin - og også de føler sig som berlinere.

1. Sprogforskeren Oleksandr Potebnya (1835–1891) boede i Dorotheenstraße 76, 10117. Oleksandr Potebnya (1835-1891) var en lingvist, filosof, litteraturkritiker og forfatter til værker om generel og historisk sammenlignende lingvistik. Han var i Berlin på en forskningsrejse (1862–1863).

2. Mindeplade for digteren Lesya Ukrainka (rigtigt navn Larysa Kosach, 1871–1913) Johannisstrasse 3- Lesya Ukrainka (1871-1913) var en forfatter, digter, oversætter, feminist og kulturpersonlighed. Hun blev behandlet på et Berlin-hospital i 1899. Pladen blev installeret af Centralforeningen for Ukrainere i Tyskland i 2010.

3. Skuespilleren Aleksander Granach (1890–1945) boede Heiligendammer Straße 17a, 14199. Alexander Granach (1890–1945) var en tysk-amerikansk filmog teaterskuespiller og forfatter af jødisk afstamning. Oprindeligt fra Galicien (nu Ukraine). Han ankom til Berlin i 1906, hvor han indspillede film med blandt andet Asta Nielsen. I 1930'erne emigrerede han til USA, hvor han startede en Hollywood-karriere

4. Mindeplade til minde om den første ambassade for Den ukrainske folkerepublik (UNR) og andre ukrainske stater i Tyskland (1918–1923) Ludwig-Erhard-Ufer (Spreebogen)- Ambassaden for Den Ukrainske Folkerepublik (UNR) og andre ukrainske stater i Tyskland har eksisteret siden 1918. Den blev lukket i 1923, efter at Tyskland anerkendte Ukraine som en af Sovjetunionens republikker.

5. Grav for Ukraines ambassadør Mykola Porsh (1879–1944) findes på Berlin-Tegel russisk-ortodokse kirkegård, Wittestraße 37, 13509. Mykola Porsh (1879–1944) var medlem af Centralrådet (Centralna Rada) og den ukrainske folkerepubliks ambassadør i Tyskland (1919–1920).

6. Politikeren Pavlo Skoropadskyi (1873–1945) boede Fröaufstraße 4, 12157. Pavlo Skoropadskyi (1873-1945) var en politiker og militærgeneral. Han var leder (Hetman) for den ukrainske stat (Ukrainska Derzhava) fra april til december 1918. I 1919 emigrerede han med sin familie til Berlin og flyttede til Wannsee i 1920.

7. Forlaget Yakiv Orenshtain (polsk: Jakub Orenstein, tysk: Jakob Orenstein, 1875–1942) Kurfürstenstraße 83, 10787. Yakiv Orenshtain (1875–1942) var et bogudgiver af jødisk afstamning, oprindeligt fra Kolomyia (Galicien, nu Ukraine). Fra 1919 boede og arbejdede han i Berlin, hvor han blev diplomatisk rådgiver for den ukrainske folkerepubliks ambassade. Han grundlagde det ukrainske forlag "Ukrainska Nakladnya" (1919–1932) i Berlin. Han døde i Warszawas ghetto.

8. Mindeplade for forfatteren Joseph Roth (1894–1939) Kurfürstendamm 14. Joseph Roth (1894–1939) var en forfatter og journalist af jødisk afstamning, født i Brody (Galicien, nu Ukraine). Han ankom til Berlin i 1920 efter revolutionerne i Sovjetunionen. Roths skrifter (på tysk) rummer blandt andet også ukrainske omgivelser og temaer.

9. Forlaget „Ukrainske Slovo“ (stiftet i 1915), Hauptstraße 11, 10827. Forlaget "Ukrainske Slovo": 1921–1926 aktiv i Berlin. Udgivelse af avisen "Ukrainske Slovo" ("ukrainsk ord"), tidsskriftet "Litopys polityky i pysmenstva" ("Krønike om politik og forfatterskab") samt bogserien "Ukrainske Slovo" med mere end 50 udgivne titler.

10. Huset ”Trident“ i Mecklenburgische Straße 73 har været kendt som et ukrainsk eksilcenter i Berlin mellem de to verdenskrige. Siden 1923 har forskellige ukrainske offentlige og statslige organisationer været placeret her: det ukrainske samfund, den ukrainske pressetjeneste, Unionen af ukrainske officerer og andre.

11. Mindeplade hvor filminstruktør Aleksandr Dovzhenko (1894–1956) boede Bismarckstraße 69, 10627. Oleksandr Dovzhenko (1894–1956) var en filminstruktør, forfatter og manuskriptforfatter. Han arbejdede i Berlin som sekretær for den konsulære afdeling af USSR's handelsrepræsentation i Tyskland (1922-1923). Filmstudier i Kiev er opkaldt efter ham (Dovzhenko Film Studios). Se desuden biograf „Arsenal“ Potsdamer Straße 2, 10785. Biografen "Arsenal" er opkaldt efter Oleksandr Dovzhenkos (1894-1956) film "Arsenal" (1929). Filmen betragtes som en af de mest fremragende ekspressionistiske film i ukrainsk kinematografi. 

12. Forfatter Volodymyr Vynnychenko (1880–1951) Cecilienstraße 6, 12247. Politisk aktivist og forfatter - og Ukraines første premierminister i 1918-19.

13. Historikeren Dmytro Doroshenko (1882–1951), Bleibtreustraße 44, 10623. Dmytro Doroshenko (1882-1951) var en historiker, publicist, litteraturkritiker og politiker. Han var den første direktør for det ukrainske videnskabelige institut i Berlin og forfatter til over 1.000 akademiske artikler om Ukraines historie, såvel som den kulturelle og kirkelige historie i Ukraine.

14. Kirken hvor præsten Petro Verhun (1890–1957) praktiserede - St. Josefsheim Kirke, Pappelallee 60/61, 10437. Petro Verhun (1890–1957) var en missionærpræst for den ukrainske græsk-katolske kirke i Tyskland. For at støtte sit samfund indtil krigens sidste dage, blev han i Berlin indtil 1945. Den 22. juni 1945 blev han arresteret af sovjetiske militærtjenester og bragt til Sibirien med vold, hvor han døde efter 8 år i1957. Han blev saligkåret i 2001.

15. Nazistisk tvangsarbejdsplads Sophienstraße 18, 10178

16. Den intellektuelle Victor Petrov (1894–1969) Kleiststraße 3. Victor Petrov (1894-1969, litterært pseudonym: Viktor Domontovych) var en forfatter, filosof, litteraturkritiker, historiker og arkæolog. Han var forsker ved det ukrainske videnskabelige institut i Berlin mellem 1944-1945. Udover det arbejdede han i denne tid for den sovjetiske efterretningstjeneste.

17. Tidligere bryggeri og nazistisk tvangsarbejdsplads „Kulturbrauerei“ Kulturcenter, Schönhauser Allee 36, 10435. Tvangsarbejdere, herunder mænd og kvinder fra Ukraine, arbejdede på det tidligere Schultheiß-bryggeri i lokalerne mellem 1941 og 1945. Dets kælder blev udlejet til Telefunken-firmaet, hvor tvangsarbejdere fra Ukraine byggede elektriske apparater.

18. Mindeplade til minde om tvangsarbejder fra Ukraine i Wartenburgstraße 17, 10963. Familien til Alois E. boede med deres fire børn i huset på Wartenburgstraße 17. I 1942 skaffede arbejdskontoret dem en tvangsarbejder, Raisa, som skulle tage sig af husholdningen. Raisa vendte hjem i sommeren 1945. Fra 1939 til 1945 arbejdede tusindvis af tvangsarbejdere fra Østeuropa i private hjem, familier eller industri i Berlin, som i hele Tyskland. I alt blev 20 millioner mennesker deporteret til Tyskland og de besatte områder. Mindst 2,5 millioner af dem var fra det nuværende Ukraines territorium.

19. Mindesten og mindeplade til minde om Tjernobylkatastrofen den 26. april 1986 Klosterstraße 73a, 10179

I dag findes ukrainerne omkring fx

• Ukraines ambassade i Forbundsrepublikken Tyskland Albrechtstraße 26, 10117. Ambassaden for Den Ukrainske Folkerepublik (UNR) og andre ukrainske stater i Tyskland har eksisteret siden 1918. Den blev lukket i 1923, efter at Tyskland anerkendte Ukraine som en af Sovjetunionens republikker.
• Kulturcenteret “Kyiv Dialogue” European Exchange, Erkelenzdamm 59, 10999. "Kiev-dialogen" er en ikke-partisk og uafhængig platform til at uddybe og stabilisere dialogen mellem Ukraine og Tyskland. Det blev skabt i 2005 efter den orange revolution i Ukraine. Eller man ser ukrainske film i Cinema „Brotfabrik“, Caligariplatz 1, 13086.

Mad fra Ukraine

Foto: Maksym Kozlenko - Mad fra Puzata Hata restauranten i Lviv (CC BY-SA 4.0)

Kulturer mødes fint gennem mad, og der er flere ukrainske restauranter at besøge i Berlin. Det kan være vanskeligt at skelne mellem russiske restauranter og ukrainske. Maden er typisk østeuropæisk. De fleste retter spises fra hele vejen til Vladivostok, men Kylling Kiev må da høre til Ukraine. Men du kan også kaste dig over fx

• De små dumplings Varenyky eller pirogger.
• Som forret også gerne en olivensalat.
• Rødbedesuppen Borscht kendes i hele østeuropa, og er også en nationalspise i Ukraine. Altid kogt på rødbeder med noget kød, måske surt øl (kvas), og grøntsager. Spises med lidt sour cream og dild som pynt.
• Zelenyj Borshch er en ukrainsk variation, grøn borshch, kogt på grønne blade, fx spinat.
• Solyanka er også østeuropæisk og der er ikke nogen bedre suppe på en vinterkold lørdag morgen på vej hjem fra byen. Der anvendes en del syltet grøntsager og det salte-sure skulle være godt mod tømmermænd.
• Okroshka er en kold grøntsagsuppe og godt med fyld.
• Gullash er ligeså populært i Ukraine som i Ungarn.
• Pampushky er små brød, som man spiser til suppen. Er der sukker på, så er der sandsynligvis også et sødt fyld indeni.
• Bubliki minder meget om bagels.
• Korovai er dekoreret bryllupsbrød.
• Paska er brød til påsken i ukraine.
• Mlyntsi er ligesom russiske blinis – små pandekager. Er de fyldte hedder de nalysnyky. Er der quark i fyldete kaldes pandekagerne for Syrniki – typisk til morgenmad eller desert.
• Deruny er kartoffelpandekager.
• Salo er en ukrainsk nationalret af nakkefilet. Der er festivaller i Ukraine til ære for Salo – i Poltava og Lutsk. I Lutsk er der salo verdensrekorder: Største Salosandwich, største Salofodbold og et monument for grise og salo. Lyder mystisk. Men jo ikke som en begrundelse for angreb.
• Holubtsi er kåldolmere og hverdagsmad i ukraine.
• Kotleta Po-Kyivsky kendes ikke af mange – og dog – for vi kalder det Kiev Kylling eller Chicken Kiev. Fyldt, friturestegt kyllingebryst.
• Lviv Syrnyk er ostekage fra det vestlige Ukraine.
• Ryazhenka er en fermenteret mælkedesert.
• Horilka en brændende Vodka eller frugtbrændevin. Mange variationer. Omtales også som Pertsivka. Ukrainerne er på en europæisk fjerdeplads i alkoholforbrug efter russerne, tjekkerne og ungarerne. Men med den effektive alkohol-opdragelse vi giver vores unge i Danmark er der håb om, at vi kan overhale dem alle sammen.

Smag nogle af retterne på Berlins ukrainske restauranter:

• Odessa Mama på Innsbrucker Platz 3 
• Restaurant Guzulka på Alt-Rudow 1 

Der er mange russiske restauranter i Berlin. De bliver lagt for had. Vigtigt at huske, at de fleste russere ikke er Putin.

I Schöneweide i ligger en ukrainsk-ortodox kirke med gudstjenester på ukrainsk: St. Johannes Evangelist Kirken, Waldstr. 11, Johannisthal samt Orthodox Church of Ukraine i landsbykirken i Hermsdorf, Almutstraße 2, 13467

Vil du vide mere om ukrainere i Berlin, så er https://ukraineverstehen.de/ en god kilde. Og Ukrainsk Historie kan du læse om på https://en.wikipedia.org/wiki/History_of_Ukraine. Husk, at det altid er en god ide at kildetjekke info fra Wikipedia. Ikke mindst under et russisk overfald på Ukraine.