Jøderne i Berlin - i sporene på 700 års historie

berlinsynagoge

Foto: Ansgar Koreng / CC BY-SA 4.0: Den flotte kuppel på den jødiske synagoge i Oranienburgerstrasse i Berlin Mitte er oprindeligt fra 1859.

Jøder. Der har været jøder i Berlin i mindst 700 år og for hundrede år siden var 5 procent af byens befolkning jøder. I 1933 - 1945 blev jøderne brutalt forfulgt og myrdet af nazisterne. I dag bor der mellem 20 og 30.000 jøder i Berlin.

Der har næsten altid været jøder i Berlin og den første omtale er i et dokument fra byen i 1295. Dokumentet forbyder uldhandlere at sælge garn til jøder. I middelalderen blev jøderne flere gange forfulgt og udvist. Blandt andet i 1349, hvor de blev beskyldt for at have startet pesten. De blev smidt ud igen i 1446, i 1510 og i 1571 og hver gang blev deres ejendele konfiskeret af myndighederne. Når jøderne var i byen var de især optaget af penge- og pantelån, fordi den beskæftigelse var forbudt for kristne borgere.

Den nuværende jødiske befolkning har rødder tilbage til 1671, hvor 50 jøder ankom til Berlin efter at være smidt ud af Wien. Preussen var udhungret og lå i ruiner efter 30 års krigen (1618 - 1648) og kejser Frederik William tillod mange grupper at komme ind i landet og være med til genopbygningen.

Jøderne i Spandauer Vorstadt

Scheunenviertel1933
Foto: Scheunenviertel 1933

Mange af jøderne boede i Spandauer Vorstadt, som er kvarteret nord for Hackescher Markt og vest for Rosenthaler Strasse og øst for Friedrichstrasse. En del af kvarteret bliver omtalt som "Scheunenviertel", hvilket betyder "staldkvarteret". Her lå kejserens stalde i 1672. Staldområdet lå op til det store kvægmarked "Ochsenmarkt" - der senere blev til Alexanderplatz.

Scheunenviertel var indtil den 2. verdenskrig et slumkvarter med overvejende jødisk befolkning og immigranter fra østeuropa. Navnet misforstås af mange som synonym for Berlins jødiske kvarter - i virkeligheden er det tidligere jødiske kvarter hele "Spandauer Vorstadt". "Hackescher Markt“ er iøvrigt opkaldt efter Kommandanten af Berlin i 1750, Hans Christoph v. Hacke. Navnet har altså ikke noget at gøre med "hakkeri". I dag er hele kvarteret et ret hipt sted at bo i Berlin.

Omkring år 1900 var der 110.000 jøder i Berlin - eller 5 procent af byens indbyggere - mange flyttede til Charlottenburg, Schöneberg og Wilmersdorf. Jøderne blev i Berlin indtil nazisterne kom til magten i 1933 og på det tidspunkt var der 160.000 jøder i Berlin. Det svarer til 30 procent af alle jøder i Det Tredje Rige. I 1939 var der 75.000 jøder i Berlin - og i 1945 var der 8.000 jøder tilbage i Berlin. De, der overlevede, levede i skjul, eller havde giftet sig med ikke-jøder.

synagogeioranienburgerstrasseFoto: Stig Yding Sørensen. Synagogen med den gyldne kuppel i Oranienburger Strasse.

Den jødiske befolkning er idag den hurtigst voksende i verden på grund af immigration af russiske jøder. Byen har 6 synagoger. Det lille orthodokse samfund Adass Yisroel har 1.000 medlemmer. Man anslår, at der bor 20 - 30.000 jøder i Berlin.

Berømte jøder i Berlin - og kirkegårdene

Den store jødiske befolkning har naturligvis sat sit præg på byen og landets historie. Den bedste introduktion til den jødernes historie får du på det jødiske museum i Lindenstrasse 9 - 14 i Kreuzberg. Her præsenteres jødernes og deres livsform op gennem historien. Du kan møde mange af dem, der har boet i Berlin gennem tiderne på Jüdischer Friedhof Berlin-Weißensee, den største jødiske gravplads i Europa.

Den ældste jødisk gravplads er Jüdischer Friedhof Berlin-Mitte i Große Hamburger Straße i Mitte. Den første der blev begravet her var Gumpericht Jeschiel Aschkenasi i 1672 - men også den jødiske filsof Moses Mendelssohn blev begravet her - ikke at forveksle med komponisten. I dag ligger den gamle kirkegård som en lille mindelund. Den jødiske kirkegård i Weissensee er Europas største. Husk, når du besøger en jødisk kirkegård, så skal du have hovedet tildækket, evt med en kalot, som du kan låne på steddet.

Mange berømt jøder har boet i Berlin fx Albert Einstein, instruktøreren Billy Wilder, nobelprismodtagerne forfatterne Sahmuel Yosef Agnon og Nelly Sachs, filsofen Martin Buber, billedkunsteren Max Lieberman og digteren Kurt Weil og socialisten Rosa Luxembourg.

Holocaust

Det er vanskeligt at tale om jøderne i Berlin uden at nævne nazisternes myrderier og forfølgelser 1933 - 1945. Omkring 6 millioner jøder blev myrdet af nazisterne i udryddelseslejre, ved skydning, ved mishandling og udsultning, på fangetransporter og på dødsmarcher. Langt de fleste i østeuropa og Sovjetunionen. Et sted mellem 160.000  og 200.000 berlinske jøder blev brutalt myrdet.
 
myrdede joeder
Foto: Stig Yding Sørensen. Fra monumentet for de myrdede jøder.
 

Der findes mange monumenter over jøderne i Berlin. Det største og vigtigste er naturligvis monumentet over de myrdede jøder, som ligger ved Brandenburger Tor. Her mindes de jøder, som så brutalt blev myrdet af nazisterne under krigen. 

Et mindre monument er stolpersteine - små mindesmærker i fortorvene for de jøder, der blev arresteret, slæbt ud af deres hjem, sat på kreaturvogne og senere slået ihjel.

Beslutningen om at slå jøderne systematisk ihjel blev truffet i Villa i Wannsee syd for Berlin, hvor ledende nazister mødtes i 1942. Villaen er idag omdannet til dokumentationscenter og er bestemt et besøg værd. Besøget kan evt. kombineres med et besøg i Liebermanns villa, som ligger længere nede af vejen.

Andre bevægende steder at besøge er Otto Weidts blindeværksted og dokumentationscenteret for Anne Frank samt naturligvis koncentrationslejren i Sachsenhausen uden for Berlin. På Schöneberg Rathaus findes en udstilling med biografier, hvor jøder der flygtede i 1930'erne fra Berlin fortæller deres historie: Wir waren nachbaren. Vi var naboer hedder udstillingen.

Rundt om i Scheunenviertel er der små mindesmærker - blandt andet en skulptur med et spisebord og en væltet stol - som symbol på familien, der brutalt blev revet ud af deres liv. Ved Friedrichstrasse station står et bevægende mindesmærke for de 10.000 jødiske børn, som i slutningen af 1930'erne blev sendt alene til England i sikkerhed for Nazisterne. De overlevede, mens deres forældre og familie blev slagtet.

På Hermann-Ehlers-Platz i Steglitz minden stor spejlvæg om deportationerne. Omkring Bayrischer Platz i Schöneberg ligger Bayrischer Viertel - et bykvarter, hvor en skilteudstilling i lygtepælene giver brudstykker af de love, der rettet mod jøderne. På stationen i Grünewald er spor 17 mindesmærke over deportationerne. Over hele Berlin er der mindesmærker og monumenter, der minder en om jødeforfølgelsen.

Der var enkeltpersoner, som Otto Weidt, som på trods af faren lykkes med at redde jøder i det tredje rige ved enten at hjælpe dem til flugt eller til at holde sig skjult. Motivet kunne være næste kærlighed eller penge, og nogen gange var der tale om helt spontane handlinger. Det kunne give måneders fængsel at blive taget i at hjælpe jøder. I Stauffenbergstraße 13–14 er der et lille mindested over "De stille helte" i forbindelse med Stiftung Gedenkstätte Deutscher Widerstand. Det var stort at de hjalp. Der var beskæmmende få.

Jødisk kultur i dag

I dag er det området omkring Oranienburgerstrasse, der er centrum for jøderne i Berlin. Jøderne er ikke noget synligt indslag i gadebilledet i Berlin, i modsætning til New York eller Jerusalem, hvor orthodokse jøder med slangekrøller og bredskyggede, sorte hatte ikke er noget særsyn.

Netflix har den højest interessante og meget veldrejede mini-serie Unorthodox. Den handler om en 19-årig pige, Esther, som er blevet gift og er en ulykkelig del af det ultra-orthodokse jødiske miljø i Williamsburg i New York. Esther flygter af alle steder til Berlin, og med sit begrænsede kendskab til livet uden for de meget snævre jødiske rammer, skal hun prøve at navigere og finde et nyt liv.

Der tales meget Yiddish i filmen. Før anden verdenskrig var Yiddish meget udbredt i Europa - især Østeuropa - men idag er det primært i Israel og USA man kan høre Yiddish talt. Bogen bygger på Deborah Feldmann selvbiografi "Unorthodox: The Scandalous Rejection of My Hasidic Roots" fra 2012.

Yiddish har stærke tyske rødder, men det er godt blandet op med hebraisk, slavisk og romaord. Hvis du forstår tysk, kan du næsten forstå Yiddish. Ihvertfald i glimt. Man regner med at Yiddish tales af 1-2 millioner mennesker i dag.

Du kan være heldig at støde på klezmer-musik, som er meget udtryksfuldt. Læs mere om det i berlin-guides introduktion til Yiddish og Klezmer.

Der bliver passet godt på jøderne i Berlin og udenfor skoler, cafeer, synagoger og jødiske forsamlingssteder er der typisk også politivagter. Truslen er permanent, desværre, ligesom det også er nødvendigt med politibevogtning uden for synagogen i Krystalgade i København. 

Berlinische Galerie i Alte Jakobstrasse 124-128 har kunstværker af jødiske kunstnere som Max Beckmann, Max Libermann, El Lissitsky, Felix Nussbaum, Else Neulander Simon, og Erich Salomon.

Der holdes årlig jødiske kulturdage - se mere på www.juedische-kulturtage.org og en jødisk filmfestival - se www.jffb.de

Yoav og Natalie Sapir inviterer til vandringer i det jødiske Berlin, og der er meget mere information om jødedommen i Berlin på deres hjemmeside. Jøderne i Berlin har deres egen hjemmeside  og udover ægteparret Sapir, kan du få en jødisk rundtur af Nadav Gablinger: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

Synagogerne

Før 1930 var der 16 synagoger i Berlin. I dag er der 6 og du kan finde dem her:

Joachimstaler STR. 13
Pestalozzistrasse 14-16
Fraenkelufer 10-16
Herbartsstrasse 26
Rykestrasse 53
Oranienburger strasse 29
Huettenweg 45

Især synagogen i Oranienstrasse, der ligger i Spandauer Vorstadt, er meget synlig med den flot restaurerede kuppel, som troner over Oranienburger strasse.

Iøvrigt

Endelig skal du være opmærksom de jødiske kulturdage i Berlin. Det er ikke uinterresant at besøge det jødiske samfund i kulturdagene. Det føles meget som en lokal familiefest, men du er bestemt velkommen. Børnene optræder med danse de har øvet sig på, husfildsprodukter sælges, der bliver spillet lidt musik og der er koshermad på paptallerkner.

Læs mere om koshermad i Berlin.

Husk til din Berlintur

Vælg de sider du skal huske til din tur
+

Valgt: Til Berlin rejsen

Vælg noget til turen

X

Item added to Favorites!

Berlin-guide på Facebook

facebookBerlin-guide er aktiv på Facebook. Følg med og få de senste tip og nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

En ide til rejsen?

Annonce

 

Annonce