Foto: Magnus Hirschfeld i 1929. Wellcome Images, CC-BY 4.0. Foto beskåret af berlin-guide.dk
Magnus Hirschfeld (1868-1935) var en tysk læge og sexolog. Han støttede seksuelle minioriters ret til at deres egen seksualitet, og han grundlagde Institut für Sexualwissenschaft i Berlin. Da han både var homoseksuel og jøde var han offer fra nazisterne. Hans bøger blev brændt, han blev fyret og han flygtede til udlandet. Hirschfeld var foran sin tid med sit syn på absolut ligestilling mellem mennesker uanset seksualitet, køn og race. Det burde være indlysende, men det er en kamp, som har kostet millioner af menneskeliv i det forgangne århundrede.
Magnus Hirschfeld fik sin doktorgrad i 1892 og på en rejse til Chicago gik det op for ham, at det homoseksuelle miljø i Chicago mindede meget om det i Berlin. Hans forskning gik også til Tanger, Rio de Janeiro og Tokyo, og det var klart at homoseksualitet ikke var en pikant berlinsk seksualitet – men ganske almindeligt for mennesker.
Hirschfeld fortalte ofte historien om en homoseksuel officer, der havde taget sit eget liv i 1896 fordi han begærede andre mænd, ikke kunne lade være, og ikke kunne fortælle sandheden til sine forældre. Officerens sidste håb var, at Hirschfeld skulle hjælpe med at normalisere homoseksualitet i det tyske fædreland. Mange af Hirschfelds patienter havde ar og mærker efter selvmordsforsøg.
Men det tyske fædreland var ikke meget for at overgive sig. I 1871 forbød straffelovens §175 homoseksualitet. Det var en kriminel handling. Hirschfeld kæmpede ihærdigt for at få loven ophævet, og han havde en lang række prominente navne med sig: Albert Einstein, Hermann Hesse, Käthe Kollwitz, Thomas Mann, Heinrich Mann, Rainer Maria Rilke, August Bebel, Max Brod, Karl Kautsky, Stefan Zweig, Gerhart Hauptmann, Martin Buber, Richard von Krafft-Ebing og Eduard Bernstein. Men ligemeget. Det lykkes aldrig Hirschfeld.
Hirschfeld var også feminist og medlem af det feministiske forbund ”Bund für Mutterschutz”, hvor han kæmpede for at lovliggøre aborter, og politikker der forbød lærerinder og kvindelige, offentligt ansatte at gifte sig og får børn.
Hottentot Venus
Hirschfeld kæmpede også mod racisme, fx den udbredte forestilling om Hottentottenschürze, nemlig at kvinder af den afrikanske stamme Khoikhoi (på breddegraden kendt som hottentotter), skulle have usædvanligt store kønslæber.
En enkelt kvinde ”Hottentot Venus” var blevet udstillet på freak shows i Nordeuropa, og hun havde ganske rigtigt både en stor bagdel og store kønslæber. Hirschfeld argumenterede, at variationen blandt afrikanere var som den blandt europæere og andre af verdens folk, og at det seksuelle spektrum også var bredt alle steder. Hans kritikere mente, at han helt overså den kulturelle faktor.
I en retssag i 1896 argumenterede han for, at homoseksualitet var naturligt, præcis som almindelig kærlighed. Der fik han hele den tyske offentlighed på nakken.
Efter første verdenskrig organiserede Hirschfeld ”World League for Sexual Reform” som holdt kongresser rundt om i verden. Blandt andet i København i 1928. I USA blev han kendt som ”The Einstein of Sex”. I løbet af 1920’erne talte Hirschfeld ikke kun om homoseksualitet, men han identificerede ikke færre end 64 seksuelle varianter fra det maskuline til det feminine og transvestitter, og lagde dermed grunden til det nærmest altinkluderende – og alligevel ekskluderende – LBQT+ akronym, som efterhånden er udvidet til LGBTQIA m.fl. – og alligevel er utilstrækkeligt til at dække alle Hirschfeld’s kategorier.
I 1920’erne havde Hirschfeld kontakt til meget af Berlins underliv, og på instituttet var der flere kendte der boede i kortere eller længere tid, fx Christoffer Isherwood, Turville-Pitre, Walter Benjamin, Anita Berber, Ernsct Bloch, Lili Elbe og Dörchen Richter, som var blandt de første til en egentlig kønsskifteoperation. Hans institution var et helle mod overgreb for mange transgender mennesker, som typisk fik et lille arbejde der – ofte som stuepiger.
I begyndelsen af 1930’erne beordrede Pappen regimet at §175 skulle håndhæves og den seksuelle umoral stoppes. Hirschfeld døde i 1935 af et slagtilfælde i Nice i Frankrig.
Efter Magnus Hirschfeld og 1920'erne
Trediverne begyndte som bekendt med at Adolf Hitler og nazisterne kom til magten, og de brød sig ikke om homoseksualitet. Tusinder blev samlet i KZ-lejre og døde. Mellem 5.000 og 15.000 mænd fik den lyserøde trekant syet på tøjet, som signalerede at de var homoseksuelle. Ligesom jøderne med den gule stjerne var de udstødte, uønskede undermennesker.
I Tyskland - både i øst og vest - var Bismarcks paragraf 175, der gjorde homoseksualitet stafbar, stadig gyldig.
DDR forfulgte ikke længere homoseksuelle med straf fra slutningen af 1950érne, men der kom regler, der betød at homoseksuelle kontakter med mindreårige blev forbudt. Reglerne blev slettet i 1989.
I BDR - Vesttyskland - blev paragraf 175 opretholdt og mere end 100.000 mennesker blev sigtet for homoseksualitet og 50.000 blev straffet i perioden 1945-69. I 1973 ændrede den socialdemokratiske regering reglerne, så det nu blot var sex med mindre årige. Dog med den forskel, at mindre årige den gang var 14-årige for heteroseksuelle og 18-årige for homoseksuelle forhold. Først i 1994 efter genforeningen blev særlovene for homoseksuelle ophævet.
Graf af Franz Gstaettner, der viser dømte i Tyskland efter paragraf 175. CC BY-SA 2.5
I 2002 annulerede parlamentet alle domme mod blandt andre homoseksuelle, der var dømt under det nazistiske regime. Men det omfattede så ikke de domme, der var faldet i efterkrigstiden. En symbolsk handling af ophæve en dom - og at undlade den. Kampen for homoseksuelles lige rettigheder er lang.
I 2017 blev alle domme mod homoseksuelle i Tyskland ophævet og en mindre kompensation blev udbetalt for svie og smerte.
Læs mere om paragraf 175 her.
Har sluppet homofobien i Danmark?
Reglerne i Danmark har iøvrigt ikke været meget mere frimodige end i Tyskland. Homoseksualitet for mænd var forbudt før 1930. Kvinder mente man ikke kunne være homoseksuelle. Reglerne om sex med mindre årige mindede om de tyske regler, og lavalderen for homoseksualitet var altså højere for homoseksuelle end for heteroseksuelle.
Reglerne blev skærpet i 1961 med "Den grimme lov" § 225, stk. 4., som byggede på en teori om homoseksuel forførelse af mindreårige: "Den, der ved betaling eller løfte herom skaffer sig kønsligt forhold til en anden person af samme køn under 21 år, straffes med hæfte eller med fængsel indtil 1 år eller under formildende omstændigheder med bøde. Det blev først ændret i 1976. Den seksuelle lavalder er nu 15 år i Danmark, men børn under 18 år nyder en særlig beskyttelse. Læs mere om lovgivningen i Danmark her.
Vil du vide mere om homoseksuelle i Berlin, så læs Berlin-guides homoguide.
I Berlin er der ved Magnus Hirschfeld Ufer i Moabit en infostander om Hirschfeld.
Please wait...