Preussen kom for alvor på Europakortet i 1700-tallet. En række af markante kurfyrster og konger af huset Hohenzollern lagde grunden for Preussen og det moderne Tyskland. De har alle øgenavne. Det hele begyndte med den store kurfürste i Brandenburg som lagde fundamentet.
Frederik Wilhelm den Store. Den store kurfürste
Den første i rækken af Preussens fædre var Frederik Wilhelm den Store af Brandenburg-Preussen. Fredrik Wilhelm blev født i 1620 og i 1640 blev han markgreve for Brandenburg, Erzkämmerer og Kurfürste i det Heillige romerske rige, Hertug i Preussen, Pommern og Kleve samt Fyrste i Minden og Halberstadt. Et visitkort på A4-arks størrelse.
Helt først var han nu ikke. Frederik Wilhelm var en del af slægten Hohenzollern, der havde haft magten i Brandenburg siden 1415. Men det var først med afslutningen af tredive årskrigen og med Frederik Wilhelm den Store, at der for alvor kom gang i sagerne.
Frederik Wilhelms mål var at gøre Preussen stort og stærkt. Det lå nu ikke i kortene, for da han tog roret i 1640 havde trediveårskrigen kostet halvdelen af befolkningen livet og kurfyrstens indkomst faldet fra 260.000 talere til 35.000 talere. Riget var på kanten. Men det lykkes over al rimelig forventning.
I 1648 sluttede trediveårskrigen med den Westfalske Fred og ved den lejlighed udvidede han sit område med blandt andet Bag-Pommeren og Magdeburg.
I hans regeringskrig var han involveret i uoverskueligt mange konflikter. Der skulle ikke så meget til at rulle kanonerne af garagen den gang, fx
Den svensk-polske krig i 1557-1660. Hvor kurfyrsten i første omgang lod de svenske tropper gå igennem Pommeren, men da den polske konge lovede ham overhøjhed over den østlige del af Prøjsen skiftede han side og var imod svenskerne.
Den svenske-brandenburgiske krig i 1674-79. I 1674 angreb svenskerne på vegne af Frankrig i Uckermark. I 1675 led svenskerne et forsmædeligt nederlag ved Fehrbellin og kurfyrsten vandt ved den lejlighed tilnavnet Den Store Kurfyrste og kurfürsten fik kræfterne til at jage svenskerne helt ud af det brandenburgske område. På mange måder er 1674 året for Preussens fødsel som stormagt: For første gang optrådte Preussen på lige fod med andre europæiske stormagter.
Danmark var allieret med Brandenburg og angreb Sverige for at få Skåne tilbage. Det lykkes ikke og resultatet var mudret for Danmark. Sverige tabte til Brandenburg, Danmark tabte i skåne - men vandt slagene til søs. Skåne forblev svensk. Franskmændene pressede freden i gennem og Danmark måtte igen afgive Skåne til Sverige.
Danmark havde mistet Skåne i 1658, og i 1709/10 forsøgte vi igen. Men hver gang tabte danskerne og der var ikke støtte i resten af Europa, der var tilfredse med at Øresundstolden blev delt på to lande. Siden den gang har vores skånske brødre lidt under svenskens åg. 800 år med Danmark - nu 400 år med Sverige.
Ud over at udvide sit land grundlagde den store kurfyrste en tradition for en stående hær der i hans tid blev udvidet fra en styrke på 3.000 mand til 35.000 mand. Han gik forrest med religiøs åbenhed og han startede traditionen på de kanter med at invitere religiøse mindretal - blandt andet Hugenotterne og jødiske familier. Han skabte gode rammer for handel og startede postvæsnet. Desuden fik han styr på Berlins befæstning, anlagde Lustgarden og slottet og slotte i Potsdam.
Kobberstik 1645: Berlins skyline. Churfürstliche Residenzstadt Berlin und Cöln um 1645 (Kupferstich von Matthäus Merian). Wikipedia.
Please wait...