Foto: Karl H. Paulmann (CC BY 2.0). Das Foto und Beschreibung in Christoph Kreutzmüller; Bjoern Weigel: Kristallnacht? : Bilder der Novemberpogrome 1938 in Berlin. Berlin : Kulturprojekte Berlin, 2013 ISBN 978-3-940231-08-6, S. 44–45 Potsdamer Straße 26. Links im Bild Martha Jacobowitz, ermordet 9. Mai 1942 im KZ Kulmhof
Den 9. november 1938 smadrede nationalsocialister jødiske kirkegårde, synagoger og butikker. Næsten 7.500 forretninger blev ødelagt og 267 synagoger blev brændt. Jøder blev standset på gaden eller hevet ud af deres hjem og 91 blev tævet ihjel, og 30.000 jødiske mænd blev samlet i KZ-lejre i løbet af den 10. november. Gaderne var oversåede med glasskår fra ruderne og de glimtede som krystaller. Deraf krystalnatten.
Nazisterne gik amok, fordi en 17-årig polsk jøde, Herschel Grynszpan, havde skudt en topnazist i Paris som hævn for, at hans familie var udvist til Polen. Det er ikke i orden at skyde nogen, men nazisternes reaktion rystede hele verden.
Set udefra virkede det som en spontan folkelig opstand vendt mod jøderne. Men medierne havde allerede pisket stemningen op ved at tale om, at jøderne trængte til en folkelig afstraffelse af jøderne. Når man kan skrive den slags uden at redaktionen bliver kritiseret er stemningen ond.
Beskeden om mordet nåede først Adolf Hitler ved ni-tiden om aften, men han og propagandaministeren, Joseph Goebbels, skulle netop tale for partikammeraterne, der var samlet i München til Kameradschaftsabend der Parteiführung mit „alten Kämpfern“ i Münchens gamle Rådhus. Joseph Goebbels gik til makronerne og gav kammeraterne besked på om, at førerens holdning var, at hvis der opstod spontane demonstrationer, så ville der ikke blive lagt hindringer i vejen. Der blev med samme ringet rundt til partiafdelingerne i hele landet, og i løbet af natten gik Tyskland amok.
Volden. SA- og SS-mænd i civil og af aktivister fra NSDAP trængte ind i synagoger, ødelagde inventaret og satte ild til alt. Andre knuste ruderne på jødiske forretninger, stormede dem og raserede dem totalt. Ofte stjal de ofte alt inventaret i de jødiske forretninger og i de jødiske huse, som også blev stormet. Synagogerne blev dog kun sat i brand, hvis der ikke var fare for anden tysk ejendom. Bersærkergangen fortsatte til dagen efter, alt imens Adolf Hitler spankulerede rundt og lod som om, at han ikke havde noget med al den revolte at gøre.
Passivt politi. Politiet lod som om de var overrasket over aktionen og greb ikke ind. Det sket først dagen efter, hvor Gestapo stoppede urolighederne i løbet af den 10. november. Men pogromerne fortsatte dagen efter ude på landet – og i Østrig gik de også først amok den 10. november. Ikke mindre heftigt, af 25 synagoger stod kun en til bage i Wien. Først omkring den 13. november var roen genoprettet.
KZ-lejrene. Der boede omkring 400.000 jøder i Tyskland i 1938, og den 10. november blev det besluttet at arrestere 30.000 ”aktionsjøder”, mænd, som blev slæbt i Konzentrationslager Buchenwald, Dachau og Sachsenhausen. De måtte finde sig i at stå ret i kulden i timevis, mens SS-mændene havde ret til at skyde for at dræbe. Hundrede omkom. I Buchenwald 207, i Dachau 185 og i Sachsenhausen er antallet ukendt. Mange blev skudt ved ankomsten, andre under flugtforsøg eller af strabadserne ved tvangsarbejdet. Tusinder havde skader, og alene på det jødiske hospital i Berlin foretog man 600 amputationer efter frostskader. 80.000 jøder udvandrede i 1938.
I Danmark skulle vi ikke nyde noget. Efter Krystalnatten i november 1938 blev der pres på grænsen, og Danmark skærpede kravene til flygtninge: Flygtninge skulle både bevise en tilknytning til Danmark og at de var i fare i Tyskland. Kun 2.000 jøder lykkes med at flygte til Danmark. Mange forsvandt i Holocaust efterfølgende. Man forsøgte internationalt at få løst flygtningekrisen, men der var ikke enighed. Mange, 12.000, kom til Holland, der også havde strenge regler, men var lidt mere villige til at bøje dem.
Efterfølgende fik jøderne skylden for Krystalnatten, ”Die frech geworden juden”, som Goebbels sagde, og krævede en bøde, som betød at fx forsikringspenge for ødelæggelsen skulle afleveres staten. Derefter fulgte flere jødelove og til sidst mord og udslættelse.
Erindringer
Se youtube filmen om dengang 16-årige Ruth oplevede krystalnatten i Berlin.
Ernst Günter Fontheim, jødisk gymnasieelev i 1938
Man skal ikke meget rundt på nettet for at finde erindringer om de voldsomme dage. En af dem er Ernst Günter Fontheim, som fortæller, at han den gang var teenager i Berlin. Den 10. november 1938 havde han intet hørt om Krystalnatten, og han tog som sædvanligt toget til sit ortodokse, jødiske gymnasium, Jisroel, vedTiergarten station. Der var opstandelse, og andre elever kunne fortælle om begivenhederne. Nogen var slet ikke mødt op og læreren manglede. Da han endelig kom blev de alle sendte hjem, men blev bedt om at undgå at gå i grupper for ikke at tiltrække opmærksomhed. På vejen hjem ser han fra toget synagogen i Fasanenstrasse brænde. Han styrter ud af toget og løber derhen. Der er opløb. En jødisk familie i nærheden bliver jagtet ind i deres lejlighed, mængden løber efter, trækker manden ud og prygler ham. En enkelt råber: "Wie feige! So viele gegen einen!" – ”hvor fejt, så mange mod en!”. Men ingen hører efter. Den jødiske mand bliver kørt væk af Gestapo og Ernst tumler hjemad.
Ruth Winkelmann, 10-år skolepige, Østberlin
10. november begyndte som alle andre dage, men da faderen kørte hende i den jødiske pigeskole var ruderne smadret og der var glasskår over alt. Nogen havde malet ”jøde”. Længere fremme så hun jødisk mand i en sort jakke. Nazi-stormtropper klistrede en jødestjerne på ham og gav ham bank. Hun tænkte, at hendes far nok kunne passe på hende. Fremme på den jødiske skole fik de fortalt, hvad der var sket om natten. Der blev bedt, selvom skolen ikke var ortodoks. Fra skolens vinduer kunne hun følge balladen nede på gaden, hvor der blev råbt og skreget. Døren til skolen blev barrikaderet og alt muligt blev kastet mod skolen. Der blev råbt ”Jude raus” og den slags.
Armin’s forældre ejede en møbelbutik i Berlin: ”Vores butik blev ødelagt i Krystalnatten, vinduer blev smadret, synagogerne sat i brand. Der var en synagoge i vores gade.Den lå på først salen i en bygning, hvor der var butikker i stueetagen. Bagerst i bygning lå en fabrik, så synagogen blev ikke sat i brand fordi der jo var folk der boede og arbejdede der. Men de smed alt ud vinduerne – Torah rullerne, bønnebøger, bænkene – det hele lå der i gaden!,
Optakten
Den statsstyrede antisemitisme bare voksede og voksede trediverne igennem og ”arierseringen” tog fat med tvangsovertagelse af jødiske boliger og forretninger, gule stjerner, og et helt kompleks af absurde jødelove.
I 1935 blev Nürnberglovene vedtaget, som fratog jøder deres borgerlige rettigheder og forbød ægteskab og seksuelt samkvem mellem jøder og ikke-jøder. I 1937 bekendtgjorde „Reichsführer SS“ Heinrich Himmler planerne om entjudung af Tyskland – Jøderne skulle væk.
Polenaktionen
Den 9. oktober 1938 besluttede Polen, at hvis dens borgere boede i udlandet, så ville deres pas udløbe den 30.oktober, hvorpå den tyske regering for besluttede sig for at tvangsudvise polske jøder, et sted mellem 18.000 og 70.000 mennesker, de fleste forarmede jøder, og den 28. oktober blev de hevet ud af deres hjem, kørt til grænsen og jaget tilbage til Tyskland. Polen forsvarede sin grænse med våben og de statsløse mennesker måtte opholde sig i ingenmandsland. I januar 1939 fik de kortvarigt lov til at rejse tilbage til Tyskland for at gøre deres bo og ejendele op.
Mordet
Nyheden om den dramatiske aktion nåede til Paris, og til den 17-årige polske jøde Herschel Grynszpan. Hans polske forældre blandt de udviste, der blev drevet rundt og havde mistet alt. Herschel fik nok.
Krystalnatten markerede overgangen i Tyskland, hvor nazisterne gik fra grov chikane af jøder til vold og mord. Et uhyggeligt forvarsel om holocaust få år senere. Herschel Grynszpan skaffede en pistol og stillede sig foran den tyske ambassade i Paris, Palais Beauharnais, ved Seinen. Han skød legationssekretæren Ernst Eduard vom Rath den 7. november. Herschel overgav sig til det franske politi, men da tyskerne senere besatte Frankrig tog Gestapo ham med til Berlin. Hans skæbne kendes ikke, man formoder at han ikke overlevede verdenskrigen.
Mediestormen
Dagen efter, 8. november, skrev lederen i den nazistske avis, Völkischen Beobachters:
Berlin-guide i fri oversættelse: ”Det er klart at det tyske folk vil kræve følger efter denne udåd. Det er en umulighed, at hundrede af tusinder af jøder blokerer vores grænser og gader, at de fylder forlystelsespaladser og som udenlandske husbesiddere raner penge fra almindelige tysker lejere, mens deres racefæller går i krig mod Tyskland og nedskyder embedsmænd. Skudene i den tyske ambassade i Paris er ikke bare et nyt kapitel i den tyske holdning til jødespørgsmålet, det er forhåbentligt også et signal de udlændinge, som endnu ikke har fattet budskabet, at den internationale jøde står i vejen for den mellemfolkelige forståelse.
9. november døde legationssekretæren af sine sår og udløste krystalnatten i Tyskland.
9. november i tysk historie
9. november har en særlig klang i Tyskland. Den 9. november 1918 var der revolution i Berlin og Weimar-republikken blev udråbt. Den 9. november 1923 forsøgte Adolf Hitler at kuppe sig til magten ved ølstuekuppet i München men fumlede og røg i fængsel. Den 9 november 1938 gik nazisterne amok på krystalnatten. Den 9. november 1989 faldt Berlin-muren.
Please wait...