bodilbartroff

Foto: Bodil Bartroff.

Bodil Bartroff læser statskundskab i København. I 2020 var hun heldig at få en praktikplads på den danske ambassade et semester i Berlin. Bodil fortæller her om sine erfaringer med at finde sig til rette i Berlin på susende kort tid og være i praktik i Berlin på trods af Corona og smittefare. Bolig, transport og praktikken.

Bodil Bartroff: I slutningen af juli 2020 lå temperaturen stabilt på de 34-35 grader i Berlin, coronarestriktionerne var på deres laveste niveau siden foråret, og jeg stod på Hauptbahnhof og svedte med to store kufferter i hånden og en taske på ryggen – klar til de næste 6 måneder med bopæl i nabolandets hovedstad og praktik på den danske ambassade.

Praktikpladsen var faldet på plads sent i forhold til, hvornår man normalt får svar og påbegynder processen med at finde bolig, søge legater og fortælle alle i sin omgangskreds, at man skal af sted. Grundet en vis verdensomspændende pandemi var det først i begyndelsen af maj, at ambassaden endeligt bekræftede, at jeg skulle af sted med opstart pr. 1. august. Jeg havde derfor 2 måneder til at få alt det praktiske på plads – med bolig som den primære bekymring.

Bolig i Berlin

Jeg blev medlem af de to Facebook-grupper Dansker i Berlin og ”Danskere i Berlin”. Begge grupper er lavet til og benyttes flittigt af folk, der bor/vil bo i Berlin, og der bliver delt alt fra, hvilke supermarkeder, der en gang imellem udbyder dansk slik, til udlejning af lejligheder eller værelser.

Netop sidstnævnte var jeg interesseret i, og jeg holdt ivrigt øje med relevante opslag. Dertil er der også muligheden for at indgå i et bofællesskab – et såkaldt ”Wohngemeinschaft” (WG). Den nemmeste måde at søge efter WG/lejlighed er over internettet, og den mest brugte hjemmeside er på www.wg-gesucht.de.

Selv fandt min veninde og jeg vores udlejer gennem vores studies (Statskundskab på Københavns Universitet) Facebook-side. Lejligheden lå lige ved Landwehrkanal i det nordlige Kreuzberg.

Mod vest lå Schöneberg, cyklede vi nordpå ind ad Friedrichstr. eller Lindenstr. var vi i Mitte på en lille halv time. På samme måde kunne vi bevæge længere nedad mod Tempelhof eller udforske resten af Kreuzberg-Friedrichshain og Neukölln mod øst. Stort set alle mine medpraktikanter boede i Prenzlauer Berg– eller ”danskerkolonien”, som vi smilende kaldte bydelen – og jeg fik derfor hyppigt besøgt både Prenzlauer Berg og Kreuzberg-Friedrichshain.

At finde sig til rette

Få en cykel. Berlin er relativ nemt at komme rundt i hele året rundt. Både U-bahn og S-bahn kører det meste af natten, ligesom der også er sporvogn i visse dele af byen, og busser hele døgnet rundt. Mest af alt kan jeg dog anbefale at få anskaffet sig en cykel.

Eksempelvis kan man via Swapfiets nemt leje en cykel for en længere periode. Trods nogle huller i cykelstierne (eller bare manglende cykelstier) er cykelinfrastrukturen i Berlin ganske god. Senest har Berlins kommune visse steder inddraget vejbaner til cykelstier som en måde at inddæmme coronasmitten – og berlinerne har i den grad taget cyklen til sig.

Da restriktionerne blev strammet i begyndelsen af november 2020, benyttede vi da også cyklen til at komme godt rundt i den tyske hovedstad. Hurtigt går det op for én, hvor stor Berlin faktisk er, og hvor lang tid, man kan bruge på at komme fra den ene bydel til den anden. Netop dette forstærker også følelsen af, at hver bydel har sit at byde på.

I Kreuzberg var genitrificeringen så småt ved at sætte sig fast, men der var alligevel godt med skæve butikker og spændende spisesteder langs Landwehrkanal.

Ligeså var Neukölln fyldt med arabiske basarer, hippe barer og caféer, især hvis man pakkede kortet væk og bare daskede rundt. I Friedrichshain balancerede man mellem de meget turistede gader med restauranter side om side og de hyggelige gader med finurlige butikker og specialristet kaffe.

I Prenzlauer Berg havde det hippe og pæne liv fundet i hinanden i en sød symbiose, og i Charlottenburg var det blot at stille cyklen og gå en tur i den berømte slotshave, inden man fandt en café på en af de stadig tydeligt vesttyske pladser.

Berlinerne er særligt gode til at bruge deres by, og det kom især til udtryk i månederne under lockdown – der sad altid nogle omkring Landwehrkanal og drak kaffe eller spise takeaway. I parkerne opstod der dans i det fri hver lørdag formiddag, og de hyggelige weekend-markeder med grøntsager, brød og andre lækre sager var velbesøgte.

Ambassaden

Ved siden af alt dette var selvfølgelig også arbejdet på ambassaden, og jeg nød i høj grad at indgå i det daglige arbejde med kollegerne og de andre praktikanter trods den tiltagende skærpelse af coronareglerne.

Netop corona har på godt og ondt præget både mit praktikforløb og ophold i Berlin. Selv om det var hårdt, da vi fra november ikke længere kunne nyde vores lektie-frie aftener og weekender på byens caféer og restauranter, fik vi oplevet et Berlin både åben og i lockdown – hvor sidstnævnte fjernede de store mængder af turister, der ellers kan fylde i gaderne. Det gjorde det på sin vis nemmere at glide ind i byens liv og føle sig hjemme – når man nu var en del af dem, der også boede der og ikke kun var på ferie (eller ikke måtte tage af sted).

For mig føltes Berlin allerede fra den første uge både hjemlig og evig uudforsket, altid tæt på og alligevel langt nok væk til at være en næsten eksotisk ferie.

Det var den samme følelse, jeg tog af sted med, da jeg i januar 2021 igen stod svedende på Hauptbahnhof med to store kufferter, nu to rygsække, utallige muleposer bundet fast mærkelige steder (Berlin har også gode shopping muligheder…) og en lille tåre i øjenkrogen.

Det har været nogle fantastiske 6 måneder med bopæl i Kreuzberg, og jeg glæder mig til at komme tilbage.