1933 10. maj. På Opernplatz i Berlin samles nazisterne og brænder alle de bøger af de ikke kan lide. Store bål flammer op over hele Tyskland. Men Berlin er centrum. Nazistene havde grebet magten – og nu slog de til. Bogafbrændingen var en del af ”Aktion wider den undeutschen Geist”. Aktion mod den utyske ånd. 1933 var året da alt gik galt i Tyskland. Mange tyskere troede, at det var lige omvendt.

Bogafbrændingen er med her som symbol på den nat, da nazisterne brændte den tyske ånd – og siden gik amok i forfølgelse af jøder, socialdemokrater, kommunister, katolikker, asociale, arbejdsløse, homoseksuelle, tossede, sigøjnere, polakker, russere, ukrainere, handicappede. En liste der næsten ikke kunne blive lang nok.

I Berlin tog omkring 70.000 mennesker del i begivenheden. Mange - men de fleste blev trods alt hjemme. 70.000 er virkeligt mange mennesker.

Men det var nok til at markere begivenheden da tolerancen for det talte ord og den frie tanke gik op i røg. Henimod midnat kom propagandaminister Joseph Goebbels og holdt sin tale og da han var færdig var der kun aske tilbage. Som afrundning sang nazisterne sangen om Horst-Wessel.

Den tyske præst Martin Niemüller (1892-1984) skrev det lille digt, som beskriver lavinen:

Først kom de for at tage kommunisterne, men jeg protesterede ikke, jeg var jo ikke kommunist.
Da de kom for at arrestere fagforeningsmændene, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke fagforeningsmand.
Da de spærrede socialisterne inde, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke socialist.
Da de spærrede jøderne inde, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke jøde.
Da de kom efter mig, var der ikke flere tilbage til at protestere

Martin Niemöller blev arresteret af Gestapo i 1937 og sad i koncentrationslejr fra 1938 indtil han blev befriet i 1945. Godt sagt af Martin Niemöller – men havde man selv sagt noget? Når horderne røg igennem byen og smadrede jøder, når naboen kunne angive dig, når du selv kunne betale prisen?

Opernplatz, hvor bogafbrændingen i Berlin foregik, hedder i dag Bebelplatz. Lige ved Humboldtuniversitetet – fuld af bøger. I dag er der et lille mindesmærke: tomme reoler.