Maleri: Dommedag (1520) af Lucas Cranach den ældre (1472 - 1553) efter original af Hieronymus Bosch (1450-1516) hænger på Gemäldemuseet i Berlin. Public Domain. Foto af Anagoria.

Den store triptych af dommedag er formentlig en kopi af et nu forsvundet værk af den hollandske maler Hieronymus Bosch (1450-1516). Kopien er malet omkring 1520 af den ikke mindre fremragende tyske renæssancemaler Lucas Cranach den ældre (1472 - 1553). Maleren Lucas Cranach var også kobberstikker og tegner. Kendt for også at portrættere Martin Luther, der reformerede den halve verden.

Dommedagsmaleriet hænger på Gemälde i Berlin sammen med andre værker af Lucas Cranach. Det er et fremragende maleri. Som andre dommedagsmalerier hænger Jesus øverst og tager sine disciple til sig, mens djævlen nederst i maleriet får tag i de sidste. Og i al sin gru og kreative grusomhed er det her du skal finde maleriets underholdende detaljer.

Foto: Detajle fra Dommedag (1520) af Lucas Cranach den ældre. Berlin-guide.dk (c) 2022.

Tag dig god tid. Der er meget at få øje på. Alene dette maleri er hele udflugten til Gemälde værd.

Detaljen ovenfor viser en drabelig hånd med et øje og stikker et knivspyd i en forsvarløs mand, der beder for sit liv. Men lige meget nytter det, når fanden skal tag sine.

Foto: Detajle fra Dommedag (1520) af Lucas Cranach den ældre. Berlin-guide.dk (c) 2022. 

En anden detalje viser et spidet menneske, der bæres væk som et slagtet svin af en djævelsk - ja hvad er det? Og lige hælene kommer et monster af en djævel, der kun består af fødder og et hoved vandrende lige efter. 

En triptych er et tre-fløjet maleri, og ofte brugt som altertavle i kirker.

Video: Berlin-guide.dk optagelse fra Gemälde. Musikken er 30 Second Classical af Audionautix, licenseret under en Creative Commons – tilskrivning 4.0-licens.

Dommedag

Dommedag bliver en særlig dag. Ligesom der var en dag, der var den første på jorden – så vil der også være en sidste dag. I hvert fald ifølge biblen, hvor den yderste dag er beskrevet i Johannes 11:24 og enden på historien i Korintherbrev 15:24:

Tiden hører op. Derefter er det evigheden. Ifølge biblen dukker Jesus op og guds rige bliver synligt. Der bliver også et opgør med Satan og alt det onde. Krig, naturkatastrofer og død og ødelæggelse bliver dagens orden i tiden op til. Jesus vil dømme både levende og døde. De, der tror, de får evigt liv. De, som har fornægtet Jesus, de er fortabte i al evighed og må i helvede.

Man kan jo godt være ateist og tro på, at vi ender som stjernestøv – men i det lotteri er troen det sikre kort. Og himlen lyder bedre end både helvedet og mælkevejen.

Især, hvis man gør sig konkrete tanker om, hvad helvede går ud på…og det er her, at Hieronymus Bosch slet ikke sparer på malingen. Et maleri, som dommedagsmaleriet må have skabt både gru og rædsels hos datidens kirkegængere.

1517 var året, da præsten Martin Luther slog sine 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg og vendte op og ned på den religiøse verden.

Protestanterne protesterede over pavestaten og at man skulle betale aflad til paven for sine synder, for forholdet til gud kommer egentlig ikke paven ved. Men lige som for Paven var dommedag og syndernes tilgivelse centrale for Martin Luther.

Portrættet til venstre forestiller Martin Luther og er malet af Lucas Cranach.

Så også protestanter fik noget at tænke over, når Hieronymus Bosch’s djævle myldrede ud af triptychen lige for næsen af dem.

Hieronymus Bosch

Det er klart et Hieronymus Bosch-style maleri. Hieronymus Bosch kendes let på de groteske og absurde figurer han maler, og med djævlen som modpart er der intet, der blokerer hans maleriske fantasi. Det er forståeligt, at Lucas Cranach er faldet for billedet og har kopieret det med hjem. Ifølge museet var Cranach på besøg i Holland i 1508 – så de to malere har måske mødt hinanden. Man ved tilsyneladende ikke så meget om maleriets oprindelse og liv før det havnede i de preussiske museer i omkring 1830.

Hvor Cranach malede maleriet i 1520 er en gåde, og der er en relation til et andet Hieronymous maleri i Wien, som også er uafklaret. Berømte malere burde have været bedre til at føre dagbog.

Hieronymus Bosch malede flere af den slags fantasifulde malerier, og hans stil er kaldt for pessimistisk fantastisk. Og de er virkelige fantastiske. I Wien kan du se hans maleri ”Lysternes have” (The Garden of Earthly Delights) med samme motiv som dommedag, hvor fanden er på lokum, og også her er djævlelandet mere end diabolsk. Maleriet præsenteret i den lille youtube video nedenfor.

Hieronymus Bosch vidste nok, hvad der kunne skræmme hans samtid. Maleren Pieter Breugel den ældre (1525-1569) var inspireret af Hieronymus Bosch.

Hvis Hieronymus levede i dag, ville han sikkert være en del af Rammstein. Dommedagsmalerier med drabelige pinsler i helvede er slet ikke ukendte. Her blot eksempler, for der er mange: Hans samtidige som Jehan Bellegambe og Hans Memberling har været der. De store italienere, Michelangelo og Rubens i Vatikanet i Rom har været der. Michelangelos gigantiske maleri er loftsmaleriet i det Sixtinske kapel i Vatikanet. Den modernistiske jugendstilmaler, russeren Viktor Mikhaylovich Vasnetsov, har været der – og vores egen danske Joakim Skovgaard, har været der. Men dommedagshelvedesmesteren over dem alle er nu Hieronymus Bosch.

Youtube video fra Great Art Explained - virkeligt fine videoer om kunst.

Lucas Cranach

Lucas Cranach den ældre, der malede kopien, der hænger på Gemälde i Berlin, blev født i  Kronach og tog navn efter byen. Hans far, der selv var maler, lærte ham at tegne og Lucas var talentfuld. Han kom i tjeneste hos kurfyrster, men han er især kendt for sin virksomhed i Lutherbyen Wittenberg, hvor han sammen med sine lærlinge malede alt muligt fra omfattende alterværker til våbenskjolde, hestedækkener og almindelige håndværksmæssige dekorationsarbejder.

Og så lige et kejserportræt eller kongeligt portræt i ny og næ.

Lucas Cranach den ældre var en foretagsom herre, og foruden maleriet fungerede han også som apoteker, forlægger, trykker, bog- og papirhandler, og både i 1537 og i 1540 blev han valgt til borgmester i Wittenberg.

Hans gode ven var netop Martin Luther, som også boede i Wittenberg. Portrættet af Lucas Cranach den ældre er malet af hans søn, Lucas Cranach den yngre.

Cranach var aktiv i reformationen med satiriske træsnit og illustrationer til Luthers mange bøger. Lucas Cranach var altså ikke en verdensfjern maler med pletter på tøjet, men en aktiv og meget engageret medborger.

En gang forsvarede han en kvinde, som var dømt til halshugning for utroskab. Men han var også med til at brænde hekse. I 1640 var det en meget tør og varm sommer og fire personer fik skylden på grund af al deres hekseri. De blev bundet til pæle og brændt af på¨torvet i Wittenberg. Bogtrykkeren Lucas Cranach sørgede for et godt flyveblad (datidens avis) om begivenheden.f

Lucas Cranach den ældre tog del i byens liv, engagerede sig i reformationen – og så var han lige en gudsbenådet maler ved siden af. Han blev en af Wittenbergs rigeste borgere.

Vi må også lige omkring Cranachs svigersøn, Christian Brück (1516-1567), som var kanzler i Gotha i Sachsen. Ikke videre populær. Han kom i klemme i kampen om magten i det saksiske dynasti og værdigheden som kurfürste i Sachsen, hvor de to familielinjer Ernestinerne og Albertinerne kom op at toppes. I byen Gotha boede Johann Friedrich II. dem Mittleren (1529–1595), som af en ”engleseer” havde fået fortalt, at han ville sejre. Det ville kurfyrst Augustus ikke finde sig i, så han belejrede Gotha.

Svogeren og Lucas Cranachs svigersøn betalte for sit engagement med sit liv. Christian Brück blev parteret i fire dele på torvet i Gotha for øjnene af byens borgere i 1567. Hans kone, Cranachs datter, Barbara, slap med livet, børn og gods i behold. Henretningen var en del af aftalen, den ”Grumbachsche Händel”, hvor Johan Friedrich II slap for henrettelse, men kom i fængsel rest af sine dage.

Youtubevideo: 5:51 / 42:37 Renaissance art - The Cranachs | DW Documentary

Barbaragrød

Der er i øvrigt et virvar af Barbara’er i familien:

Lucas Cranch den ældre blev gift med Barbara Brengbier (Barara l)

Hans datter, også døbt Barbara (Barabra II), blev gift med Christian Brück (1516-1567), som var kanzler i Gotha i Sachsen. Christian Brück var i øvrigt en forfader til Wolfgang Goethe. Men Christian Brück var ikke videre populær som kanzler, og da fyrsterne omkring ham kom op at toppes betalte han for sit engagement med sit liv.

Christian Brück blev parteret i fire dele på torvet i Gotha for øjnene af byens borgere i 1567. Christian Brück kone, Cranachs datter, Barbara, slap med livet, børn og gods i behold, fordi hendes bror, Lucas Cranch den Yngre kunne hjælpe hende.

Hans søn Lucas Cranach den yngre (1515–1586) gifter sig med Barbara Brück (Barbara III) i 1547. Barbara Brück (III) var søster til Lucas Cranach den yngres svoger, den firdelte Christian Brück. Den Yngre Cranach blev også en velanskreven maler.

Reformationstidens malere

Sammen med Dürer og Holbein den Yngre repræsenterer Lucas Cranach noget af det bedste fra reformationstiden, men han adskiller sig fra de andre malere med sine mange skildringer af hverdagslivet. Men det bedste er hans portrætmaleri. I Gemälde hænger fx portrættet af kardinalen Albrecht af Brandenburg, i Dresden hans selvportæt, i München portrætter af blandt andet Luther, Melanchton, Frederik den vise.

På Gemälde hænger flere malerier af Lucas Cranach blandt andet ”Der Jungbrunnen” – ungdomsbrønden, hvor den friske kilde forynger ældre mennesker til endnu en ungdom. Drømmen om det evige liv. Berlins museer råder over mindst 30 værker af Lucas Cranach den ældre.

Lucas Cranach forlod Wittemberg I 1550 og gik sammen med sin velynder, Johann Friedrich von Sachsen, i eksil i Weimar, hvor han døde i 1553.

Læs mere om Lucas Cranch her 

I øvrigt, hvis du kommer til Wittenberg syd for Berlin, så kan du leje dig ind i Cranachs værksted og bo der. Så kommer du ikke tættere på ham. I Wittenberg boede han både i Schlossstraße 1 og Markt 4. Wittenberg er en dejlig by, kendt som Lutherbyen, og du kan læse mere om den her i berlin-guides lille Wittenberg guide.

Læs mere om Gemäldemuseum, Matthäi kirchplatz i Mitte her.

Youtube video af Diomidis Tsakiris.