Maleri: Dommedag (1520) af Lucas Cranach den ældre (1472 - 1553) efter original af Hieronymus Bosch (1450-1516) hænger på Gemäldemuseet i Berlin. Public Domain. Foto af Anagoria.

Den store triptych af dommedag er formentlig en kopi af et nu forsvundet værk af den hollandske maler Hieronymus Bosch (1450-1516). Kopien er malet omkring 1520 af den ikke mindre fremragende tyske renæssancemaler Lucas Cranach den ældre (1472 - 1553). Maleren Lucas Cranach var også kobberstikker og tegner. Kendt for også at portrættere Martin Luther, der reformerede den halve verden.

I 1559 malede Pieter Bruegel den ældre det fantastiske maleri: Nederlandse Spreekwoorden – eller Nederlandske ordsprog. Og selvom vi synes vi har vores egne ordsprog i Danmark, så er det nu langt henadvejen ordsprog, vi deler med andre og også med Nederlænderne.

Maleriet kaldte Pieter Breugel også for Den blå frakke eller verdens dumhed. Det hænger som en af de store mesterværker på Gemäldegalerie i Berlin.

Foto: Malle Babbe af Frans Hals - Gemäldegalerie. Wikipedia.

Malle Babbe blev malet af den hollandske guldaldermaler Frans Hals i 1633/35. Maleriet har før haft titlen Hille Bobbe eller Heksen fra Haarlem. Det har været fortolket som et genre-maleri af en sagnomspundet heksefigur. Men det er i virkeligheden i portræt af en kvinde fra Haarlem i Holland, som var kendt som Malle Babbe.

Manden med den gyldne hjelm hænger på Gemäldegalerie i Berlin. Det er et fremragende billede, og i mange år blev det tilskrevet den hollandske maler Rembrandt van Rijn.

Men oprindelsen er et mysterie. For selv om maleriet er ualmindeligt Rembrandsk, så ved man ikke, hvem der har malet det.

På Gemäldegalerie i Berlin finder du en af Pieter Bruegels (den ældre) mindste malerier. 20 cm x 23 cm måler det. Så du skal holde godt øje. Det har været en del af samlingen siden 1931, men Pieter Bruegel malede det i 1562.

Maleri -Public Domain.

Jan Vermeer arbejdede i Delft fra 1662 til 1665, hvor han malede ”Pige med perlekæde”. Maleriet er en af kronjuvelerne i Gemäldemuseums samlinger. Maleriet viser en ung hollandsk pige i en gul kjole med pelskant. Hun står ved et vindue og holder i sin perlekæde. Det er kun 56 x 47 centimeter stort.

Frederik den store (1712-1786) regerede det preussiske kongerige fra 1740 til 1786. Han er også kendt som ”Alte Fritz”, eller under øgenavnet ”Pommes Fritz” fordi han efter sigende var den, der fik preusserne til at spise kartofler. Som ung var han interesseret i filosofi og musik, men han blev kendt som en kriger konge, som vandt en bid af på det østrigske og polske kongerige. Han ligger begravet i Potsdam ved hans yndlings slot Sanssouci – ude på terrassen.. Det er også her du kan se det fine portræt af ham, som blev malet af den schweiziske portrætmaler Anton Graff i 1781.

Charles Meynier (1763-1832) har malet Kejser Napolen, som ridder ind i Berlin ad hoveddøren, Brandenburger Tor, i 1806 omkring kl. 15:00 på en solrig efterårsdag. Billedet er malet i 1809/10 på opdrag af Napoleon.

Foto: Manfred Brückels (CC BY-SA 3.0)

Nereide er en betagende marmorstatue en græsk nympfe udført af billedhuggeren Emil Wolff  i 1840. Den står i dag til beundring i Friedrichwerdersche Kirche overfor det nye slot. Emil Wolff (1802-1872) lavede oprindeligt skulpturen til at stå på Berlins fornemste adresse: Unter den Linden 1. I dag findes Kommandantenhaus der, og koncernen Bertelsmann har deres repræsentation her.

Die Erstürmung der Insel Alsen durch die Preußen am 29. Juni 1864 hedder Wilhelm Camphausen (1818-1885)'s billede af Preussernes sejrrige angreb på de danske bastioner på Als i 1864.

I sidste halvdel af 1800 tallet var der gang i industrien, og mange af de nye industrifyrster ønskede udsmykning, som handlede om deres virksomheder.

Bankieren Adolph von Lieberman købte maleriet Eisenwalzwerk af Adolph Menzel (1815-1905), men da maleriet blev leveret i 1875 gik bankmanden fallit og var nødt til at sælge maleriet.

Billede: Kroningen af kong Wilhelm I til Kejser af Tyskland i Versailles i Frankrig. Tredje version af billedet af Anton von Werner. Billedet var en gave fra den preussiske kongefamilie til Kansler Bismarcks 70. årsfødselsdag i 1885.

Kejserkroningen i Paris 18. Januar 1871 i Versailles ved Paris blev fødselsdagen for det andet tyske rige. Billedet med kejseren der lader sig krone mens Bismarck stolt ser til er vidt berømt i Tyskland.

Billede: Anton von Werner: Im Etappenquartier vor Paris, Alte Nationalgalerie i Berlin.

Et soldaterkvarter under den tysk-franske krig i 1870. Billedet er ikke Anton von Werners hovedværk - men en af berlin-guide's favoritter på Nationalgalleriet i Berlin.

König Friedrich der Große (1712-1786) inspiserer kartoffeldyrkerne. Maleriet er kendt i Tyskland og hedder: Der König überall. Kongen over det hele.

Frederik den Store var den helt store preussiske konge, og maleren Robert Müller har her forestillet sig en situation, hvor kong Frederik den Store stiger ud af sit ophøjede køretøj for at inspicere kartoffeldyrkerne. En ydmyg bonde bøjer sig frem for at vise de nyopgravede kartofler frem.

Tegneren Zille, kendt som penselhenrich, døde i 1929, men er stadig allestedsnærværende i Berlin. Gamle kneiper måles i, om Zille nu var stamgæst her. Zille satte billeder på Berlin før og efter 1. verdenskrig.

Ernst Ludwig Kirchner (1880 – 1938) var en tysk ekspressionstiske maler, og han var med til at stifte den tyske kunstnergruppe Die Brücke. Nazisterne kunne ikke lide hans malerier, de blev fordømt som "entartet" og mere end 600 af Ernst Ludwig Kirchners værker forsvandt fra tyske museer under nazismen - de blev enten solgt eller bare ødelagt. Det gør ondt.

Max Liebermann, Gartenlokal an der Havel – Nikolskoe, 1916. Du kan se maleriet på Nationalgalerie i Berlin. Et smukt eksempel på Liebermanns impressionistiske maleri. Max Liebermann har malet så mange billeder, at det er vanskeligt at bestemme sig for det flotteste.

Billedet viser Philip Scheidemann, der fra vestbalkonen på Reichstagsbygningen (andet vindue) udråber Weimarrepublikken til folkemængden nedenfor og for hele tyskland den 9. november 1918. Den 9. november 1918 var en afgørende og dramatisk dag i Tysklands historie.

Foto: Philip Pikart / Billede af Nefertiti-busten, opdaget i Akhenatons hovedstad Amarna den 6. december 1912. Busten befinder sig i Neues Museum, BerlinBillede af Nefertiti-busten, opdaget i Akhenatons hovedstad Amarna den 6. december 1912. Busten befinder sig i Neues Museum, Berlin./ (CC BY-SA 3.0)

Nerfertiti eller Nofretete var ægyptisk dronning 1353-1336 f.kr. i Ægypten. Hun var gift med farao Amenhotep IV og svigermoder til farao Tutankhamon.

Nefertiti betyder "den perfekte". Hendes meget smukke buste står nu som hovedslagnummeret på Neues Museum i Berlin. Nefertiti er 3.350 år gammel. En gammel tøs, der er værd at besøge.

Nollendorfplatz 1925 fanget af maleren Lesser Ury, som er kendt for sine impressionistiske natbilleder med regnvejr. I 1925 begyndte den moderne metropol at tage form, og Lesser Ury var en mester i at gengive stemningen. Maleriet her er en del af samlingen hos Alte Nationalgallerie.

Maleriet "Samfundsstøtterne" fra 1926 er et af de mest kendte af Georg Grosz. Maleriet er et satirisk udtryk over samfundsstøtterne: politikerne, embedsmændene, medierne – ud af hovedet på en nazist kommer apokalypsens heste, kommunisten har en lort i hjernen, medierne har pis-potter på hovedet, præsteskabet er fordrukkent, volden trives frit og der er ild i bygningen, men ingen ser den vej. Rå satire: De kalder sig samfundsstøtter – men de er de modsatte. Helt profetisk i 1926. Du finder maleriet på National galleriet i Berlin.

1933 10. maj. På Opernplatz i Berlin samles nazisterne og brænder alle de bøger af de ikke kan lide. Store bål flammer op over hele Tyskland. Men Berlin er centrum. Nazistene havde grebet magten – og nu slog de til. Bogafbrændingen var en del af ”Aktion wider den undeutschen Geist”. Aktion mod den utyske ånd. 1933 var året da alt gik galt i Tyskland. Mange tyskere troede, at det var lige omvendt.

Flandern. Det gigantiske maleri på 2x2,5 meter malede Otto Dix i 1934-1936. På det tidspunkt havde nazisterne fyret ham fra hans professorstilling ved kunstakademiet i Dresden. Maleriet viser en slagmark i Flandern, som lagde mark til tre hæslige slag i 1. Verdenskrig.

Jødestjernen var en gul davidsstjerne af stof. Nazisterne tvang alle jøder til at bære stjernen synligt på tøjet. I Tyskland skulle alle jøder over 6 år bære den gule ”jødestjerne” synligt på venstre bryst fra 1. september 1941. Hvem der var jøde og hvem der ikke var jøde var fastsat af Nürnberglovene fra 1935.

Billede: Kulskitsen Madonna fra Stalingrad hænger i Gedächtniskirche.Kopier af billedet hænger også i Coventry og Kazan Katedralen i Volgorad (tidl. Stalingrad) som et tegn på tilgivelse mellem Tyskland, Rusland og Storbrittanien, der var i krig med hinanden.

Den lille skitse hænger i Gedächtniskirche i Berlin. Lidt diskret ude til siden. Billedet er fra 1942 og tegnet af en tysk soldat, Kurt Reuber i Stalingrad under slaget om Stalingrad.

Billedet af den røde fane, som hejses over det sønderskudte Reichstag den 2. maj 1945 er ikonisk for afslutningen af den anden verdenskrig - og for russernes store andel i sejren. Foto: Mil.ru (CC BY 4.0)

Det var dramatisk, for Vestberlin var i realiteten som en ø midt i den sovjetiske sektor, der var afhængig af energi og fødevarer for Vesten. Stalin forsøgte at kvæle Berlin, som var en torn i øjet på den kommunistiske verden.

Foto: Käthe Kolwitz på Kollwitz-plads af Joe Mabel, (CC BY-SA 4.0)

På Kollwitz-platz står en skulptur af kunsteren Gustav Seitz, som forestiller kunsteren Käthe Kollwitz. Käthe var vidne til proletariats urimelige levevilkår, til 1. Verdenskrigs lidelser og sulten og armoden i Tyskland bagefter.

Det fortalte hun om i sin kunst, og Gustav Seitz har skabt en stærk skulptur som minder os om Käthe Kollwitz og hendes stærke budskaber. Det er ikke for meget at kalde Käthe Kollwitz for Berlins samvittighed.

Foto: Jose Sa / (CC BY 2.0) / Flickr: Unge fejrer friheden fra toppen af muren. Få dage før var de blevet skudt for at gøre det samme. Nu var det bare en mur.

Pludselig var den væk. Muren. Politikere, journalister og freds- og konfliktforskere havde forudset det ville ske: ”En gang i løbet af de næste 25 år”. En sikker indikation af, at de ikke vidste en skid.

Og det gjorde de heller ikke. Lige pludselig var det slut. Mauer ist weg – og østberlinerne strømmede i en lang bølge henover muren.

Billede: Dimitri W. Wrubel: Kysset på Muren er en murgrafitti på East Side Gallery.Bundesarchiv, B 145 Bild-F088809-0038 / Thurn, Joachim F. / CC-BY-SA 3.0

Det ømme kys mellem Leonid Brezhnev og Erich Honecker er det mest kendte billede på East Side Gallery i Berlin. Men hvorfor kysser de egentlig?

Emil Nolde er en af det 20 århundredes kunstneriske legender. Før anden verdenskrig blev han medlem af nazi-partiet i Tyskland. Men nazisterne kunne ikke lide hans ekspressionistiske kunst. Emil Nolde flyttede fra Berlin og gik i eksil i Seebüll i marsklandet få kilometer syd for den danske grænse. Han fortsatte med at male og blev efter krigen set op til som en der havde modstået nazismen og han blev hyldet for sin kunst. I 2019 dokumenterede en stor Emil Nolde udstilling på Hamburger Bahnhof – Berlins museum for nutidskunst – at Emil Nolde til sin død var ubrudt tilhænger af det tredje rige og antisemit.