Nazi tiden - guide til sporene efter 2. verdenskrig

Foto: Berlin.- Parade ved Adolf Hitlers 50. Fødselsdag, SS-Leibstandarte "Adolf Hitler" marcherer gennem Brandenburger Tor. Bundesarchiv.

Berlin blev så voldsomt ødelagt under krigen, at der faktisk ikke er mange spor tilbage efter det gamle Berlins centrale bydele. Du skal have øjnene med dig. De bygninger, der står tilbage har ofte ar efter granater og skud fra de hæftige kampe i de sidste dage i Berlin. Berlin var krigens epicentrum. Her begyndte det - og her sluttede det. 

Rigsdagen.  I 1933 blev Reichstag sat i brand – angiveligt af fjender til det ny Nazi regime, som brugte branden som et bekvemmelig undskyldning til at stramme grebet. Under 2. verdenskrig blev bygningen skadet af allierede bomber og var en af de sidste bygninger, som Sovjetunionens tropper erobrede i 1945. Krigen efterlod bygningen som en ruin. Uden for rigsdagen står et lille monument over de parlamentarikere, som nazisterne myrdede. Især kommunister og social-demokrater.

Det olympiske stadion. Olympiastadion er et sportstadium i den vestlige del af Berlin. Olympia Stadion blev bygget til sommer olympiaden 1936. Stadion har plads til 75.000 tilskuere og er hjemsted for fodboldklubben Hertha Berlin. Hver år afholdes den tyske Cup finale på Olympia Stadion.

Germania. Verdenshovedstaden Germania var nazisternes vision for den tyske hovedstad efter den forventede sejr i 2 verdenskrig. Sejren udeblev og det gjorde Germania også. Men drømmende var store - sindsygt store. Hitlers arkitekt Albert Speer tegnede mange planer - men kun en brøkdel blev realiseret før krigen.

Wannsee konferencen. Den 20. januar 1942 besluttede 14 topembedsmænd fra naziternes centraladministrationen og SS officer Reinhard Heydrich orden om at deportere europas jøder til øst, og myrde dem. På 50-årsdagen for konferencen åbnede et museum og uddannelsessted i villaen.

Gestapos hovedkvarter. Besøg stedet, hvor nazisternes SS styrede politistaten før og under krigen. Mellem 1933 og 1945 var området mellem Prinz-Albrecht-Strasse (Nu: Niederkierchnerstrasse), Wilhelmstrasse og Anhalterstrasse et af de mest frygtede områder i verden. 

Hitlers bunker. Hitler og hans kone Eva Braun tilbragte deres sidste uger i en bunker dybt under jorden midt i Berlin. Her gjorde de selvmord den 30 april 1945. Führerbunkeren lå hele 8,2 meter under jorden i haven på det gamle Rigskancelleri i Wilhelmsstrasse 77. Der er absolut intet at se i dag. Hele bunkersystemet er sprængt i luften og resterne ligger under en parkeringsplads. Du kan se parkeringspladsen.

Slaget om Berlin og Seelow højderne. I foråret 1945 stod et de store slag på tysk jord i 2. Verdenskrig her. På højene ventede 100.000 soldater og 5.000 pansrede køretøjer og lige så mange flyvemaskiner på det sovjetiske angreb. På få dage mistede 55.000 soldater - mest russere livet. Forfatteren Ove C. Kronborg har beskrevet et meget interessant udflugtsrute til de gamle slagmarker omkring Seelow.

Karlshorst.Den 9. maj overgav tyskerne sig endeligt til Marshal Zhukov i Karlshorst da General Hans-Jürgen Stumpff og Feltmarskal Wilhelm Keitel og Admiral Hans-Georg von Friedeburg mødte op for at underskrive kapitulationen. Berlinerne overgav sig allerede den 2. maj i Schulenburgring 2 i Tempelhof.

Sachsenhausen KZ-lejr. Koncentrationslejren i Sachsenhausen, der ligger 35 kilometer nord for Berlin, blev bygget i sommerne 1936. Det var den første lejr efter Reichsführer SS Heinrich Himmler blev udnævnt til chef for Gestapo i 1936. Mere end 200.000 mennesker blev holdt fanget i Sachsenhausen mellem 1936 og 1945. Mange andre fanger blev holdt i arbejdslejre for at holde industriproduktionen oppe - eller også fik tvangsarbejderne arbejde i private husholdninger. Du kan besøge en tidligere arbejdslejr i det sydlige Berlin.

Luftbunker. Midt i Berlin udstiller Christian Boros sin samling af comtemporaty art i en gammel bunker. Bunkeren er et specielt sted. Lys og rammer er tilpasset værkerne, så de præsenterer sig bedst, men enkelte værker er også udformet specielt til deres plads i bunkeren. Bunkeren kan besøges efter aftale. Hver lørdag er der guidede ture. Besøg bestilles via hjemmesiden. Læs mere om bunkere i Berlin. 

Mindesmærket for de myrdede jøder. Mindesmærket for de myrdede jøder i Europa ligger i centrum af Berlin. Mindesmærket er det central Holocaust mindesmærke i Tyskland - til minde om de næsten 6 millioner myrdede jøder. Rundt om i byen er der andre mindesmærker. Fx er der mange steder nedsat "stolpesten" eller bronzebrosten ud for bygninger, hvor jøder blev fordrevet. På stenene står navne og datoer. De kan blandt andet ses i Ritterstrasse i Kreuzberg og andre steder. Der er også mindesmærker over myrdede homoseksuelle og sigøjnere.

Dødsbanegården. Bahnhof Berlin-Grunewald har en grum fortid. Herfra blev mere end 50.000 tyske jøder systematisk deporteret til blandt andet Auschwitz-Birkenau og til KZ-lejren Theresienstadt. I alt køret 35 tog med 17.000 jøder direkte til Auschwitz herfra. Der er flere mindesmærker på banegården, der minderne deportationerne fra spor 17. Gleis 17. 

Modstandsbevægelsen.  Mindestedet ligger i Stauffenbergstrasse - og gaden er opkaldt efter Stauffenberg, som var leder af en af bombeaktionerne mod Hitler. Modstandsfolkene fra attentatet den 20. juli 1944 blev henrettet i fænglset i Plötsenzee. Her blev næste 3.000 henrettet. Besøg mindestedet. De første modstandere blev hentet allerede fra 1933. Du kan se fængselskældre og høre beretninger i SA-politiets fangekældre i Tempelhof.

Bogafbrændingen. Startskuddet på Nazitysklands kulturelle udrensning lød i 1933 med bogbrændingerne på Bebelsplatz.Under nazismen forholdt staten sig energisk til, hvad der var god kultur og hvad er var usund kultur. Forfattere, filosoffer, malere, og kunstere af alle typer blev arresteret, hvis deres værker var kritiske overfor statsmagten og nacismens ideér.

Gedächtniskirche. Kirken blev ødelagt efter et bombetogt i 1943. Efter krigen blev genopbygningen overvejet – men det blev besluttet at lade ruinen stå som et minde om krigens meningsløshed. – og i stedet skabe en ny kirke ved siden af.

Sovjetisk mindesmærke. Syd for centrum i Treptower park ligger det sovjetiske mindesmærke for 2. verdenskrig til minde om 7.000 af de 80.000 sovjetiske soldater, der faldt i slaget om Berlin i april-maj 1945. Et andet væsentligt monoment for den sovjetiske krigsindsats står et par hundrede meter fra Brandenburger Tor. Der er også krigsgrave for de allierede.

Berlin Unterwelten viser rundt i gamle beskyttelsesrum, underjordiske bunkere og det store Flakfort.

Efter krigen blev byens ruiner slæbt ud til det, der blev til Trümmerberge rundt om byen.

Adressebog til Hitlertiden

Platz der republik - dengang Königsplatz er den store græsplæne foran det nuværende Reichstag. Her stod Siegesseule engang og op mod floden lå Alsen-kvarteret, hvor den danske ambassade lå. Hitlers rigsarkitekt Albert Speer fik ambassadekvarteret revet ned og ambassaderne flyttet. En undtagelse er den Schweiziske ambassade, der ligger, hvor den altid har ligget. Det hele skulle flyttes fordi der var planer om at udbygge tusindårsrigets hovedstad: Germania. Står du midt på græsset foran Reichstag med ansigtet mod Reichstag kan du se:

• Reichstag foran dig. Reichstag brændte ned i 1933 en måned efter Hitlers magtovertagelse. Den hollandske kommunist Marinus van der Lubbe fik skylden. Men det var meget mystisk. Efter branden brugte parlamentet Kroll Operaen, som var et forlystelseshus lige over for Reichstag. Kroll Operaen findes ikke mere, men Reichstag er sat i stand og i 1999 blev den hovedsæde for den tyske bundestag. Den kan besøges.
• Kroll-operahuset bag ved dig. Findes ikke længere. Der er nu park og græs, hvor huset før lå. Stedet er på den modsatte side af pladsen overfor Reichstag. Der er en mindeplade idag.
• Den store Hal til venstre for dig. Den store hal har aldrig eksisteret. Den var planlagt af Adolf Hitler og Albert Speer til at kunne huse 400.000 mennesker. Den skulle afrunde en kæmpe alle, som kom sydfra (til din højre side - ikke eksisterende) fra en kolosal triumfbue, der skulle bygges der, hvor broen mellem Dudenstrasse og Kolonnenstrasse er i dag - og videre mod syd til General-Pape-Strasse, hvor der var planlagt en gigantisk banegård.
• Ved Strasse des 17. juni står et stort russisk mindesmærke. Det er bygget af granitsten fra Hitlers Rigskansleri. På vej henad 17. juni strasse er der gaslamper med cylinderformede lamper. De er designet af Albert Speer.

Fra Pariser Platz og op ad Unter den Linden

• Unter den Linden 2. Zeughaus eller det tyske historiske museum. Den 21 marts 1943 holdt Adolf Hitler tale her på Heldengedenktag. Rundviseren Rudolf Christoph von Gersdorff skulle vise Adolf Hitler rundt i samlingen og han havde medbragt to bomber i frakkelommen. Men Adolf Hitler forlod udstillingen tidligere end planlagt, og Gersdorf fik ikke lejlighed til at springe sine bomber. Gersdorff blev aldrig opdaget og levede indtil 1980.
• Museumsøen. Hitler har holdt tale i Lustgarten flere gange. Ved Domkirken holdt han fx tale den 5. februar 1933 for SA-manden Maikowski og politimanden Zauritz. 40.000 SA og SS medlemmer havde taget opstilling uden for kirken. Maikowski og Zauritz havde begge deltaget i fakkeltoget ved magtovertagelsen. På vej hjem gik en del af fakkeltoget provokerende igennem Wallstrasse, hvor kommunisternes hovedkvarter lå. Det kom til skyderi og Maikowski og Zauritz blev dræbt. Maikowski blev begravet på Scharnhorststraße 33 på Invalidenfriedhof (delvist ødelagt af muren) og blev betragtet som en martyr for nazisterne. Alte Natianalegallerie ligger tilbagetrukket på Museumsøen. Adolf Hitler besøgte museet i 1916, efter at have været indlagt på hospitalet i Beelitz med sår fra 1 verdenskrig.
• Rote Rathaus. Hermann Göring blev gift her med Emmy Sonneman den 10 april, 1935 og Adolf Hitler var med ved bryllupet. Rathausstrasse hed Königstrasse indtil 1951.

Spor andre steder i Berlin

• Plötzensee fængslet på Hüttipfad i begyndelsen af Saatwinkler Damm. Her henrettede nazisterne mere end 2.500 regime modstandere ved hængning eller guillotine. Hitler ønskede sine attentatmænd fra 20 juli 1944 hængt i klaverstrenge.
• Scharnhorststraße 33 - Invalidenfriedhof. Kirkegård for den preussiske hær siden 1748. Her blev en lang række kommandører begravet, blandet andet Reinhard Heydrich og Fritz Todt. Kirkegården blev delvist ødelagt af muren og gravmælerne for Reinhard Heydrich og Fritz Todt er fjernet. På nettet findes spekulationer over den eksakte placering af Heydrichs grav - nogle gætter på at den lå mellem Anthes og Graf Tauentzien von Wittenberg. Krigsflyve Esset Verner Mölders og Manfried von Richthoffen (Den røde baron fra 1. verdenskrig) er begravet her.
• Chausseestrasse 94. Idag nybyggeri, men her havde Gau Berlin deres hovedkvarter fra og med 1928.
• St. Nicolaifriedhof på hjørnet af Mollstrasse og Prenzlauer Alle. Det nazistiske ikon, Horst Wessel, blev begravet her. I sektion 1, række 11, grav 2. Den er svær at finde. Horst Wessels sten er væk. Men en del af Horst Wessels far, Pfarrer Wilhelm Ludwig Georg Wessel, sten er her stadig. I år 2000 lavede en gruppe, der kaldte sig De Autonome Totengräber en aktion, hvor de påstod at have gravet Horst Wessel kranie op og smidt det i Spree. Horst Wessel blev slået ihjel af en kommunist i 1930 og blev martyr for nazisterne.
• Schwnenwerder øen i Wannsee. Her havde top-nazisterne deres huse. I inselstrasse 7 havde Albert Speer planlagt en villa, Inselsstrasse 8-14 var ejet af Joseph Goebbels, som boede her med sin familie indtil 1943, i Inselsstrasse 16 havde Hitlers livlæge Theodor Morell en villa, i nummer 18 havde Albert Speer og familie lejet en villa og i nummer 20-22 var der planlagt en villa til Adolf Hitler.
• Spandaufængslet findes ikke mere. Efter krigen blev Rudolf Hess, Albert Speer, Baldur von Schirach, Walther Funk, Erich Raeder, Constantin von Neurath og Karl Dönitz holdt fanget her. Rudolf sad her længst til sin død. Herefter blev hele fængslet raget ned. Adressen var Wilhelmstrasse 23 ii Spandau. Idag ligger her et shoppingscenter.
• Theodor Heuss platz hed før 1933 Reichskansler Platz og i 1933-45 var det Adolf Hitler Platz. Hitler tegnede et monument til ære for Mussolini, og planen var at omdøbe pladsen til Mussolini-platz. Men ingen af delene blev ført ud i livet. Magda Quandt, som senere blev gift med Goebbels, havde en lejlighed her på Reichskanzlerplatz 2, hvor Adolf Hitler også kom på besøg.
• Kaiserdamm 32, tredje sal var Hermann Göringsadresse i 1933. Idag er her en benzinstation.
• Fehrbelliner Platz. I dag er her regeringsbygninger, der tidligere var nazi-administrationscenter.
• Bendlerbock i Stauffenbergsgade (tidl. Bendlerstrasse) var hovedkvarter for den tyske marine under første verdenskrig, hvorefter den blev hovedkvarter for det tyske forsvar. I gården blev Hitlers attentatmænd skudt, og der er idag et mindested.
• Haus des Deutschen Fremdenverkehrs på Potsdammer Strasse, hvor det nuværende bibliotekligger, var en del af Germania og skulle være turismecentrum. Det var en af de få bygninger i Germania, der nåede at blive bygget - og bombet igen.
• Sportspalast lå på hjørnet af Potsdammerstrasse og Pallaststrasse. Kendt for de store folkemøder, hvor Goebbels råbte på "Der Totalen Krieg". Det findes ikke mere. Resterne blev revet ned i 1973.
• Reichsbank på Werderstrasse, Werderscher Markt 1 er i dag udenrigsministeriet. Opført i 1940 som Reichsbank og efter krigen blev det kommunisternes hovedkvarter.
• Leni Riefenstahl, Hitlers fotograf, liggeri Heydenstrasse 30.
• Von Ribbentrop boede i Lentzealle 7-9. Villaen findes ikke mere.
• Victoria-Speicher-Block 1 i Köpernickerstrasse 24a var varehus for 17.000 stykker "entartet" kunst, som Nazisterne beslaglagde.
• Volksgerichtshof lå i Elsshozstrasse 30-33 (Heinrich-von-Kleist-Park). Retten flyttede lidt rundt. Den lå her fra 1944 til 1945. Det var her kupmagerne fra 20. juli 1944 blev dømt, og den berygtede dommer, præsidenten for folkedomstolen, Roland Freisler, holdt til. Stedet er nu plenarsalen i Kammergericht.

Husk at læse vores introduktion til Berlin under den 2. verdenskrig samt Roger Moores bog: Berlin i Krig.

Kilder: blandt andet:

http://www.hitlerpages.com/pagina28.html