Notice: Only variables should be assigned by reference in /home/berlin-guide/public_html/plugins/content/fcomment/fcomment.php on line 43

Notice: Only variables should be assigned by reference in /home/berlin-guide/public_html/plugins/content/fcomment/fcomment.php on line 60

Notice: Only variables should be assigned by reference in /home/berlin-guide/public_html/plugins/content/fcomment/fcomment.php on line 63

Notice: Only variables should be assigned by reference in /home/berlin-guide/public_html/plugins/content/fcomment/fcomment.php on line 65

Notice: Only variables should be assigned by reference in /home/berlin-guide/public_html/plugins/content/fcomment/fcomment.php on line 72

Roof-top barer i Berlin - cocktails med udsigt

berlin skyline

Foto: Berlin skyline af scholty1970, Pixabay licens.

At gå på bar er ikke blot et spørgsmål om at slukke tørsten. Omgivelserne tæller. Nogle er til de brune værtshuse, andre til spejlkabinetter. Her slår berlin-guide et slag for barer med en god udsigt: Dachbar - ”Rooftop-bars” – altså de barer, som man med lidt held – eller med hjælp fra berlin-guide.dk - kan finde tagene i Berlin. Det er ikke sådan, at når udsigten er god er alting godt. Men en god udsigt over Berlins tage hjælper på meget. Så hvorfor ikke slappe af på toppen? Mange barer ligger på taget af eksklusive hoteller, men også indkøbscentre byder på oplevelser.

  • Darwin's Lab ligger i Bikini Berlin nær Zoo. Dog ikke højere en anden sal, men det tager de ikke tungt, for priserne fortsætter opad. Hav pengepungen i orden og vær klar til de store cocktails.
  • Deck 5 ligger på 7 etage på Schönhauser Allee Arcaden i Prenzlauer Berg, Schönhauser Alle 80 De omtaler sig også sig selv om Berlins højest beliggende strandbar. Det er faktisk kun standbredden, der mangler under palmerne. Strandbaren har åbent i sommermånederne og der grilles, hvis du er vild med BBQ. Lidt usædvanligt genåbner den med julemarked i december. Fin udsigt.
  • Gallery Rooftop Bar på taget af Hotel Indigo Berlin ligger lige ved Mercedes Halle, hvor de store koncerter afholdes og som er ishockeyholdet Eisbärens hjemmebane. Udsigt over floden Spree over mod Kreuzberg og op mod TV-tårnet. Afslappet moderne miljø med store cocktails eller en øl – og et haps til, hvis der er lidt sult. Et godt sted at hvile fødderne efter en lang turistfodtursdag – eller den perfekt optakt til en stor koncert i Mercedes Halle?
  • Grace Rooftop på taget af Hotel Zoo Berlin, Kurfürstendamm 25, i syvende sals højde er en chick og stilfuld bar med en forrygende udsigt. Cocktailkortet har egne kompositioner som 'Kantonese Kitty Kat' eller 'Yasmin, My Love Vol. 2'. Baren er en del af GRACE Restaurant & Bar. Restauranten er indendørs.
  • Hotel Amano i Auguststrasse 43, Mitte rækker kun til sjette sal. Men de får ros for deres cocktails og udsigten til både TV-tårnet og det gamle Berlin.
  • Hotel de Rome på Bebelplatz er et af Berlins luksushoteller, og er her er langt til den spontane hygge med sammenflikkede euro-paller, som Klunkerkrainch repræsenterer. Her er det stilfuld glamour uden glitter. Afdæmpet. Nydelig. Udsigten fejler intet, og det er hygge med stil og cocktails. Gerne med champagne og med lidt lækkert til, som passer til de glamourøse omgivelser. Måske et godt sted at hænge lidt ud før turen i Staatsoper på den anden side af pladsen. Tage det store visakort med.
  • House of Weekend rooftop I Alexanderstraße 7 lige overfor TV-tårnet inviterer på bar i 60 meters højde svarende til 17 etage. Der er mange gæster. Stedet at blive set.
  • Humboldt Forum - eller det nye berliner slot - gemmer på en attraktiv cafe på sin tag etage. Ikke noget fancy pancy og ikke til aftenbrug. Men alligevel et tag, hvor man kan køre op og få en hviler og en kop kaffe. Nyde udsigten og den friske luft. Just saying.
  • Klunkerkranich på taget af det helt hverdagsanonyme indkøbscenter Neukölln Arcaden i Karl-Marx-Strasse 66 er en af Berlins hippeste tagterrasser. Klunkerkranich atmosfæren er nærmeste en stratosfære væk fra Neuköllns hovedstrøg med halalkebab, vandpiber og vanvittige brudekjoler – eller indkøbscenterets egen grå dagligdag. Der er lidt spontan christianshavner kolonihavefest over stilen og der er ofte live-musik til drinksene, mens du nyder udsigten over tegltagene ind mod Berlins centrum. Et godt sted at gætte kirketårne. Du finder det ved at fortsætte med at gå op mod bygningen højeste punkt, også gennem parkeringsanlægget i de øverste etager. Man kan tabe troen på det, men hold, forsæt op og op til der kun er himmel over dig – og voila, Klunkerkranichs hængende haver tager imod dig. Så er det bier-zeit.
  • Meisterschüler i Friedrichstraße 105b, Mitte giver blik til både Spree og lidt kunst – for her er bar og galleri kombineret.
  • Monkey bar – abebaren – ligger på toppen af Bikini Berlin med udsigt direkte ind i Zoologisk have, over den grønne Tiergarten og det travle centrum i Vestberlin. Om aftenen er der typisk også en DJ. Et godt hænge udsted, hvis du kan holde til de berlinske rytmer. Adressen er Budapester Strasse 40.
  • Mistral bar & lounge ligger på taget af det fine hotel Waldorf Astoria. Man kunne tro, at man skal have den store pung med. Men en cocktail koster omkring 100 kroner. Så alle har råd til at prøve at hænge ud på et Hilton hotel. Det kræver tidsbestilling for Mr. Hilton.
  • Park Inn på Alexander Platz 7 er et af Berlns få virkeligt høje huse. 120 meter oppe gemmer sig en bar. Det koster entre. Og der er muliged for at løbe ned af bygningen på ydersiden, hvis du har det mod med den dag. Se https://www.parkinn-berlin.de/en/panorama-terrace/. Det er også her det årlige brandmandsopadtrappenløb finder sted.
  • Reichstag - På taget af den store parlamentsbygning - Reichstag - ligger restaurant Käfer. Det kræver tidsbestilling og er nok lidt mere en restaurant end en bar. Men det er på taget, og du kan sikkert få en kold øl til.
  • REM bar på taget af Axel Springer Neubar Bygningen, Zimmerstraße 50 Axel-Springer-Neubau, 11. OG. Det er som at sidde i en have - bare på 11. sal. Det kan også noget.
  • Soho House Berlin ligger i Torstraße 1 tæt på Rosa-Luxemburg Platz i Mitte. Som særlig attraktion er der en opvarmet pool, hvor du kan plaske rundt og nyde udsigten over Berlins tage på 8 sal. Det er ikke billigt. Men det er usædvanligt.
  • Solar Bar i Stresemannstrasse 76 har både bar og restaurant i højden. 70 meter oppe og 16 etage.
  • Studio 14 ligger i vestend på Masurenallee 20 i Berlin på toppen af det lokale TV selskabs RBBs lokaler. Også en hæderlig restaurant.
  • ZOE Rooftop Bar ved Hackescher Markt i midten af det gamle Berlin praler med slængesofaer og Gin Tonics. Chill på toppen af Hotel Zoe, Große Präsidentenstraße 6-7 i Mitte.