Volksbühne am Rosa Luxemboug Platz - Castorf's kaotiske teater

Volksbühne er et festligt larmende og eksperimenterende teater, som styres af Frank Castorf. Castorf selv er praktiserende medlem af den voodoo dyrkende kubanske Santéria-Kult og han danser gerne under Orisha gudinden med sine unge medarbejdere. Det lyder altsammen meget mærkeligt.

Volksbühne blev bygget fra 1913-1914 og er tegnet af Oskar Kaufmann. Teatret har sine rødder i organisationen "Freie Volksbühne", der i 1892 formulerede en vision om et teater for folket. Målet var at opføre socialrealistiske skuespil samt at have en entrépris, som den almindelige arbejder havde råd til at betale. Oprindeligt var teatrets slogan "Die Kunst dem Volke" (Folkets kunst). Teatret blev ødelagt under 2. verdenskrig og blev genopbygget 1950-1954. Det nye teater er tegnet af Hans Richter. (Kilde: Wikipedia). Frank Castorf har gjort teatret til et af de fremtrædende teatre i Tyskland og han gæstespillede blandt andet i Danmark i H.C. Andersen året.

Volksbühne
Linienstr. 227 (Ved Rosa Luxembourg Platz)
10178 Berlin

Telefon: 030 247 67 72
Internet: www.volksbuehne-berlin.de