Den Königliche Porzellan-Manufaktur Berlin er en gammel virksomhed, der lever den dag i dag på den oprindelige adresse. Virksomheden blev grundlagt i 1751 og Frederik den Store gav virksomhedens dens navn og symbol i 1763: Et blåt kongeligt septer. Du kan besøge virksomheden, der også kendes som KPM. Teknisk set ikke et museum.
Napoleon var hård ved virksomheden. I 1807 stjal napoleon mange af metodene eller forretningshemmelighederne hos KPM og virksomhedens lagre i Warzawa og Wroclaw blev solgt på auktion. Et slag som virksomheden dog overlevede. I 1912 satte KPM standarden for jugendstil på Porcelæn. Den 22 november 1943 legede britterne det muntre køkken og smadrede fabrikken og mange uerstattelige forme gik tabt.
Først i 1957 var KPM igen parat til at flytte ind igen på den gamle adresse i Tiergarten i Berlin.
KPM er Berlins ældste industrivirksomhed og i fabriksbygningerne er der i dag kombineret udstilling og salgslokaler. Gæster får et indtryk af porcelænsfabrikation, hvor alt bliver lavet i hånden. Nogle af tingene har mere end 200 år på bagen.
På lageret ligger over 150.000 forme parat. Det er ikke helt billigt at komme ind, men med lidt held kan I få en god indtroduktion til både formgivning og maling af porcelæn af erfarne håndværkere.
Bygningen ligger ikke langt fra loppemarkedet på Strasse des 17. juni med byens største loppemarked om lørdagen og søndagen. Er du heldig finder du måske KPM porcelæn her - hvis ikke kan loppemarkedet snildt kombineres med et besøg i Wegelystrasse 1 med porcelænsfabrikken.
Bag ved KPM ligger en stor parkeringsplads, hvor man kan parkere gratis, hvis man alligevel er besøgende i KPM. Børn kan snildt gå med fra 11-12 års alderen. Man skal lidt op og ned af trapper for at komme rundt. Til sidst på turen ender du i KPM butikken, hvor du kan købe dig en flot blomstervase for lige under 25.000 Euro. Men så er den også pæn.
Königliche Porzellan-Manufaktur Berlin GmbH
Wegelystraße 1
D - 10623 Berlin
Fon +49 30 39009-0
Fax +49 30 39009-299
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
KPM porcelæn er virkelig flot og et af verdens førende mærker - men det må ikke forveksles med det berømte Meissner porcelæn fra Tyskland eller KPM - Københavns Porcelæns Maleri fra Porcelæsfabriken "Danmark" 1936 - 1969.
Vær selv kreativ med porcelæn
Er du kreativ kan du selv male dit eget Berlin te stel. Ikke hos KPM men hos keramikmaleværkstedet Paint Your Style. Det er superhyggerligt - men I skal have lidt tid, for det taqer 3-4 dage at få det brændt. Så mal om mandagen og hent det om fredagen: Paint Your Style findes på Mehringdamm 73 ved Bergmanstrasse og Bleibtreustraße 46. Tag ungerne med her på en regnvejrsdag.