Savignyplatz og kvarteret omkring

savignyplatz

Savignyplatz ligger i Charlottenburg i Berlin og krydses af tre gader: Den store Kantstrasse, Grolmanstrasse og Knesebeckstrasse. Pladsen omkranses stort set af cafeer og restauranter, og i midten et lille parkanlæg, der er delt på midten af Kantstrasse. Den ene side af pladsen udgøres af Bahnhof Savignyplatz, hvor der i buerne under er en fremragende kunstboghandel: Bücherbogen.

Savignyplatz er opkaldt efter juristen Friedrich Carl von Savigny (1779-1861), som var både juraprofessor, rektor for Berlins Universitet og Statsråd. Savigny er fransk, men i Berlin udtaler med Savigny med tryk på anden stavelse i stedet for tredje stavelse, som franskmændene ville gøre det.

Pladsen var oprindeligt tænkt som vendeplads for kanalsejlskibe, men udbygningen af Teltowkanalen blev aldrig til noget, så i stedet for havnebassin er nu den dejlige plads. Pladsen er i dag restaureret og parkanlægget stort set som det oprindeligt så ud med en gammeldags aviskiosk og en skulptur med en dreng og en ged, "Knabe mit Ziege" af billedhuggeren August Kraus (1868-1934). Han var venner med Heinrich Zille, og mange af hans værker forsvandt under anden verdenskrig. En af løverne på Bismarck statuen i Tiergarten er også lavet af August Kraus.

Jernbanen i pladsens sydvest hjørne er fra 1896. Stationen betyder, at Savignyplatz er let tilgængelig fra det meste af Berlin.

Savignyplatz er altid et godt sted at søge hen, hvis du mangler god mad og godt selskab. Det er det pæne gå i byen sted, hvor et slips er på sin plads og gennemsnitsalderen over 40 år. Passende sted før eller efter biografturen eller en tur i teateret. 

Mangler du lidt isenkram, så er "C. Adolph Eisenwaren" på hjørnet af Savignyplatz og Kantstrasse et skønt sted. Berlin-guide har fx købt en kæmpe gärtopf her til produktion af sauerkraut. Butikken har ligget her siden 1898.

De berømte -strasse mænd

Gaderne rundt om Savignyplatz er anlagt i slutningen af det 19. århundrede. De er opkaldt efter mænd. Et kig på kortet er et landskab med de førende tyske videnskabsmænd, filosoffer og jurister fra det 19. århundrede og tidligere. Det er fx følgende personligheder, som alle er mindet med efternavnet -strasse:

  • filosof og videnskabsmanden Gottfried Wilhelm Leibniz (1646-1716),
  • forfatteren Christoph Martin Wieland (1733-1813) der regnes til oplysningstidens fire store sammen med Göthe, Schiller og Herder.
  • Historikerne Friedrich Wilhelm Benjamin Giesebrecht (1814-1869),
  • Barthold Georg Niebuhr (1776-1861) – søn af orientforskeren Carsten Niebuhr (Hvis du har læst det lykkelige Arabien af Thorkild Hansen),
  • Theodor Mommsen (1817-1903), der også fik nobelprisen i litteratur, Ham karakterisede Georg Brandes, og du kan læse det her på berlin-guide.
  • Historikeren Heinrich Karl Ludolf Sybel (1817-1895),
  • maleren og grafikeren Georg Bleibtreu (1828-1892), I Bleibtreustrasse 1, lige om hjørnet fra Savignyplatz, finder du jazzklubben A-trane. Bestil bord i god tid. Virkeligt godt.
  • Juristen ohann Heinrich Casimir, Baron von Cramer (1720-1801) var med til at grundlægge principperne for lovgivning i Preussen. Han skrev "Corpus Juris Fridericianum" og hans navn er indgraveret på Fredrik den Stores rytterstatue på Unter den Linden.
  • Kantstrasse naturligvis efter filosoffen Immanuel Kant (1724-1804), som alle med filosofikum kender for det kategoriske imparativ, årh hvad er det nu lige det er det der imparativ...noget med at bruge fornuften til at opføre sig ordentligt, eller hva?
  • Generalfeltmarskal Karl Friedrich von dem Knesebeck (1768-1848), der kæmpede mod Napoleon. Knesebeck er begravet i Alten Garnisonfriedhof i Berlin.
  • Endelig er der arkitekten Andreas Schlüter (1634-1714).

De lokale berømtheder

Udover restauranterne, cafeerne, barerne og den store boghandel, så er der en del mindetavler at gå på jagt efter. Jødeforfølgelserne og det tredje riges dødsrute er tydelig:

  • Savignyplatz 5: George Grosz, tegner og maler. Læs mere om George Grosz her.
  • Bleibtreustraße 10/11: Mascha Kaléko (1907-1975), digter boede her fra 1936 fra 1938, hvorefter hun fortrak i exil, mens hendes bøger blev forbudt i Tyskland. Hun emigrerede til New York og siden til Jerusalem.
  • Bleibtreustraße 15: Tilla Durieux, Skuespiller på Reinhardt-Bühnen i 1903 i Berlin. Emigrerede i 1944, men kom tiilbage i 1952 og boede igen her fra 1966 til 1971. Hun er begravet på Friedhof Heerstraße i Berlin-Westend.
  • Bleibtreustraße 15: Alfred Flechtheim, Kunsthandler og forelægger. Udgav Der Querschnitt. Han boede her fra 1923 til 1933, hvor efter han flygtede i exil til London. Der døde han. Han var ud af en rig, jødisk købmandsfamilie, Flechtheim, og han brugte sin rigdom til at understøtte kunsten og til at samle kunst. Han representerede kunstnere som Pablo Picasso, Georges Braque, Paul Klee, Max Ernst, George Grosz, Max Beckmann. Hans kone blev i Berlin og tog sit eget liv, da GESTAPO forsøgte at deportere hende. Der er nedsat en stolperstein for hende i Düsseldorfer Straße 44.
  • Bleibtreustraße 38/39: Nathan Zuntz grundlægger af Luftfartmedicin og professor i dyrepsykologi. Boede her fra 1914 til 1919.
  • Kantstraße 30: Else Ury, forfatterinde boede her fra 1905 til 1933. I 1943 blev hun deporteret til Auschwitz og slået ihjel. I november 1941 blev hun klassificeret som ”Reichsfeindin” (Fjende af riget) og hendes formue blev inddraget til gunst for det tredje Rige. Else blev beordret til at møde Großen Hamburger Straße 26 den 6. januar 1943, og den 12. januar kom hun med Osttransport 638 til Auschwitz. Af de 1.000 jøder, der denne dag ankom i Auschwitz blev kun 127 mænd regnet for arbejdsdygtige. De øvrige 873 fanger, deriblandt Else Ury, blev registreret og derefter sendt direkte i gaskammeret. Hendes kuffert blev fundet igen i Auschwitz i 1995, og er i dag opbevaret der. Den lille fodgængervej langs banen fra Savignyplatz hen til stationen er opkaldt efter Else Ury. En lille undtagelse fra alle herrenavnene.
  • Kantstraße 152: Forfatter Carl von Ossietzky, nobelpristager, arbejdede her fra 1927 til 1933 og udgav Weltbühne für Recht Freiheit Frieden und Völkerverständigung. Han fik Nobels fredspris i 1936, men allerede i 1934 blev han arresteret og mishandlet af nazisterne i Konzentrationslager Esterwegen. På grund af tortur og mishandling havnede han i 1936 på hospitalet, hvor han døde. Han blev begravet på Friedhof Pankow IV.
  • Kantstraße 153: Rudolf Diesel opfinderen af dieselmotoren boede og arbejdede her fra 1893 til 1894.
  • Knesebeckstraße 11: Fødested for Trickfilmpionierinden Lotte Reiniger (1899-1981)
  • Knesebeckstraße 12: Hedwig Courths-Mahler (1867-1950), romanforfatter boede her fra 1914 til 1932. Hedwig skrev over 200 kærlighedsromaner, som typisk blev udgivet i små tynde hæfter. Hun var støttemedlem for SS, men da hun ikke ville tilpasse sine romaner til nationalsocialismen, blev det småt med udgivelser efter 1933. Hun er måske en af Tysklands mest succesfulde romanforfattere. Det samlede oplag er anslået til omkring 80 millioner eksemplarer, og mindst 20 af hendes bøger er filmatiseret. I Berlin var hendes hjem meget besøgt af den kunstneriske elite. Men hendes bøger helt klart i den lette genre dengang man ikke bare kunne binge "friends" i en hel weekend på streaming tjenesterne. Istedet bingede mand Hedwig Courths-Mahlers skabelon romantik og var glad for det. Uforpligtende.
  • Knesebeckstraße 17: Emma Gumz (1899–1981) og Franz Gumz (1899–1945) boede her fra 1900 til 1981. De var „stille helten“ – mennesker som under nazismen hjalp jøder med at gemme sig. Mange skylder dem livet.
  • Knesebeckstraße 32: Emil Nikolaus von Reznicek, Komponist og dirigent boede her fra 1902 til 1945. Han døde 2. august 1945 af tyfus, og efter krigen var han en af de første, som ikke bare havnede i en massegrav. Hans venner skaffede benzin fra amerikanske lagre som de tog med til ligbrændingen på familiegravstedet Waldfriedhof Stahnsdorf i Wilmersdorf. De sovjetiske vagter rådede ligfølget til, af sikkerhedsmæssige årsager, at tage deres tøj af ved afbrændingen. Ligfølget stod derfor i undertøj da Reznicek blev kremeret.
  • Mommsenstraße 6: Leo Blech boede her fra 1913 til han emigrerede 1937. Han var Generalmusikdirektør ved Staatsoper Unter den Linden og Deutschen Opernhaus Charlottenburg. Han dirigerede Staatsoper intet mindre end 2.846 gange. Efter 1937 kom han til blandt andet Riga, og da de tyske tropper kom i 1941 var han og hans kone tæt på at blive deporteret til jødeghettoen i Riga. Men med Görings tilladelse og med hjælp fra det svenske diplomati lykkes det for ægteparret Blech at komme til Sverige i 1941. Han havde succes med den kongelige opera i Stockholm. I 1953 fik han tvang en slem hørelidelse og et styrt fra dirigentpulten ham til at slutte karrieren. Han døde i 1958 i Berlin og er begravet på Friedhof Heerstraße (Abteilung 20 Wald 1e)
  • Mommsenstraße 57: Günter Neumann (1913-1972), Komponist og forfatter blev født her. Især kendt for sine revysange og revykunst, som begyndte helt tilbage i 1920’erne.
  • Schlüterstraße 21: Georgi Dimitroff, Generalsekretär i Komintern og fra 1946 bulgariens ministerpräsident arbejdede her fra 1930 til 1933.

Husk til din Berlintur

Vælg de sider du skal huske til din tur
+

Valgt: Til Berlin rejsen

Vælg noget til turen

X

Item added to Favorites!

Berlin-guide på Facebook

facebookBerlin-guide er aktiv på Facebook. Følg med og få de senste tip og nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

En ide til rejsen?

Annonce

 

Annonce