Notice: Only variables should be assigned by reference in /home/berlin-guide/public_html/plugins/content/fcomment/fcomment.php on line 43

Notice: Only variables should be assigned by reference in /home/berlin-guide/public_html/plugins/content/fcomment/fcomment.php on line 60

Notice: Only variables should be assigned by reference in /home/berlin-guide/public_html/plugins/content/fcomment/fcomment.php on line 63

Notice: Only variables should be assigned by reference in /home/berlin-guide/public_html/plugins/content/fcomment/fcomment.php on line 65

Notice: Only variables should be assigned by reference in /home/berlin-guide/public_html/plugins/content/fcomment/fcomment.php on line 72

Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /home/berlin-guide/public_html/components/com_geofactory/models/map.php on line 696

Leipziger Platz - i live igen

Leipziger Platz er en stor otte-kantet plads midt i Berlin. Den ligger som afslutningen af Leipziger Strasse og støder op mod Potsdamer Platz. Ind til murens fald var her intet. Alt var bombet væk under krigen og derefter ryddet for at give plads til ingenmandslandet bag muren. En dødsstribe uden bygninger, som kun kunne passeres med livet som indsats. Men i dag er pladsen stort set tilbage i al sin vælde med ny arkitektur.

I dag bor den Canadiske ambassade på Leipziger Platz, der er restauranter, det store indkøbscenter, Berlin Mall, og mindre museer som Spionmuseet og en lille udstilling om Salvador Dali. De er begge et besøg værd. Pladsen var i mange år en ”potemkim”-kulisse med enorme stilladser med presenninger, der var bemalet, som bygningerne engang skulle se ud. I dag er alle grundene omkring pladsen bebygget.

De grimme huller i ”tandrækken” er væk.

Før krigen var lå det enorme varehus, Wertheim herfra og henad Leipziger Strasse – der hvor Berlin Mall nu ligger. Det preussiske landbrugsministerium og handelsministerium lå her, og krigsmarinen havde sit hovedkontor her. I den vestligste kant mod Potsdamer Platz lå ”Potsdamer Tor” som var to bygninger, der var tegnet af Berlins klassiske arkitekt Karl Friedrich Schinkel. De er helt væk i dag.

Rundt om det gamle Berlin løb indtil 1867 en toldmur, Akzisemauer, og en lille rest af den mur står stadig tilbage lige om hjørnet fra Leipziger Platz i Stresemannstraße ud for nr. 65 også i Klosterviertel bag Parochialkirche kan man se et stykke gammel bymur. Muren den gang var en forsvarsmur og en toldmur, så man fik afgifterne for handlen i Berlin indkrævet. Det var meget almindeligt med den slags mure. Den må ikke forveksles med Berlin-muren, som DDR byggede ved Berlins deling fra 1961-1989.

LeipzigerPlatz30erne

Foto: Den travle Leipziger Platz i 1930'erne fotograferet fra Potsdamer Platz med lyskrydset. De to lave, klassiske bygninger ved indgangen til Leipziger Platz var tegnet af Schinkel. De findes ikke længere. Længst bagerst til venstre på pladsen skimtes det enorme Wertheim varehus. Wikipedia.

Pladserne rundt langs den gamle bymur var geometrisk designede. Pariser Platz ved Brandenburger Tor var – og er firkantet, Leipziger Platz er otte-kantet, og Mehringplatz, som før hed Belle-Alliance-Platz er rund. Pladserne var byplanlægning udført af den preussiske arkitekt Philipp Gerlach allerede i 1734. Pladserne skal minde borgerne om befrielseskrigene i 1814, hvor Napoleon endeligt blev slået ved Waterloo.

Den ottekantede plads hedder Leipziger Platz for om minde Berlinerne om det store slag ved Leipzig fra den 16 – 19. oktober 1813. Her mødte Preussen, Rusland, Sverige og Østrig de franske styrker under ledelse af Napoleon i et kæmpeslag, folkenes slag, og kommer du til Leipzig skal ud huske at besøge det 91 meter høje monument, Völkerschlachtdenkmal. Der deltog 600.000 soldater i slaget og det var dengang verdenshistoriens største militære sammenstød. 92.000 soldater døde i det tre dage lange slag.