Platform 17 – til minde om mere end 50.000 jøder der blev deporteret

S-bahnstation Grünewald i Berlins sydvestlige hjørne ligger perron nr. 17 (Gleis 17). Fra oktober 1941 til februar 1945 depoterede nazisterne mere end 50.000 jøder har fra perronen med godstog direkte til udryddelseslejrene. ”Gleis 17” er et mindested om de mørke tider og vedligeholdes i et samarbejde med Charlottenburg-Wilmersdorf og Deutsche Bahn.

Det er ikke noget du skal rejse langt efter, men kommer du her med toget, så gå en tur op på Gleis 17 – og hjælp med at holde mindet om de mange ofre i live. Det er ganske rørende.

På perronen er afgangene markeret – tog efter tog. Eller 186 plader med dato, antal og destination. 186!

Ved ankomsten i lejrene blev mange jøder sendt direkte i gaskammeret. På sporene ved siden af perronen breder ukrudtet sig. Det er ikke tilfældigt. Det er et symbol på, at fra denne perron kommer der aldrig til at køre tog igen.