Bergmannkiez - Velhavende bohemekvarter - Berlin-guide.dk - Danmarks Største Online Guide til Berlin

Bergmanstrasse

Foto: Frank Schulenburg: Facader i Bergmannkiez, Berlin-Kreuzberg (CC BY-SA 4.0)

Bergmannkiez ligger i det andet Kreuzberg. Afgrænset af Mehringdam, Gneisenaustasse, Südstern og Fidicinstrasse. Hovedstrøget er Bergmannstrasse med den centrale Marheinickeplatz. Et dejligt levende kvarter, som er nogenlunde velbevaret fra før 2. verdenskrig. Smukke huse med masser af flødeskum. Her får du et glimt af et Berlin, der en gang var, fra før verden gik af lave i 1914.

Historien om Bergmannkiez

Bydelen opstod her efter 1860 syd for Berlins gamle bymur, hvor porten ”Hallesches Tor” var adgangen til byen.

Før 1860 var der mur rundt om Berlin. Dels som forsvarsmur, men også toldmur. Træk en streg mellem alle de pladser i Berlin der hedder noget med -TOR og man får et meget godt indtryk af den gamle bymurs forløb. Ville man ind i Berlin måtte man betale, hvis opholdet var længere end 24 timer. Alle varer til markederne fra de omkringliggende landsbyer som Tempelhof eller Mariendorf blev fortoldet. Landsbyer, der i dag er fuldstændig opslugt af Berlin.

I den nærved liggende Viktoriapark knejser sejrsmonumentet for sejren over Napoleon over byen. Øverst et kors, som har givet navnet til hele bydelen: Kreuzberg. Viktoriapark er et besøg værd, herunder et besøg i den hyggelige have ”Golgatha”.

Før udbygningen af byen i 1860 var her militære øvelsesterræner og vindyrkning. Finanzamt Friedrichshain-Kreuzberg på Mehringdamm ligner på mystisk vis en middelalderborg, og blev oprindeligt bygget som militærkaserne. Kreuzbergstrasse og Bergmannstrasse hed Weinmeisterweg og Weinbergsweg.

Bergmannstrasse blev i 1837 opkaldt efter Fru murermester Marie Luise Bergmann (1774–1854), som den gang ejede en stor del af jorden heromkring.

De øvrige gader er opkaldt efter kunstnere (Georg Wilhelm Häring (1798-1871) som skrev under pseudonymet Willibald Alexis, digteren Friedrich Max von Schenkendorf (1784-1817), maler og digter August Kopisch (1799-1853)) og krigshelte (Lützows adjudant Friedrich Friesen (1785-1814) og general Graf August von Nostitz (1777-1866)) og akademikere (Historikeren Franz Mehring (1846-1919), geografen Professor Karl Friedrich von Kloeden (1786-1856), lægen Ernst Ludwig Heim (1747 - 1834), prædikanten Philipp Marheineke (1780-1846), historiker Carl Ernst Fidicin (1802-1883), digter, globetrotter og botaniker Adalbert von Chamisso (1781-1838), historieprofessor Ernst Moritz Arndt). Nogle beboere ser gerne at gaderne med soldaternavne omdøbes til noget mindre krigerisk.

Efter udbygningen i 1860 fik kvarteret flere bryggerier og en kemifabrik, som forpestede hele området med dunster. Den industrielle revolution krævede ny industri, og der var ikke plads i den gamle by. Det blev de nye byområder uden for murerne, som lagde jord til – og altså også områderne syd for Hallesches Tor.

Der blev hastig takt bygget huse. Det foregik ikke planløst, men fulgt Hobrect-planen, hvis streger og gadeforløb stort set gælder den dag i dag. Jordpriserne skød i vejret og forgyldte de bønder, der før ejede jord der. Man talte om ”Tempelhofer Millionenbauern” - Millionærbønderne i Tempelhof.

Modsat andre kvarterer i Berlin gik det ikke helt amok med baggård på baggård i mange rækker. Men de fandtes også i Bergmannkiez, og her kunne armoden trives. Der var brug for mange arbejdere, og mennesker uden midler fra Pommern, Brandenburg og Polen blev trukket til Berlin. I Bergmannkiez blev huslejerne på kort tid tre-doblet alene fra 1871-1873 under det store opsving efter sejren over Frankrig og kejserrigets grundlæggelse. Dagens orden var slum, vold og alkohol, børnebander, tyveri og mord.

Mange vendte sig til kirken og Heilig-Kreuz-Kirche måtte i 1888 afholde hele fem gudstjenester med mere end 1000 deltagere på gang for at nå alle. For at møde efterspørgslen på kirker blev Passionskirken bygget i 1905.

I 1920’erne og 1930’erne var Bergmannkiez en højborg for både kommunister og socialdemokrater. Men nazisterne kom også til og brugte kneipen ”Hochburg” på hjørnet af Solmsstrasse og Gneisenaustrasse som udgangspunkt. Kneipen findes ikke længere.

2. Verdenskrig tog det meste af Berlin og meget af det, der overlevede, står lige her i Bergmannkiez. En undtagelse er Marheineke Markthalle og Passionskirken, der begge blev hårdt ramt af bomber. Efter krigen blev Kreuzberg en del af den amerikanske besættelseszone. Geschäfige Kreuzbergere, der forsøgte at overleve, fik hurtigt gang i et omfattende sort marked, hvor Bergmannstrasse blev udgangspunktet.

I 1970’erne satte den venstreorienterede radikalisme dagsordenen med Rote Armee fraktion og 2. juni bevægelsen dagsordenen. Bergmannkiez var med på barrikaderne og CDU-Politiker Peter Lorenz (1922-1987) blev på dramatisk vis holdt gidsel i Schenkendorfstraße. Der var husbesættelser og i husene rundt om Chamissoplads hang de røde faner. En film fra 1980 „Berlin Chamissoplatz“ af Rudolf Thomes fortæller historien.

Efter murens fald i 1990'erne tog bysanering og gentrificering fart. Drukkenboltene, tyrkerne og arbejdsløse havde ikke længere råd til at bo i bydelen, som nu er overtaget af veganske akademikere og folk med sunde økonomier. Lejekasernerne er mange steder omdannet til ejerboliger. I Danmark har vi set tilsvarende udvikling på Vesterbro i København omkring Halmtorvet og Kødbyen. Nogen begræder udviklingen. Meget få kan huske, hvordan det gamle Bergmannkiez var. De fleste brune værtshuse, kneiperne, er forsvundet til fordel for cafeer og restauranter.

På rundtur i Bergmannkiez

Bergmannstrasse begynder nærmest ved foden af Viktoriapark, som afsluttes af den skønne ølbar ”Dolden Madel” på hjørnet til Mehringdamm. Fremragende øl-kort og lidt også at spise. Lidt ind mod byen af Mehringdamm, over Yorckstrasse, og du når den berømte imbiss ”Curry 36” – byens bedste når vi selv skal sige det. Køen lidt længere frem går til ”Mustafas Gemüsekebab”. Med afstand Berlins bedste kebab. På Mehringdamm 55 findes også Exploratorium for musisk improvisation. Exploratorium ligger i den gamle chokolade fabrik ”Sarotti” på Mehringdamm 53-57. Mere end 2000 chokoladearbejdere var der indtil produktionen blev indstillet i 1921.Sarotti blev overtaget af Nestlé. I det gamle smelteværk er der i dag festlokaler.

Bergmannstrasse frem mod Marheineke Platz er en skøn gade med masser af barer, restauranter, små tøjbutikker, antikvariater og smykker. Der kan let gå en eftermiddag med at ose rundt i Bergmannstrasse. Det kunne fx være til gavebutikken Herrlich med mandegaver. Modelskibe, barbermaskiner, whisky, værktøj, knive og deodoranter. Er du til brugt, så har Oxfam et stort udsalg nr 15, og i nummer 102 trækker COLOURS også et stort genbrugspublikum – men nok knap så vintage-lækkert. Voo-store i nr. 24 har puder og pynt til hjemmet. Kædecafeen Barcomis findes også i Bergmanstrasse.

Bergmannstrasse rundes ovenikøbet af med Marheineke Markthalle, der bare bugner af frisk frugt og grønt, fisk, kød, ost og delikatesser. Og bedst af alt er næsten alle de små Imbiss, hvor man hurtigt kan få et lækkert og billigt måltid – japansk, meksikansk, tysk, italiensk, fisk, fugl og og. Og sørme om ikke to af Berlins bedste wienerrestauranter ligger på Marheineke Platz: Feliz Austria og Austria. Begge steder en god ide med reservationer, men deres Wienersnitzler er værd at gå efter. Favoritten for os er nok ”Austria”.

Efter Marheineke Platz mod Südstern kommer du forbi en af Berlins smukkeste, gamle kirkegårde. Her ligger personligheder som Adolph von Menzel, Martin Gropius, Gustav Stresemann, og Theodor Mommsen. Der er ovenikøbet en kaffebar på kirkegården: Cafe Strauss.

Og har man ikke fået marked nok, så er der også jævnligt markeder på charmerende Chamissoplatz. Fx økomarkedet lørdag formiddag. Chamissoplatz kan man let overse, og det kan næsten ikke beklages nok, for den er stemningsfuld med smukke bygninger hele vejen rundt. Gå fx rundturen rundt om ad Willibald-Alexis-Strasse og Friesenstrasse.

Friesenstrasse og fortsættelsen Zossnerstrasse har fine boghandlere, fx Hammet (favorit krimiboghandel), Otherland (Fantasy bøger), pladebutikker (Space hall med elektronisk musik) og en tegneseriebutik (Grosser Unfug). Zossnerstrasse 1 er også bekendt i Berlin for det nu hedengangne værtshus ”Der Leierkasten”, hvor kunstneren Kurt Mühlenhaupt (1921 – 2006) holdt hof for malere og poeter i Berlin frem til 1977. Læs mere om bohemerne i Kreuzberg her og om Kurt Muhlenhaupt. Kurt Muhlenhaupt tiltrak det alternative og kreative kunsteriske miljø i Kreuzberg i sær i 1960’erne og 1970’erne, hvor han også drev en genbrugsbutik. Nogle omtaler ham som ”Kongen af Kreuzberg”.

Mangler du knapper, så kan du dreje dem hos Knopf-Paul. Drej til venstre af Gneisenaustrasse og op ad Solmsstrasse eller Nostitzstrasse tilbage til Bergmannstrasse. På hjørnet af Nostitzstrasse og Gneisenaustrasse ligger swingerklubben med det muntre navn ”Zwanglos” for dem, der utrætteligt søger afveksling. Fortsætter du helt mod syd til Fidicinstrasse har du været i de fleste af gaderne – og i Fidicinstrasse har den lokale og finurlige kunstner, Kurt Mühlenhaupt fået sit eget lille museum.

Den pæne ende af Kreuzberg

Bergmannkiez er den pæne ende af Kreuzberg med velholdte huse og gader med ordentlige forhold. Det kræver en solid indkomst at købe sig en lejlighed i denne del af Berlin. Derfor ”det andet Kreuzberg”, for de fleste associerer ”Kreuzberg” med ”Kotti” (Kottbusser Tor), ”Görli” (Görlischer Tor) og Schlesicher Tor, hvor der er lidt mere enten råt eller farverigt alt efter smag, og anarkisttætheden og tyrkerprocenten også er væsentligt højere. Her, i Bergmannkiez, er der nu pænt og ordentligt.

Løber du bare lidt længere syd kommer du til den nu nedlagte lufthavn Tempelhof – og de tidligere landlingsbaner er omdannet til en kæmpe, træløs park ”Tempelhofer Freiheit”, hvor berlinerne løber, spiller bold, cykler og nyder især det gode vejr – og drageflyvning, hvis det blæser. Du kommer til Bergmannkiez med intet mindre end 4 ubahnstationer: Mehringdamm, Gneisenaustrasse, Südstern og Platz der Luftbrücke. Der er ingen undskyldninger.

I Julimåned er der gadefest ”Bergmannstraßenfest” eller "Kreuzberg-Festival" med alt, hvad der hører til.

Kilder – blandt andet