Foto: Singlespeedfahrer: Liebigstraße 34 Mitte Oktober nach der Räumung (Berlin), CCO

Nordkiez eller Samariterkiez er et lille kvarter i det nordøstlige Friedrichhain. Nok lidt overset, men meget hyggeligt. Grænser op til Frankfurter Allee i syd, Petersburger Strasse i vest, det tidligere centrale kvægmarked i nord og ringbanen i øst. Samariterkiez egner sig til en god eftermiddags opdagelsestur.

Kvarteret har taget navn efter Samariterkirche i Bänschstrasse, som har gamle fine Art Nouveau facader. Det har ikke samme larm som Simon-Dach Strasse og Boxhagenerplatz syd for Frankfurter Alle. Forckenbeckplatz er et lokal rekreationsområde med grønt og legeplads.

Kvarteret er et gammelt arbejderkvarter, men efter bysaneringer vendte de oprindelige beboere ikke tilbage. Det var nu for dyrt, og en stor del af kvarteret bærer i dag præg af, at de studerende og middelklassen rykker ind og der er også et vist strøg af luksusboliger, sådan som man også kan finde det omkring Kollwitzplatz eller Winterfeldtplatz. Her bor knap 8.500 mennesker.

Undtagelsen fra reglen er Rigaer Strasse, hvor der stadig er bezatte huse i forfald, hundelort på gaden og livstrætte unge med strithår i vilde farver, anarko-queerfeminister og sikkerhedsnåle stukket ind alle mulige steder. Der kæmpes mod huslejestigninger og luksusmoderniseringer er verboten. BZ'erne går gang på gang i retten mod ejerne for at undgå at blive smidt ud - og man kan høre lange foredrag om, hvilke regler ejerne har overtrådt for at smide de stenkastende anarkister ud, som har besat huset. Regler er mest noget, som andre skal holde.

Kampen om det anarko-queerfeministiske Liebig 34

En af de kendte bygninger i Samariterkiez var Liebig 34, ligesom ungdomshuset på Jagtvej 69 i København. I Liebigstraße 34 boede indtil 9. oktober 2020 omkring 40 kvinder i huset i et „anarcha-queerfeministischen Hausprojekt“, og cis-mænd var bare ikke velkomne, for dem var man helst fri for „Sexismus und patriarchalen Strukturen“. Liebig 34 er nærmest en ideologisk milepæl, hvor det for venstreorienterede står for frihed og solidaritet. Huset var besat i 30 år.

BZ’erne har været i gang i Vestberlin siden 1971 og i østberlin sidens murens fald. Da muren forsvandt forlod områdets beboere deres lejligheder, som stod tomme og BZ'erne kunne rykke ind. I løbet af kort tid var mere end 130 bygninger i området besat. Med andre ord, så havde de østberlinere, der for alvor havde smagt på socialismen igennem 40 år fået nok og løb, så snart de kunne. Ind rykkede et frisk hold socialister fra vest med tro på deres egen ekskluderende frihed og ekskluderende solidaritet. Og fuck the rest. Volden blev dagligdag.

I november 1990 blev det berømte slag om Mainzerstrasse udkæmpet mellem 500 autonome og 3.000 politifolk. Barrikader, helikoptere, tanks, vandkanoner og tåregas i kampen mod blandt andet Molotovcocktails. 417 blev arresteret og 157 blev såret. Ovenpå slaget blev der lavet lejekontrakter med mange – og også med beboerne i Liebig 34. Slaget om Meinzerstrasse omtales også som den største tyske civile konflikt siden oprøret den 17. juni 1953. Fra 1971 til 2012 blev mere end 500 bygninger i Berlin besat.

I 2007 blev alle sagt op og forsøg på at købe ejendommen mislykkedes. Bygningen blev i stedet købt af en ejendomsspekulant, Gijora Padovicz, der ejer over 200 huse i Berlin - eller er det 2000. Med ham fik man en lejekontrakt for 10 år.

I 2008 bekræftede retten, at opsigelserne var gyldige og 28 mennesker uden kontrakter stod til at blive smidt ud. I 2014 blev huset ryddet under politibeskyttelse og demonstrationer. I 2018 udløb de sidste lejekontrakter, og lejerinderne stoppede deres huslejebetalinger. Men de boede der fortsat. Borgmesteren forsøger at mægle.

I 2019 blev der kastet sten mod en politibil fra bygningen, som derefter blev gennemsøgt af politiet.

I september 2020 skulle bygningen ryddes og demonstranterne samles under mottoet „Jede Räumung hat ihren Preis“ og „Lasst uns die Räumung zum Desaster machen“ på Twitter-Kanalen „Liebig 34 bleibt“.

Huset blev ryddet 9. oktober 2020 med hjælp fra 1.500 politifolk og trods 1.500 demonstranter og kostede i omegnen af 1 million euro. 

Det er en verden, som er ukendt for de fleste danskere. Vil du prøve at forstå, så holde øje med danske Lene Tymochenkos hjemmeside "Berlin på vrangen". Lene har været en del af miljøet i Berlin i 30 år og giver rundvisning i gaden og bz'ernes historie. Du risikerer at dine ører falder af, men Lene er værd at lytte til. Et lille geheimtip fra berlin-guide.dk

Mad og drikke efter revolutionen

Indgangen til Samariterkiez kan være Frankfurter Tor med den enorme HUMANA-genbrugstøjsbutik (med rødder i Tvind ved Ulfborg) i flere etager. Længere fremme af Frankfurter Alle, i nr. 11, finder du Cafe Tasso, Café Tasso - Das andere Antiquariat. Bøger og kaffe og måske en let frokost. Hyggeligt og godt med en bogkafe. I Eldenaerstrasse 21 finder du brugte, danske møbelklassikere og andet kræs i Stilraumberlin. Mere gammelt kunne være den gamle DDR-butik Vor-Wende i Thaerstrasse.

Og danske Gallerie Heike Arndt DK finder du i Voigtstrasse 12 – og på Rågelundevej 9 i Kettinge på Lolland Falster. 

Skal du spise kunne det være restaurant Englers Unikat i Samariterstraße 17, som drives gammelberlinsk af et ældre ægtepar. Retterne har gode navne som fx ” Kriegste nur bei uns so!” om kalveleveren eller ”Saftiges Julasch vom Jungbullen…” og tør du gå i lag med ” Pfannengroßes Männerschnitzel „Wiener Art“ …”? 

Men det vrimler i øvrigt med små restauranter og spisesteder i Samariterkiez, så det er vanskeligt at fremhæve en enkelt. Også igen…flere nævner den russiske restaurant Anastasia, Samariterstrasse 13 – men der er altså også vietnamesisk, koreansk, tibetansk, italiensk, vegetarisk, indisk, syrisk og fusionskøkken at smage.