Schillerkiez – lokal hipsterhygge i Neukölln

schillerpromande

Foto: Schillerpromenade, Blick vom Dach der Carl-Legien-Schule zum Herfurth-Platz bis zum Alex, Gudrun Kemper, CC BY-SA 3.0 

Schillerkiez gemmer sig i Neukölln op mod den vestlige ende af Tempelhof Lufthavn. Lige der, hvor man var bekymret for om flyenes landingsstel ville rive tagene af husene under start eller landing i Tempelhof. I dag er flyene væk og Schillerkiez er et hyggeligt område, hvor der også er lokale barer og restauranter.

 

Hovedstrøget i Schillerkiez er Schillerpromande. Populært blandt studerende og børnefamilier. Måske fordi det da lufthavnen lukkede stadig havde billige boliger, men i de senere år har populariteten nok fået priserne i vejret. Schillerkiez er omgivet af Hermannstrasse, Oderstrasse, Leinestrasee og Mahlowerstrasse.

Kiez betyder kvarteret, her i kvarteret, og det føles også ret lokalt og her er ikke mange turister eller uvedkommende gennemkørende. Til gengæld grønt og lige ved den populære Tempelhofer Feld, det tidligere lufthavnsareal, som nu er blevet en udendørs tumleplads for berlinerne.

Bydelen opstod i begyndelsen af 1900-tallet og blev grundlagt af den tids borgmester, Hermann Boddin, som også har fået ubahn stationen opkaldt efter sig. Der er mange hus fra før krigen, Alt-bau, fordi kvarteret undgik de værste bombardementer.

Schillerkiez minder i dag måske mest om Prenzlauer Berg og er måske næsten ved at drukne i sin egen succes. Der bliver meget pænt og ordentligt. De skæve kneiper og rodede byggetomter er væk. Har du en klapvogn med vil du føle dig helt hjemme. Området har efterhånden overhalet Prenzlauer Berg i fertilitet, og der er 16 KITAs – vuggestuer/børnehaver – i området. Der er også børnetøjsbutikker og legepladser. Der er lidt fortrydelse i krogene over ”kinder-fication” af bydelen. Covid pandemien har heller ikke hjulpet de små cafeer og barer til overlevelse.

Berlin har haft en særlig tiltrækning med sin udrangerede, kreative lovløshed med lave priser, plads til foretagsomhed. Berlin var ”Arm, aber Sexy”. Men Berlin har trukket arbejdspladser til, hipsterne bliver voksne og for børn og råd til at sætte husene i stand, vil gerne have ro kl 20 af hensyn til børnene. De kostbare grunde er solgt. Alt i alt sænker roen og ordentligheden sig. Processen hedder ”gentrificering” og modstanderne ser det som ”pengemændenes” forsøg på at presse de alternative miljøer og bz’erne ud. Og ja, det er to uforenelige størrelser. I længden vil de alternative miljø nok helt forlade Berlin. ”Gentrificeringen” vil bevæge sig over i sølvbryllupskvarteret og nærmest ikke til at stoppe. Hvor det næste kreative blip opstår er ikke til at vide. Leipzig nævnes, men Athen i Grækenland er også en god mulighed. Billigt, varmt og lovløst.

Måske Schillerkiez er stedet at hænge ud efter den lange gåtur på Tempelhofer Feld – går du den anden vej er Bergmanstrassekvarteret i Kreuzberg alternativet.