Notice: Only variables should be assigned by reference in /home/berlin-guide/public_html/plugins/content/fcomment/fcomment.php on line 43

Notice: Only variables should be assigned by reference in /home/berlin-guide/public_html/plugins/content/fcomment/fcomment.php on line 60

Notice: Only variables should be assigned by reference in /home/berlin-guide/public_html/plugins/content/fcomment/fcomment.php on line 63

Notice: Only variables should be assigned by reference in /home/berlin-guide/public_html/plugins/content/fcomment/fcomment.php on line 65

Notice: Only variables should be assigned by reference in /home/berlin-guide/public_html/plugins/content/fcomment/fcomment.php on line 72

Tiergarten - verdens grønneste bydel

Tiergarten

Foto: Stig Yding Sørensen, Tiergarten

Tiergarten er, hvad Hyde Park er for Londen, Central park for New York og Tullerierne for Paris: Storbyens vigtigste åndehul. Tiergarten gennemkrydses af veje med den store aksevej Strasse 17.Juni som den centrale hovedakse gennem rundkørslen i midten rundt om Siegessäule. Rundkørslen omkring Siegesseule er nærmest helt uundgålig, hvis du besøger byen i bil. Der er gravet nord - syd tunneler under parken fra Wedding til Kreuzberg og Potsdamer Platz, så en del trafik ledes nu nedenom.

Tiergarten er stor. 210 hektarer. Større en Londons Hyde Park (142 hektarer) og mindre end Central Park i New York (338 hektarer). Den er Berlins næstestørste park, kun omgivet af den næsten træløse park foran den tidligere lufthavn, Tempelhof. Tempelhof Feld er på 355 hektarer og giver således selv Central Park i New York baghjul. Chugach State Park regnes som verdens største bypark, der ligger inden for en bys grænser. Den ligger i Ancorage i Alaska, USA og er på lige over 200.000 hektarer. Så selvom der er store og fine parker i Berlin, så er ingen af dem på verdens top ti i størrelse.

Tiergarten - eller dyrehaven - var tidligere sin egen bydel og navnet på den store park i midten af Berlin. Tiergarten er nu en del af den administrative bydel "Mitte". Før murens fald var Tiergarten sit eget område og bestod af parken samt de to byområder nordvest for parken: Hansavirtel og Moabit. Tiergarten er Berlins navle og fra hele byen mødes byens veje i midten i den den store stjerne - Grosser Stern - rundkørslen med Siegessäulei midten.

Hvis du er i bil, så bemærk skiltene før rundkørslen, der fortæller hvilken bane du skal køre i for at komme ud af rundkørslen det rigtige sted. Det er normalt let at parkere i parken.

Strasse 17. juni med udsigt til både Siegessäule og Brandenburger Tor er centrum for begivenheder, der trækker op mod en million tilskuere og deltagere: Berlin Marathon, Nytårsaften, sportsbegivenheder, love parade, gigant koncerter og politiske taler. Området er ideelt for den slags: adgang til offenlig transport, 8 vejbaner at lave begivenhed på og en stor park til at opsuge eventuel trængsel. Det er som regel trygt at deltage i begivenhederne der.

Den store Tiergarten park blev designet i 1830'erne som jagtområde - lige som den danske dyrehave nord for København eller Frederiksberg Have - og i 1894 blev rigsdagen bygget i det nordøstlige hjørne af parken. Her bor Rigskansleren også i dag. Tiergarten er i dag en smuk og skyggefuld have med mange træer.

I maj 1945 stod der blot få træer og en afsvedent slagmark med efterladt militærmateriel, bombekratere og brændte træer. Og i de tidlige efterkrigsår var parken kilde til brænde til Berlinerne, så der forsvandt træerne næsten - der stod omkring 700 tilbage. De ældste egetræer er fra omkring 1650. Det største og måske ældste egetræ er 3,8 meter i omkreds.

Midtfor og på nordsiden af parken bor den tyske præsident i slottet Bellevue. Midt i parken står Siegessäule - sejrsøjlen - til minde om sejren over blandt andet Danmark. Rundt om statuer af tyske generaler.

I det sydøstlige hjørne ligger Potsdamer platz med biografer, indkøb, skyskrabere og lige bagved ligger nye museer med Gemäldegalerie med klassisk kunst og Neue Nationalgalerie med moderne kunst samt Berliner Philharmonikerne. Det er et område med spændende arktektur. På et tidspunkt i 90'erne var Potsdamer Platz verdens største byggeplads og hele området er bogstavligt skudt op ad jorden på mindre end 10 år. Før murens fald var er lidt øde og lidt forblæst med udsigt til muren og vagttårne.

Sydligt mellem parken og Landwehrkanal ligger ambassaderne på rad og række og i den vestligeste del grænser parken op til Charlottenborg og Berlin Zoo. I parken finder du gaslygtemuseet, monumentet for Sovjetunionens sejr over Tyskland, en Carillon og et par fine cafeer: Det engelske tehus i den engelske have og Cafe am Neuen See (Berlin-guide inside tip), hvor man også kan leje en båd. Desuden mange fine statuer og en smuk rosenhave. Også den skønne biergarten Schleusenkrug er en del af Tiergarten.

På stien hen til Schleusenkrug fra Bahnhof Zoo eller bagom til Cafe am Neuen See kan man endog få et lille kig ned i Zoologisk have. Ligesom Zoologisk Have i København blev skåret ud af den kongelige dyrepark, så er Zoologisk Have i Berlin også en del af Tiergarten.

Parken er et godt sted at hænge ud på en varm sommerdag, og er du heldig kan du møde vilde dyre som fx vaskebjørne, skildpader, flagremus, musvåger eller høre nattergalens sang. Lad være med at falde over kaninerne. Læs mere om de vilde dyr i Tiergarten her.

Har du det i benene, kan du evt løbe hele parken rundt. Der er omkring 7 kilometer.

Vis stort kort