Moderne byplanlægning - Se byplanlæggerne over skulderen

Byplanlægning er en disciplin, som kan engagere de fleste mennesker. Tænk bare på diskussioner vi kan have i København eller Århus, når der kommer forslag til bygning af højhuse eller placering af en moske eller når der nedlægges parkeringspladser. Det er ikke spor anderledes i Berlin.

Og dog. Byplanlægning har været en ganske særligt disciplin flere gange i Berlin. Berlin er en by i mange lag af historie og arkitektonisk filosofi:

• Grundlæggelsen af Kongebyen. De preussiske kurfürste voksede i betydning og magt i det tyske rige. Da kurfürsten blev konge og Berlin blev til kongeby skulle byen omdannes til en pralende hovedstad med den prægtige alle Unter den Linden. Her voksede Berlin op inde bag sine mure og bydele som Friedrichstadt (Syd for Unter den Linden) og Dorotheenstadt (Nord for Unter den Linden) blev planlagte bydele. Det samme gjorde Luisenstadt. Men alt foregik bag byens mure. Berlin blev gjort til rigtig hovedstad for første gang. Her blev der lavet byplanlægning med linial - men det var skønånderne, der herskede for paradebyen Berlin præget af især Schinkel's klassiske inspirationer. Unter den Linden og Gerdarmenmarkt blev de bemærkelsesværdige områder.
• Gründerzeit. Næste runde var Gründerzeit i anden halvdel af 1800-tallet, hvor der skulle gøres plads til en millionby og byen voksede ud over murene. Nu var der krigspenge fra Frankrig efter krigen i 1871, økonomien var et rent vidunder og der blev bygget på livet løs. Da Berlin blev storby første gang var der ingen arkitekturrestriktioner, så det endte i baggårdsslumkatastrofer og huse i gaderne, som indeholdt enhver stilart. Ud imod gaden handlede det om at vise velstand, og nutidens arkitekter får hovedpine ved at tænke på det stilmæssige miskmask. Her handlede byplandlægning blandt andet om den tekniske infrastruktur der gør det muligt for en millionby at eksistere: vand, elektrisitet, kloakering, markedshaller, kanaler til pramme og offentlig transport. 
• Germania var Hitler og Albert Speers plan om en storslået verdenshovedstad for det kommende 1000 årsrige. I stedet blev Berlin bombet i stumper og stykker. Læs mere om Germania. Det andet forsøg på at gøre Berlin til hovedstad mislykkes.
• Genopbygning. Tredje runde var efter 2. verdenskrig da byen skulle genopbygges og deles. Erfaringerne blev udnyttet til at bygge luftigt og med plads. Meget charme forsvandt i beton i både øst og vest. Men begge steder handlede det også om at få skabt tag over hovedet for befolkningen. Mange boede i udbombede kældre endnu i begyndelsen af 1950erne. Nogle steder foregik det noget hårdhændet. Da man fik chancen for at begynde for fra efter 2. verdenskrig blev der tænkt i lys og luft og billige boliger. I princippet godt, men Kottbusser Tor på billedet ovenfor er et eksempel fra Vestberlin på, at det kunne gå for stærkt med at sanere de nedslidte bydele. Det blev både nyt og meget, meget grimt. I DDR blev Berlin hovedstaden og Berlin blev bygget til hovedstad for tredje gang. Byplanlægningen handlede om at kunne træffe beslutninger, der skaffede folk tag over hovedet. Hurtigt - og uden at begå samme fejl som før. I lang periode fra 1970 til omkring år tusindskiftet stor mange bygninger i fx Kreuzberg tomme, hvilket medførte BZ bevægelser og sammenstød med politiet.
• Genforening. Den fjerde runde var efter murens fald da byen skulle genopbygges og samles. I 1991 blev det besluttet at gøre Berlin til det genforenede Tysklands nye hovedstad. En stor udfordring fordi store dele af det centrale Berlin var "wasteland" - men på den anden side også en stor mulighed for at gøre en masse rigtigt. Der skulle bygges en ny hovedstad oven på ruinerne af den gamle - og denne proces er stadig i fuld gang. Berlin har ændret sig lidt hver gang man kommer forbi. Man skal til Kina eller andre af verdens vækstøkonomier for at finde bymiljøer, der er under så hastig forandring. I slutningen af 1990erne var området omkring Potsdamer Platz det sted i verden, hvor der stod flest byggekraner. DDRs hovedstad blev genopbygget, men for fjerde gang blev Berlin gjort til hovedstad - og det går endda så vidt, at det gamle kongeslot står for en genopbygning. Denne gang for Forbundsrepublikken og i Berlin kan du se den ny-restaurerede Reichstag, de flotte ministerier og ikke mindst kanzlerens imponerende nye bygning lidt nordvest for Reichstag. Der er planlagt meget nyt byggeri, men udover det nye byggeri har en stor del af indsatsen handlet om at sætte istand, restaurere og genetablere den ufattelige misligeholdelse som DDR hovedstaden var udsat for.
• Gentrificering - de fine flytter ind og de fattige ud. Nu blæser vinden næsten den anden vej - især venstrefløjen har en stor angst for "gentrificering" - herskabliggørelse - af byen. Det vil sige byfornyelse, som gør lejlighederne attraktive, men også så dyre, at det bliver vanskeligt for de nuværende beboer at finde en billig lejlighed. Det kan i ekstrem grad ses på Prenzlauer Berg, som var nedslidt indtil murens fald, hvorefter bydelen faktisk er opkøbt og sat i stand. Kun få af de gamle beboere er her stadig. I København er noget tilsvarende sket på Vesterbro. Det er ikke svært at have forståelse for synspunktet om, at der skal være plads til alle - men når beboerne faktisk ikke har nogen penge betyder princippet enten massiv skattefinansiering eller fortsat elendige boligforhold. Berlin lider ikke af mangel på billige og moderne boliger - de ligger bare ikke alle sammen i de centrale bydele. For 100 år siden var de centrale bydele ofte arbejderkvarterer med uhumske små dårlige boliger og masser af industri. Nu er industrien væk og bykvartererne bliver attraktive. Så er det vanskeligt at holde prisen i bund. Gentrificiering er i den grad på den politiske dagsorden i Berlin. Når familier bliver sat ud af lejligheder for ikke at betale husleje medfører det demonstrationer på gaden. 

Byrådet i Berlin beskæftiger sig naturligvis med byudvikling og de har deres egen udstilling med muligheder for Berlin. I udstillingen "Urban development - planning, models, projects" er der to bymodeller af Berlin og en lidt ældre DDR model af byen. Super interessant. Gratis adgang. Sæt en halv time af. Den ene af modellerne kan du se nedenfor. Den viser planlagt byggeri efter 1991. Der er sket enormt meget, selv om ikke alle projekter er 100 procent realiseret endnu.

Senate Department for Urban Development
Am Köllnischen Park 3
10179 Berlin-Mitte
E-Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Åbent mandag - lørdag 10 - 18.

Der er ikke tvivl om, at berlinerne elsker deres by og forholder sig til den. Schinkel's Bauakademie på den ny Schinkel Platz er under genopbygning (når midlerne findes) og tanken er, at her igen skal være et nyt centrum for arkitektur. Du kan med fordel forberede din bytur til Berlin ved at læse mere på hjemmesiden for byplanlægning i Berlin. Berlin arbejder løbende med fremtidens by og har indstiffet Peter-Joseph-Lenné prisen, der uddeles hvert andet år. En anden pris er "Urban invention Award".