Det nye kanzleramt

kanzlerbygningen

Det nye kanzleramt i Berlin, kanslerkontoret, hvor den tyske kansler holder til stod færdig i 2001 efter kun 4 års byggeri. Bygningen drives på biodiesel, solenergi og økostrøm for at dæmpe miljøbelastningen.
 

Kanzleramt er Tysklands svar på Downing Street 10, Det Hvide Hus og Marienborg. Det er herfra at den tyske statschef, kansleren eller kanslerinden, udøver sin magt og styrer sin regering.

Ordet "kanzleramt" betyder både selve kanzlerembedet og er navnet på bygningen. Bygningen til Kanzleramt er tegnet af arkitekterne Axel Schultes og Charlotte Frank og bygningen var en af de vigtigste i den ny bundeshovedstad. Sammen med kanzleramt hører også Poul-Löbe bygningen og Marie-Elisabeth-Lüders hus. I komplekset er der broer over Spreefloden, hvor der før var grænser mellem øst og vest. Et kæmpe hus i beton og glas. 

Kanzleramt består af 2 lange bygningsdele, som omslutter en stor kube i midten, som er kanzleramtet. I bygningen arbejder 450 medarbejdere. Der er også en æresplads til at modtage statsgæster.

Kanzleramt har med 12.000 kvadratmeter 8 gange mere plads end det hvide hus. På sjette etage befinder sig en lille og en stor kabinetsal, hvor regeringen holder møde hver onsdag.

Bundeskansleren har fra sit kontor udsigt til Rigsdagsbygningen. Øverst har Kanzleren sin officielle lejlighed på 200 kvadratmeter. Angela Merkel har dog valgt at blive boende i sin lejlighed i Berlin. På taget har kansleren installeret 1.300 kvadratmeter solfangeranlæg. Bygningerne er normalt lukket på nær en enkelt weekend om året, så du skal følge med på Kanzleramts hjemmeside, hvis du vil ind og have et snus. Eller lade dig vælge som Statsminister eller Udenrigsminister i Danmark og se at blive inviteret.

Kanzleramt har haft forskellige placeringer. Før krigen lå i kanzleramt i det tredje rige i Voss-strasse.

Adolf Hitlers kontor blev bygget på rekordtid af Albert Speer. Efter krigen flyttede embedet til Bonn i Palais Schaumburg, og efter genforeningen en kort overgang i DDRs parlamentsbygning inden embedet flyttede til den nye bygning.

Bygningen giver et godt modspil til den store Reichstags-bygning. Ikke så tæt på hinanden at de kæmper om opmærksomheden, men præcis så langt fra hinanden, at de begge får plads.

Kanzleramt har revet lidt øgenavne til sig som "Elefanttoilettet", "Bundes-vaskemaskinen" og "Kohlloseum" (som en sammentrækning mellem Kohl - efter bundeskanzler Helmut Kohl, som var den første beboer - og "Colloseum"). Det var Helmut Kohl, som traf beslutningen om at få bygget det nye Kanzleramt.

Kanzleramt
Willy-Brandt-Strasse 1
Berlin
 
Station: Hauptbahnhof


Vis stort kort