Når UNESCO's World Heritage udpeger bygninger, områder eller monumenter til at være verdensarv skal man være vågen. Som regel venter der en en særlig oplevelse. Verdensarven er trestjernet - en rejse værd. I 2008 blev seks boligområder i Berlin udpeget som verdensarv. Boligerne opført i 1920erne og er nogle af de bedste og mest velholdte repræsentater for modernismens gennembrud. Herhjemme repræsenteret ved fx arkitekterne Flemming Lassen og Arne Jacobsen.
Modernismens mest karakteristiske træk er rene former, lige linjer og funktionalitet. I modsætning til de foregående perioder ser man meget få dekorationer eller udsmykninger i modernismens arkitektur. De få udsmykninger, der måtte være, er en del af selve bygningen og ikke noget, der bare er sat på facaden. Hvor der tidligere ikke kunne være pyntning og krummelurer nok blev det helt anderledes med moderismen.
Det hele skulle være enkelt, ud med symbolerne, ind med det nøgterne og funktionelle. Moderne, industri, strømlinet, effektivt, direkte. Samtidig slog ny teknologi og nye materialer som glas, jernbeton og stål igennem i stor stil. Der skulle skabes ny bygninger til funktioner man ikke tidligere havde haft: lufthavne, stadions, krematorier. Alt det nye gav ny arkitektur - formen skulle følge funktionen. Læs mere: http://www.dac.dk/visKanonSide.asp?artikelID=2754
Befolkningstilvæksten ved forrige århundredeskift i Berlin var eksplosiv. Berlin var verdens tredjstestørste og hurtigst voksende by. Det medførte ekstrem bolig mangel og ekstrem slum. Rækken af forklumrede baggårde var nærmest uendelig. Der blev etableret andelsforeninger og kooperativer for at skabe nye boliger - men det var først med de politiske omvæltninger efter 1. verdenskrig, at der for alvor kom skred i sagerne.
Det blev vendt om: offentlig i stedet for privat, socialt i stedet for spekulativt, komfortabelt i stedet for snævert, lys for mørke, frisk luft, hygiejnisk i stedet for usund blev alle en del af arkitekturen. Der blev bygget 140.000 lejligheder i Berlin fra 1924 til 1931. Det er stadig tanker, der præger byplanlægningen i Berlin, hvor 80 procent af boligerne er udlejning, de findes offentlige regler for huslejen gade for gade - så er du boligspekulant har du svære kår.
Tankegangen giver måske også en forklaring på Berlins enorme geografiske udbredelse. Når alle skulle have lys og luft kræver det plads og alle de omgivende landsbyer er efterhånden blevet inddraget i stor-Berlin.
Som en del af besøget er det værd at besøge Bauhaus arkivet - Museum für gestaltung i Klingelhöferstraße 14.
UNESCO World Heritage
De seks boligblokke i Berlin, som er udpeget af UNESCO's World Heritage, blev bygget mellem 1913 og 1934. Byernes baghuse var slum, overfyldte, usunde og beboerne ikke særligt velhavende - så målet var at bygge moderne, billige lejligheder med køkken, badeværelse og altaner, i huse uden baggårde eller sidefløje. Der skulle være lys, luft og sol. Den høje kvalitet i de 6 bebyggelsers arkitektur, formsproget, plantegningerne af lejlighederne og det urbanistic design af husene blev en rollemodel for hele det 20. århundrede. Derfor er husene på verdensarvslisten.
Planlægning og opførelse af boligblokke markerede en strukturændring i boliger, som kun var muligt på denne måde på grund af de særlige politiske og sociale forhold i årene efter 1 verdenskrig. Årerne var præget af forandring, vækst og tumult - avantgarde kunstnere, moderne arkitekter, fagforeninger, kooperativer, by.
De seks bebyggelser er:
Falkenberg haveby
Den ældste af bebyggelserne er Falkenberg Haveby af arkitekten Bruno Taut, som klart er inspireret af de engelske havebyer, der blev udviklet af Ebenezer Howard i England og af andelsboligtanken. Der er brugt flotte farver på bygningerne, som alternativ til skulpturer og dekorationer. Masser af kontrastfarver mellem vinduer, skodder, gesimser, balustrader, terrasser og træbalkoner. Der er ialt 128 boliger, og du finder dem i Bohnsdorf i Treptow-Köpenick i gaderne Akazienhof, Am Falkenberg og Gartenstadtweg.
Schillerpark
Schillerpark er bygget af hollænderen Jakobus Johannes Pieter Oud og han har brugt hollandske mursten. Schillerpark er relativt anonymt, men altså stadig World Heritage. Du finder Schillerpark i gaderne Barfusstraße, Bristolstraße, Corker Straße, Dubliner Straße, Oxforder Straße, Windsorer Straße i bydelen Wedding.
Britzer bebyggelsen
Britzer bebyggelsen i Neukölln blev også bygget af Bruno Taut fra 1925, hvor godset Britz før lå. Godsets arkitektur og topografi fornenmmes i layoutet, hvor centrum er en hesteskoformet bebyggelse. Der er klar forskel i arkitekturen ifht til Eierteich bebyggelsen ved siden af.
Du finder Britzer bebyggelsen i Buschkrugallee, Dörchläuchtingstraße, Fritz-Reuter-Allee, Gielower Straße, Grüner Weg, Hüsung, Jochen-Nüßler-Straße, Liningstraße, Lowise-Reuter-Ring, Miningstraße, Onkel-Bräsig-Straße, Parchimer Allee, Paster-Behrens-Straße, Stavenhagener Straße, Talberger Straße
Wohnstadt Carl Legien
Carl Legien bebyggelsen i Prenzlauer Berg - igen af Bruno Taut - er tydeligt markeret til wilhelmine bebyggelsen omkring den. Her sker noget nyt. Du finder husene i Erich-Weinert-Straße, Georg-Blank-Straße, Gubitzstraße, Küselstraße, Lindenhoekweg, Sodtkestraße, Sültstraße, Trachtenbrodtstraße.
Den hvide by og Siemensstadt
De to sidste bebyggelser er tvillingeprojekter. Den hvide by af arkitekterne Otto Rudolf Salvisberg, Bruno Ahrends og Wilhem Büning. Siemensstadt af arkitekterne Hans Scharoun, Walter Gropius, Otto Bartning, Fred Forbat, Hugo Häring, Paul R. Henning.
Den hvide by findes i Aroser Allee, Baseler Straße, Bieler Straße, Emmentaler Straße, Genfer Straße, Gotthardstraße, Romanshorner Weg, Schillerring, Sankt-Galler-Straße i bydelen Reinickendorf. Siemensstadt findes i Geißlerpfad, Goebelstraße, Heckerdamm, Jungfernheideweg, Mäckeritzstraße i Charlottenburg (uhf Siemensdamm).