Tysk mad

I Berlin er der både store og små bryggerier. De små omtales også som microbrauerei eller handwerksbrauerei. Nogle af de små eksperimenterer, andre brygger bare pilsner til husbehov i restauranten. Alle steder er det en lille oplevelse at drikke øllen næsten direkte fra tanken. Der dukker jævnligt nye op - støder du på en, du synes mangler, så sig endeligt til.

Billede: Heinrich Zille's tegning af en beværtning "Die Destille" med druk og armod. Zille tog berlinerne på kornet ved sidste århundredeskifte.

Anmeldelse. Katrin Ludwig skriver om det berlinske køkken i bogen ”Mehr als Eisbein und Bulette”. En kogebog, som både byder på anekdoter, historiefortælling, berlinervisdom og opskrifter om madvanerne i Berlin.

Sauerkraut. Sauerkraut spises til mange klassiske tyske retter og er et hovedtilbehør som fx vores rødkål. Nogle gange er eneste tilbehør sauerkraut. Det er ikke farligt og man kan lære at sætte pris på det. Det er super sundt og miljøvenligt og alt muligt godt. I Danmark hedder det surkål, og selvom det er sjældent på vores breddegrader i dag var det tidligere meget almindeligt.

Forår er aspargestid i Tyskland. De ligger alle steder og gør sig til - gør de. Altså asparges. Enhver restaurant med respekt for sig selv har asparges på menukortet. Der er mange meninger om, hvad der er bedst - asparges med jordbær? Der er vist kun en udvej - at drage til Berlin i foråret og smage selv. I Berlin spiser man asparges fra Beelitz Det er nogen ordentlige, hvide raketter. 

Currywurst? En tysk specialitet. Man tager en kæmpepølse på størrelse med en halv dansk medister. Sprødstegt. Drukner den i fed brunlig ketchup sovs. Et solidt drys karry. Der er serveret. De smager forskelligt - nogen bliver afhængige og andre har deres favorit. Enkelte sælges med champagne. Læs vores curryguide, pølseleksikon og det lille lynkursus i pølsesnak.

I Danmark har vi endnu ikke fået et museum for hotdog eller museum for stegt flæsk med persillesovs. I Berlin hænger de ikke med hovedet - her kan du gå på Currywurst Museum. Tyskerne sluger hvert år 800 millioner currywurst. Regn efter - á 20 centimeter: Hvis pølserne lå på række ville de nå fire gange rundt om jorden - eller frem og tilbage mellem Berlin og Århus over 100 gange. De kan li curry kan de. 

Bemærk. Currywurst museum er lukket. På samme sted finder du nu Museum for ulækker mad. 

Anmeldelse. Manuella Blisse har sammen med Rose Marie Donhauser (fotos) og Uwe Lehman skrevet kogebogen Das Isst Berlin – Kogebogen for den tyske hovedstad – der dickes B.

Der er masser af berlinske specialiteter at spise sig igennem før man er helt berlinsk. Slagnumrene må være sauerkraut, schweinshaxe og bouletter. De har deres egen guide - men fortsæt, hvis stådreng, presset hoved, blodgrød, svinemave, muckefuck, død mormor og hoppelpoppel er noget der får tænderne til at løbe i vand - eller hvis du ikke rigtig ved. 

Der er monstermange tyske restauranter i Berlin, men den lille liste nedenfor kan være nyttig til at finde nogle af de bedre eller mere interessante. Vi har prøvet at samle, så det er lidt forskellige regioner i Tyskland, der er repræsenteret. Nogle af dem er også nævnt i vores store guide til aftensmad i Berlin.

Kort: Captain_Blood / Wikimedia Commons / (CC BY-SA 3.0)

I Berlin skal du drikke tysk vin. Mange tænker "liebfraumichsprøjtpuha" -  og sukkersøde vine af tvivlsom karakter har præget danskernes syn på tysk vin. Det værste kan stadig findes, hvis du er billig nok. Men lægger du lidt ekstra på bordet er der store oplevelser på vej.

Leber berliner art: Stegt kalvelever med kartoffelmos, bløde løg og ristede æbler. En herreret. Foto af Riki1979, eber Berliner Art mit gebratenen Apfelscheiben, Zwiebelringen und Kartoffelpüree, Public Domain Wikipedia [Beskåret].

Anmeldelse. Culinaria Deutschland - Deutsche Specialitäten er en tysk kogebog med alt det bedste fra det tyske køkken. 377 proppede sider med historier om tysk mad, masser af opskrifter og fotos. En guldgruppe fundet på udsalg til 4,99 Euro i Kreuzberg.

Frikadeller og en flodhest. I Berlin hedder frikadeller: frikadeller, buletten, boulette, fleischpflanzerl, fleischküchle, bratklösschen eller Klops, Hacktätschli, Beefsteak, Brisolette oder Fleischlaberl. Frikadelle betyder "stegt" på italiensk: frittatella. Stil og udførelse kan variere lidt - men prøv at finde to, der i Danmark er enige om en frikadelle.

Kært ben har mange navne: Eisbein - også kaldet Schweinshaxe,  Hacse, Hechse, Haxe, Hämsche, Bötel, Stelze og Gnagi er den del på grisen, der befinder sig mellem knæ/albue og fodledet. På dansk svineskank. Der er masser af fedt på kødet og det skal tilberedes længe før det kan spises. Til gengæld er det vanskeligt at finde et stykke svinekød med mere smag i. Eisbein og schweinshaxe er tyske madklassikere.

Foto: Jennifer Woodard Maderazo / Flickr/ (CC BY 2.0)

Schnitzel findes på næsten ethvert spisekort i Berlin. De fleste børn elsker en god schnitzel. Et fladbanket stykke kalvekød med rasp. Kan også være af svinekød eller sågar kalkun. Tilbehøret kan være brasekartofler, fritter og en let undskyldning for en salat. Østrigs hovedstad Wien får æren af Wienerschnitzlen, men schnitzlen har historie helt tilbage til det byzantinske rige. Kaiser Basileios I (867-886 e.kr) foretræk sin Schnitzel med et tyndt lag guld siger rygtet - men det havde de færreste råd til. Derfor den gyldne brødskorpe.

Foto: RitaE/ Pixabay Simplified License

Knödel eller Klösse er en spise de fleste danskere har en vis distance til. Retfærdigt eller uretfærdigt, så har denne fortræffelige, sovseopsamlende kogte bolleklump af kartoffel, gammel brød i den grad indtaget det centraleuropæiske køkken: tyskere, østrigere, ungarer, serbere, slovenere, tjekker og ukrainere spiser alle glade knödel. Nogle så meget, at de også snupper dem til dessert. Nedenfor viser den bayerske kok både semmelknödel og kartoffelknödel.