Musik

  • jhsbrandenburg

    Komponisten Johan Sebastian Bach (1685-1750) besøgte i 1718/19 Berlin og han dedikerede seks koncerter til Prins Christian Ludwig zu Brandenburg-Schwedt i 1721. Der gik næsten 130 år før noderne blev spillet første gang – og så var de nær forsvundet i 2. verdenskrigs kaos.

  • Dickes B, home an der Spree
    Im Sommer tust du gut und im Winter tut's weh
    Mama: Berlin, Backstein und Benzin
    Wir lieben deinen Duft, wenn wir um die Häuser zieh'n

  • Anna (24) tager til Berlin i pinsen med veninderne. Naturligvis har berlin-guide et par gode tips til programmet. Der skal være plads til både fest og shopping og kultur. Muligvis i den rækkefølge. Det er Anna, der lancerede at i Berlin behøver man egentlig kun behøver at kunne to sætninger på tysk: ”Hvad koster det?” – og ”Hvor er prøverummet?”.

  • martinlutherkingiberlin

    I september 1964 besøgte den amerikanske borgerrettighedsforkæmper Martin Luther King Berlin. Han var blandt andet inviteret af menigheden ved Marienkirche ved Alexanderplatz. Han holdt den samme prædiken både i Marienkirche i Øst-Berlin og på Waldbühne i Vest-Berlin.

  • marlenedietrichinblaueengel

    Billede fra filmen "Der Blaue Engel", hvor Marlene Dietrich synger sin all-time Schlager: "Ich bin von Kopf bis Fuß auf Liebe eingestellt". Den er naturligvis også på listen. Med både Marlene Dietrich og Udo Lindenberg.

    Der er langt til Berlin og berlin-guide.dk har samlet en spotifyliste med musik om turen og til Berlin: "Driving to Berlin". Listen har to temaer: "At rejse" og "Berlin". Det er blevet en pænt lang liste, som holder ihvertfald mindst til turen til Berlin og tilbage igen. Listen kræver at du har adgang til spotify.

  • I Tiergarten bydes der på klokkespil fra et klokketårn midt i parken. Tårnet er en gave til Berlin fra Daimler-Benz i 1987 i anledning af Berlins 750 års jubilæum. Klokkespillet med 68 klokker kaldes Carillon og er verdens fjerde største.

  • pierreboulezsalen

    Pierre Boulez Saal, February 2017 © Volker Kreidler - pressefotofra Pierre Boulez Saal

    Pierre Boulez Saal i Berlin er et unikt sted at lytte til klassiske koncerter. Man sidder tæt omkring kunstnerne i en sal, der tidligere var lagerhal til Staatsoper. Det var lederen af Staatsoper, Daniel Barenboim, som skabte salen i samarbejde med den amerikanske arkitekt Frank Gehry. Akustikken i salen er designet af den japanske akustiker Yasuhisa Toyota. Facaden er tegnet af den østtyske arkitekt Richard Paulick i 1950’erne.

  • Musikinstrumentmuseet ligger ved Kulturforum i Tiergartenstrasse og har mere end 3.500 instrumenter og de ældste instrumenter er fra 1600 tallet. Du kan fx se et "Mighty Wurlitzer" orgel til akkompagnement af stumfilm fra 1929. Orglet har 1228 piber og har stået i koncerthallen i Ferdinand Werner von Siemens's villa. Sådan en skulle man ha' sig. Se på hjemmesiden, hvornår orglet spiller.

  • city 2736999 640

    Foto: Flensshot fra Pixabay, CC

    Inselstadt Malchow ligger midt ude i Malchowersee en halvtimes tid syd for Rostock. Fordi den gamle del af byen ligger på en ø har byen det officielle tilnavn ”Inselstadt”. Den er en kurby og bryster sig af sin rene luft og kalder sig også ”Luftkurort”. Mange tilnavne, men her bor dog kun lidt over 6.500 Mecklenburgske sjæle. Raritetsmuseet og Orgelmuseet er måske det der lokker turisten til?

  • cocktail

    Foto: Til en god tur i byen hører coctails. Her fra lobbyen på Radisson. Stig Yding Sørensen.

    Berlin har masser af live musik. Det er bare at komme ud i nattelivet. Husk også at tjekke nettet og aviserne. Berlin har ofte besøg af spændende musikere. Nedenfor finder du en liste, der er lige til at putte i lommen. Så er du ladt og loaded til en tur i byen. Tjek også lige vores "gå i byen guide" Jazzguiden eller bluesguiden

  • Berlin
  • Berliner luft kan være militærmarch, en likør og en romfromage.

  • Schlagermusik fra Tyskland kender de fleste danskere. Det er pop-musik og er så tæt forbundet med Tyskland, at mange måske tror, at der ikke findes andet end schlagermusik end i Tyskland. Schlag betyder at slå - lige som et hit. Vanskeligere er det ikke. Det er musik der deler vandene i Danmark, og det bliver sjældent spillet i af smagsdommerne i radioen - men råsælger fra tankstationer. Schlager betyder måske også at slå andre i hovedet med god smag. Tag den.

  • jazzmusik

    Foto: Jens Thekkeveettil / Wikimedia Commens / (CC0 1.0)

    Ærligt? Berlin-guide har aldrig været på jazz club i Chicagos natteliv eller i New Orleans for den sags skyld. Men A-trane lever op til clicherne om den lille, tætte klub med den fede musik.

  • krolloper

    Krolloper findes ikke mere. Krolloperaen lå på Königsplatz overfor Reichstag. Det har været skuespilhus, tekstillager, operahus og parlament. Kroll operaen nævnes ofte i historien om Berlin.

  • badencherhof150

    Rolf Zielke og Dirk Engelhart fører an. Foto: Stig Yding Sørensen, 2014

    New Orleans lever i det sydlige Berlin i bydelen Wilmersdorf. I Badenscher Hof kan du genfinde lidt at den fortættede atmosfære fra en Jazz club i New Orleans. Der er er sågar Jambalaya på menuen.

  • WABE er et kulturhus i et gammelt gasværk i Prenzlauer Berg. Følg med her, for her er en dejlig musik sal og alt kan ske.

  • Neuköllner Oper er stærkt produktivt musikteater med bunker af nye produktioner i en stor bredde fra små kammerstykker til store operaer - fra det klassiske til det moderne fra middelalder musik til operette og musical. Fra det lette til det tunge. Det er det eneste private musik teater i Berlin.

  • David Hasselhof (f. 1952) er amerikansk skuespiller med tyske rødder, men han har haft stor succes i USA med serierne Baywatch og Nightrider. Det er bemærket i das Heimat i sådan en grad, at det store Circus Hostel i Berlin Mitte har åbnet deres eget "David Hasselhof"-museum. Nogen mener lige frem, at han bidrog til Tysklands genforening ved at synge sangen "Looking for Freedom" til nytårsfesten i 1989, da muren var faldet og der stadig var to tysklande.

  • Pink Floyd havde i 1979 succes med deres musikalbum "The Wall". Og hvad var mere naturligt end at Roger Waters gav en kæmpemæssig "The Wall" koncert da muren var faldet. For de heldige i Berlin den 21. juli 1990 samledes 350.000 mennesker foran Brandenburger Tor for at opleve opførelsen - og nedrivningen - af The Wall. 
  • brdrolsen
    Foto: Robin Skjoldborg / Wikimedia/ (CC BY 3.0)
     
     
    Berlin - af Jørgen Olsen fra Melodi Grand Prix i 1990 - I Tivolis Koncertsal
     
    Så snart at angsten vinder greb i hver en sjæl 
    Når alle mennesker de kun tænker på sig selv 
    Så ender vi i enhver forstand 
    Som angstens ofre i ensomhedens land 

    Først at øst og vest marcherer hver sin vej 
    Er det den kolde krig systemets grå lakaj 
    Der tramper fri – friheden ihjel 
    Helt ind til muren som de har bygget selv 

    Berlin Berlin 
    Verden af i går 
    Har glemt at se og hele dine sår 
    Men det’ forbi 
    Muren er ruin 
    Og en skønne dag 
    Kun en samlingsgård 
    Som et minde om de kolde år 

    Berlin Berlin 
    Verden af i går 
    Har glemt at se og hele dine sår 
    Men det’ forbi 
    Muren er ruin 
    Og en skønne dag 
    Kun en samlingsgård 
    Som et minde om de kolde år 

    Berlin Berlin
     
     
  • Musik. Berlin er fuld af musik og musik livet er levende. Hvis du besøger Berlin kan det klart anbefales at opsøge byens små og store musik scener. Der sker altid noget magisk. Noget af det musik, der kommer ud af Berlin når også til Danmark. Men meget mere bliver i byen, og det er spændende at opsøge og møde.  Nedenfor finder du eksempler på spændende musik fra Berlin. Måske kender du nogen, der bør være på vores liste? Så sig til.

  • "Det var på Frederiksberg, det var i maj" er en ældre schlager, som de fleste af os kan nynne med på - men originalen er tysk - og det var egentlig  i Schöneberg i Berlin og ikke på Frederiksberg. Men i maj - det var det. Melodien blev skrevet af Walter Kollo (28 January 1878 – 30 September 1940), der var en af Tysklands populære komponister.

  • glennmiller

    There will be a hot time in Berlin - det bliver varmt i Berlin - when the Yanks go marching in. Sangen er for 1943 og var en af de mest populære 2. verdenskrigs sange i USA. Sangen af indspillet af den royale række Glenn Miller [Foto] - 1943, The Andrews Sisters og Bing Crosby - 1943, Frank Sinatra 1944 og Dean Martin 1944. Sådan skulle et hit lyde i 1943.

  • Nina Hagen er punkmusikkens moder og hun er fra Berlin. Nina, blev oprindeligt døbt Catharina, blev født den 11. marts 1955 i Øst-Berlin. Hun voksede op i et musisk miljø med den smukke østtyske skuespillerinde Eva-Maria Hagen og sin stedfar Wolf Bierman. Hun sang opera allerede som 9 årig og som 12 årig blev hun smidt ud af det østtyske ungdomskorps FDJ på grund af hendes politiske holdninger, der ikke passede DDR. Som 12 årig! - Det fortæller lige meget om Nina Hagen og om DDR.  

  • Leonard Cohens sang First we take Manhattan, then we take Berlin er kendt af mange.

  • Er du andet og til mere end rytmisk musik? Berlin er lig med klassisk musik. Ikke mindre end 7 symfoniorkestre og to store koncerthaller samt alle de mindre orkestre og spillesteder. Så vil du bruge din aften på klassisk vis er der gode muligheder. Især hvis du er tidligt ude og bestille billetter.
  • Deutsche Oper er operaen, der ligger i det tidligere vest-Berlin - som også er kendt som Deutsche Oper Berlin. Det gamle vest Berlins operahus - med masser af opera som du kender - og også noget af det nye...

  • Staatsoper Unter den Linden er det gamle, klassiske operahus i Berlin. Under den kolde krig skulle begge halvdele af byen naturligvis have deres egne operahuse. Men opera skal naturligvis ses i det gamle teater på Unter den Linden - og operahuset går for at tiltrække de bedste sangere. Bedøm selv.
  • Den tredje opera - Komische Oper - er vist ikke så komisk endda. Det vel nærmest discount operaen med mindre produktioner, længere sæsoner og østeuropæiske sangere. Alle usolgte pladser sælges fra operaen med 50% rabat samme dag - så måske er det ikke helt spildt at smutte forbi Behrenstrasse.
  • klezmer

    Foto: Kotoviski photograph by Henryk Kotowski / Wikimedia/ (CC BY-SA 3.0)

    Klezmer og Jiddisch kan du høre i Berlin. Jiddisch tales af omkring 3 millioner jøder i hele verden. Det har tyske rødder og opstod i Tyskland for omkring 1000 år siden, som en variant af tiutsch (deutsch). Sproget skrives med sin egen variant af det hebraiske. Det tyske islæt er tydeligt og når man hører det talt tænker man "hov, det forstod jeg" - for derefter at tabe tråden helt igen. I klezmer musikken kan du lægge øre til Jiddisch.

  • All that Jazz i Berlin, saxophoner, nye trends, de blå timer. Jazz klubberne er mange i Berlin og de har hver deres stil og program fra traditionel jazz til classiskjazz. Sæt dig i baren, snup en cocktail og lyt til jazz hele natten.Man kan naturligvis forsøge at dumpe ind forbi tilfældigt. Langt bedre er det at bestille plads i god tid. Så kommer du både ind og får en god plads.

  • Berliner Philharmonikerne er et af verdens bedste symfoniorkester og orkestret bor i Berlin. Koncerterne er naturligvis værd at gå til - men selve bygningen ved Potsdamer Platz har meget at byde på.