Kiez

I Hansa Viertel finder du en ny bydel, hvor husene er tegnet af stjernearkitekter på stribe - herunder danskere som Arne Jacobsen og Kay Fisker. Området er UNESCO beskyttet. Hansa Viertel var oprindeligt betegnelsen for et velhaver kvarter beliggende mellem Spree og Tiergarten. De fleste huse blev her, som i den øvrige by, ødelagt under de allieredes luftangreb og efter krigen skortede det ikke på der idealistiske planer for genopbygningen af Berlin både i den vestlige og den østlige zone. Der skulle ikke bygges for tæt og der skulle være mange grønne områder.

Simon Dach Strasse og Boxhagener platz er et af de spændende områder at tøffe rundt i. Især markedet i weekenderne på Boxhagener Platz er værd at besøge. Så hvorfor ikke snuppe aftensmaden med der.

Nikolaiviertel er en lille oase af det gamle Berlin tæt ved Alexanderplatz. Selv om Nikolaiviertel giver en duft af det gamle Berlin - så er det kulisser af DDR standard, som efterhånden har fået en ekstra pensel. Bygningerne blev rejst i forbindelse med 750 året for Berlin i 1987. For fodgængeren fremstår bydelen som oprindelig, sådan da, og skulle efter sigende være yderst troværdig. - Og det er fodgænger only - hviket giver en dejlig rolig stemning.

Foto: Schillerpromenade, Blick vom Dach der Carl-Legien-Schule zum Herfurth-Platz bis zum Alex, Gudrun Kemper, CC BY-SA 3.0 

Schillerkiez gemmer sig i Neukölln op mod den vestlige ende af Tempelhof Lufthavn. Lige der, hvor man var bekymret for om flyenes landingsstel ville rive tagene af husene under start eller landing i Tempelhof. I dag er flyene væk og Schillerkiez er et hyggeligt område, hvor der også er lokale barer og restauranter.

Foto: Singlespeedfahrer: Liebigstraße 34 Mitte Oktober nach der Räumung (Berlin), CCO

Nordkiez eller Samariterkiez er et lille kvarter i det nordøstlige Friedrichhain. Nok lidt overset, men meget hyggeligt. Grænser op til Frankfurter Allee i syd, Petersburger Strasse i vest, det tidligere centrale kvægmarked i nord og ringbanen i øst. Samariterkiez egner sig til en god eftermiddags opdagelsestur.

Foto: Borismayer77, Pixabay License. Graffitti i Wrangelkiez

Wrangelkiez putter sig mellem Görlitzer Park og Spree i Kreuzberg. Ligesom andre kvarterer i Kreuzberg er Wrangelkiez kendte for det alternative og modkultur. Der bor mange unge mennesker og mange fra andre europæiske lande. Ligesom andre steder bliver de gamle ”altbau” huse efterhånden sat i stand og bliver pænere. ”Gentrificering” kalder man dag – men gader som Falkensteinerstrasse og Wrangelstrasse er fortsat meget levende gader at gå i.

Foto: Rykestrasse. Fridolin freudenfett (Peter Kuley) CC BY-SA 3.0.

Kollwitzkiez er kvarteret omkring Kollwitzplatz i Prenzlauer Berg. En smukt og velholdt kvarter med altbaus og gamle træer. Efterhånden et af Berlins mere eksklusive og attraktive boligområder. Masser af charme og stemning. Kvarteret hegnes inde af Danzigerstrasse, Schönehauser Allee, Prenzlauer Allee og Torstrasse.

Foto: Weitlingstrasse. Fotograf: 44penguins, CC BY 3.0

Weitlingkiez er egentlig et lille hyggeligt kvarter i Lichtenberg i gaderne omkring Weitlingstrasse. Nord for Victoriastadt og østlig fra jernbanerne til Ostkreuz. Byen her opstod ret sent i 1800-tallet og i tiden omkring første verdenskrig blev der også bygget af bauhaus-arkitekter. Udbombede bygninger blev efter krigen erstattet af DDR-boligbyggeri. Hele området forfaldt og blev først saneret efter murens fald i midten af 1990’erne.

Foto: CSD af fsHH, Pixabay License.

Nollendorfkiez kendes også som Fuggerkiez eller Motzstrassenkiez. Grænserne er lidt uklare men omfatter Nollendorfplatz og Motzstrasse ned til Viktoria-Luise-Platz og sidegaderne dertil op til Kleiststrasse og Hohenstaufenstrasse i syd. Cirka.

Foto: Bozener Straße i Bayrischer Viertel. Fotograf: Irakli, Gemeinfrei.

Bayerisches Viertel er et lille kvarter i Wilmersdorf. Kvarteret er afgrænset af Tauentzienstrasse i nord og Wexstrasse i syd, Bundesallee i vest og Martin-Luther-Strasse i øst. I midten ligger Bayerische Platz, der har leveret navnet til hele kvarteret. Man kunne også sige, at kvarteret ligger mellem KaDeWe og Rådhuset i Schöneberg.

Foto: Frank Schulenburg: Facader i Bergmannkiez, Berlin-Kreuzberg (CC BY-SA 4.0)

Bergmannkiez ligger i det andet Kreuzberg. Afgrænset af Mehringdam, Gneisenaustasse, Südstern og Fidicinstrasse. Hovedstrøget er Bergmannstrasse med den centrale Marheinickeplatz. Et dejligt levende kvarter, som er nogenlunde velbevaret fra før 2. verdenskrig. Smukke huse med masser af flødeskum. Her får du et glimt af et Berlin, der en gang var, fra før verden gik af lave i 1914.

Foto: Beek100: Die Admiralbrücke über dem Landwehrkanal in Berlin-Kreuzberg. Die schmiedeeiserne denkmalgeschützte Bogenbrücke wurde 1880-1882 von Georg Pinkenburg erbaut. CC BY-SA 3.0

Graefekiez er et lille, meget populært kvarter i Kreuzberg syd for Landwehrkanal langs Graefestrasse frem til Hasenheide. Omfatter også gaderne Fictestrasse og Körtestrasse, Dieffenbachstrasse og Böckstrasse.

Foto: G. Sawatzky. Blik fra hovedindgangen til Arminiushalle. CC BY-SA 4.0

Arminiuskiez er et lille kvarter i hjertet af arbejderkvarteret Moabit, nordvest for Tiergarten. Der kommer ikke så mange turister til Moabit, men sker det, så er det værd at hænge lidt ud i Arminiuskiez. Arminiuskiez er overset – og måske netop derfor et lille besøg værd. Et lille.

Berlins historie titter frem alle steder i byen. Et godt eksempel er den fredede bøhmiske landsby, der ligger i bydelen Neukölln. Her slog protestantiske flygtninge sig ned efter at være flygtet fra Bøhmen, som i dag er den del af det nordlige Tjekkiet. I dag kan du besøge den bøhmiske landsby og et minimuseum for den bøhmiske landsby. Den Bøhmiske landsby kendes også som "Richardskiez".

Tempelridderne har været dominerende i Berlin. Der er en grund til, at en hel bydel hedder Tempelhof - Tempelriddergården.

Foto: Stig Yding Sørensen, Tauntzienstrasse

Schöneberg rager sydpå og er forenet med Tempelhof. Den nordligste del når akurat helt op til KDW ved Wittenbergplatz og Tauentzienstrasse. KDW er Berlins svar på Harrods stormagasinet i London.

Indtil murens fald var Charlottenburg Vestberlins bankende hjerte med udgangspunkt i Kurfürstendamm. Der er stadig gang i den på Kurfürstendamm, som er en af Berlins shopping gade nr. 1. Mærkeligt nok kan man næsten ikke mærke, at Potsdamer Platz og Friedrichstrasse i Mitte også trækker folk. Men prøv lige tæl, hvor mange, der løber over vejen ved Friedrichstrasse / Unter den Linden og så de store fodgængerfelter på Kurfürstendamm. Der kan snildt være en faktor 15 til forskel. Der er gang i den på kurfürstendamm. Velkommen til Westend.

Foto: Stig Yding Sørensen, Tiergarten

Tiergarten er, hvad Hyde Park er for Londen, Central park for New York og Tullerierne for Paris: Storbyens vigtigste åndehul. Tiergarten gennemkrydses af veje med den store aksevej Strasse 17.Juni som den centrale hovedakse gennem rundkørslen i midten rundt om Siegessäule. Rundkørslen omkring Siegesseule er nærmest helt uundgålig, hvis du besøger byen i bil. Der er gravet nord - syd tunneler under parken fra Wedding til Kreuzberg og Potsdamer Platz, så en del trafik ledes nu nedenom.

Foto: berlin-guide.dk

Mitte er Berlin. Mitte er kernen byens historiske centrum. Bydelen Mitte har nogle af de vigtigste turistattraktioner i Berlin som Museumsinsel, Brandenburger Tor, Unter den Linden, Reichstagog Alexanderplatz. Mange af disse ligger i det, der tidligere var Østberlin. Grænserne til bydelen går næsten langs forløbet af den gamle toldmur med Brandenburger Tor som den vestlige port til byen. Kottbusser Tor og Schlesisches Tor ligger dog i Kreuzbergog Frankfurter Tor i Friedrichhain. Her i bydelen lå kongens slot i gamle dage. Det blev revet ned efter krigen og afløst af socialisternes regeringspalads. Nu er det også væk - og et nyt kongeslot uden konge er skudt op.

Prenzlauer Berg er den øst-nordøstlige del af Centrum. Prenzlauer Berg i det tidligere Østberlin var i mange år et udpræget arbejderkvarter med lange boligkarreer, og de billige boliger tiltrak mange intellektuelle, kunstnere og studerende.

Foto: Stig Yding Sørensen, 2006 - East Side Gallery, Friedrichshain

Friedrichshain er den sydøstlige del af Berlin centrum og var en del af Østberlin. Bydelen hører administrativt sammen med Kreuzberg og de to bydele er forbundet med en imponerende, muret bro: Oberbaumbrücke. Friedrichshain er på mange måder mere neddæmpet og også noget mere nedkørt end Kreuzberg. Men på vej som stærkt attraktivt sted at bo.

Foto: Stig Yding Sørensen, Kreuzberg, 2007

Før murens fald var Kreuzberg en magnet for venstre-orienterede punkere, anarkister og immigranter. Siden da har Kreuzberg ændret karakter og er ikke længere i permanent undtagelsesstemning. Her god stemning, en slags kulturel centrifuge med unge mennesker, mange nationaliteter og gedign tysk hygge. Hæng ud på Oranienstrasse, Schlesische Strasse/Wrangelstrasse, Graefestrasse eller Bergmanstrasse og Victoria Park.

Neukölln er en bydel med 300.000 mennesker syd for Mitte og Kreuzberg i Berlin. Bydelen er opkaldt efter Cölln, som var den ene halvdel af den oprindelige tvillinge by Berlin. Kreuzkölln er et af Berlins hippeste områder.

Foto: Andreas Lehner / Flickr / (CC BY 2.0)

Wedding ligger nord for det centrale Berlin og er administrativt set en del af bydelen Mitte. Wedding hørte under den kolde krig til vestberlin.

Lichtenberg er en bydel øst for Prenzlauer Berg. Pænt langstrakt med 260.000 indbyggere omfatter den mindre bydele som fx Wartenberg i Nord og Karlshorst i syd, hvor russerne slog deres hovedkvarter op, Hohenschönhuasen, hvor STASI slog hovedkvarteret op. Man er ikke i tvivl Lichtenberg er tidligere østberlin. Lichtenberg er dog primært et sted man bor. Måske fordi man ikke ved, hvor man så skal flytte hen. 

Foto: Sebaso / Flickr / (CC BY-SA 2.0)

Moabit er bydelen nord for Tiergarten og er administrativt en del af Mitte.Moabit er et gammelt arbejderkvarter, men bydelen grænser helt tæt op til Reichstag, så i Moabit ligger også indenrigsministeriet og et ny bygget område for de tilrejsende embedsmænd fra Bonn. Moabit har også et stort fængsel. "At sidde i Moabit" betyder, at man er på hotel gitterly i Moabit. Set udefra er det et stort og skummelt fængsel.

Foto: Harald Groven / Flickr / (CC BY-SA 2.0)

Spandau er den yderste, vestlige bydel i Berlin. Det var en selvstændig by indtil 1920 og bydelen ligger lidt afsondret for sig selv. Men rigtig hyggelig, tysk lilleby miljø med gamle bygninger i snævre gader med en gågade og et marked. Du kan fx tage til Spandau for at se Citadellet og dets flagremus. Det er en god børneaktivitet.

Steglitz-Zehlendorf er Berlins Charlottenlund. Her er de store villaer. Her bor der folk med ubegribeligt mange penge. Her er pænt, ordentligt, villaer og god shopping. Heldigvis kan man undslippe det hele i den store grønne skov (Grünewald) med gode badesteder ned til Wannsee. Det skønne liv - og endda et par gode museer.

Foto: Chris / Flickr / (CC BY 2.0)

Treptow-Köpenick er den sydøstligste bydel i Berlin. Tidligere en del af østberlin. Her bor 242.000 mennesker. Næsten som i Århus. Bydelen er Berlins største - større end Paris - og fuld af søer og skove. Et par af Tysklands mere spetakulære svindlere har svindlet sig til berømthed her.

Scheunenviertel er idag den hippe del af det historiske centrum i Berlin med smalle gader og uendelige labyrinter af baggårde. Det hippe har det ikke altid været en del af Scheunenviertel, som før krigen var overbefolket, fattigt, kriminelt og fuld af prostituerede.

Foto: Uwe Thobae, "Savigny-Platz in Berlin. Knabe mit Ziege von August Kraus", (CC BY-SA 3.0). Skaleret til 550 px.

Savignyplatz ligger i Charlottenburg i Berlin og krydses af tre gader: Den store Kantstrasse, Grolmanstrasse og Knesebeckstrasse. Pladsen omkranses stort set af cafeer og restauranter, og i midten et lille parkanlæg, der er delt på midten af Kantstrasse. Den ene side af pladsen udgøres af Bahnhof Savignyplatz, hvor der i buerne under er en fremragende kunstboghandel: Bücherbogen.

Foto: SpreeTom - Ernst Thälmann monumentet i Pankow - fra Wikimedia/ (CC BY-SA 3.0)

Pankow er den nordøstlige del af Berlin. Det er en ung bydel, der blev dannet ved at lægge Prenzlauer Berg og Weissensee sammen til en bydel. Bydelen er på over 100 km2 og har knap 360.000 indbyggere - eller dobbelt så mange som Odense. Udover Prenzlauer Berg er der ikke meget for en almindelig turist at komme efter i Pankow, der under den kolde krig var nærmest synonymt med DDR ledelsen, når den blev omtalt i vesten.

Marzahn-Hellersdorf er Berlins østligste bydel og præget af lange rækker af betonhøjhuse. Bydelen består egentlig af 5 små landsbyer; Biesdorf, Hellersdorf, Kaulsdorf, Mahlsdorf og Marzahn, der efterhånden er groet sammen i Storberlin. Her bor en kvart million indbyggere. Mange af dem fra Rusland, Vietman og ex-yugoslavien. Samt dem, der ikke kan andet.

Reinickendorf er den nordvestligste bydel i Berlin. Det er den første bydel i Berlin, som de fleste danskere kommer til - og forlader igen næsten uden at bemærke, at det var der man var. Det er den bydel man flyver over, når man flyver ind til lufthavnen Tegel eller kører under, når man kommer kørende med bil på motorvejen fra Hamburg eller Rostock. Reinickendorf er en del af det tidligere vestberlin og var en del af den franske zone. 

Foto; Berlin-guide.dk (C) 2021.

Berlin er fuld af små kroge og oaser, hvor folk gror fast og lever hele deres liv. Lige som Københavnere kan skelne mellem at bo i Nordvest, Ydre Nørrebro og Indre Nørrebro - eller Christianshavnerne, som ikke er helt som dem fra Bryggen. Berlin er ikke anderledes. Berlinerne bor i deres kvarter, deres Kiez, hvor de har deres lokale købmand, stambordet på værtshuset, skolekammeraterne. Der, hvor de hører hjemme.

Myten om smeltediglen

Selvom vi bor i storbyer er det meget menneskeligt at holde kontakterne til hinanden og at søge sammen med dem der ligner os. Det ligner en storby, men Berlin er i virkeligheden et kludetæppe af landsbyer, bare uden marker imellem. Storbyen som smeltedigel er langt hen ad vejen en myte. Mangfoldighed er ikke interessant at bo i.

Berlinerne rykker sammen med dem, de ligner i forhold til politiske synspunkter, livstil, indkomstmuligheder. For den besøgende er der mangfoldighed og meget at opleve, hvis man vel og mærke går på tværs af Berlins kvarter. Hvis man ikke er opmærksom eller kender de usynlige grænser mellem kvartererne kan mylderet ses som mangfoldighed. Men det er det ikke. For den, der bor i Berlin, er hjemme bedst. Det kan være inden for ganske få gader.

Nabolaget er for os

Find her små introduktioner til lokalsamfund i Berlin, meiner kiez. Ordet kiez er det samme som et kælenavn for "mit kvarter". Ordet bruges i Nordtyskland. I Kölln taler man om Veedel (viertel - kvarter), i Wien om Grätzl. I USA hedder det "My hood" eller "Block", i Paris "Quartier". Her møder du berlinerne. Hvis vi var på landet ville det næsten svare til hjemstavn eller heimat - selvom det dog også er nationalt bundet. De fleste ganske åbne og imødekommende. 

Mange kvarterer i Berlin har undergået byfornyelse og renovering i en grad, så den sociale profil for beboerne er helt forandret. Velhavende kommer til og sætter i stand og det presser huslejerne op - mens de fattigste må flytte til Berlns yderdistrikter - til fx landskabet af Plattenbau i 10 etager i Marzahn.

Processen kaldes "Gentrificering", og diskuteres meget i Berlin. Alligevel er det meget få, der ønsker sig armoden og slummen og alkoholen og lugten af surkål og skimmelsvamp og støj fra den lokale kneipe og voldsparate anarkister tilbage i opgangen, når det kommer til stykket. Men derfor kan man jo godt savne "den originale berliner" i gadebilledet. Om ikke andet, så som lokalkolorit.