Anmeldelse. Man kunne ønsket at det ikke var sket. At nogen havde grebet ind og sagt stop. Men det skete. Under 2. verdenskrig blev jøderne og andre uønskede myrdet i millionvis. Slæbt, tæsket og banket ud af deres boliger og forretninger, kørt på kreaturvogne direkte i gasovne. Hvad tænkte deres naboer og kollegaer på? Var de for, imod eller uvidende...og hvorfor gjorde de ikke noget? Syddansk Universitetsforlag har samlet en række små analyser om civilsamfundets reaktion i forskellige hovedstæder: Berlin, København, Helsinki, Paris, Warzawa, London, Sofia, Oslo.