Foto: A. Kniesel, Burg Hohenzollern (CC BY-SA 3.0). Hohenzollernes imponerende borg i Hechingen. 642 kilometer sydvest for Berlin - syd for Stuttgart. Det er langt fra Berlin, men kommer du forbi tager de gerne imod et besøg.
Kejser Wilhelm II var Tysklands sidste kejser. Da 1. verdenskrig nærmede sig sin afslutning var Rusland badet i borgerkrig og kongelige og adelige blev myrdet på stribe. Der var også oprør i Tyskland, og 9. november 1918 besluttede den tyske kejser at abdicere. Det var slutningen på Hohenzollernes 503 års regeringstid i Tyskland og Preussen.