Floder og søer

  • Guben

    Guben er en lille by ved Neissefloden i det østlige Tyskland. Så langt mod øst, at halvdelen af byen ligger på den anden side af floden. Siden 1945 har den anden halvdel været en polsk by ved navn Gubin. Måske værd at besøge for at anskue konsekvenserne af krigen i 1945: En delt og smadret by, hvor den gamle kirke er udbrændt og halvdelen af indbyggerne har forladt byen siden 1990. I dag bor der omkring 16 - 17.000 mennesker i den tyske halvdel og i den polske halvdel. Der er også lidt interessant industrihistorie - og så naturligvis Plastinarium.

  • wolgast

    Foto: Steffen Zahn / (CC BY 2.0) licens. En sommerdag i 2018 med udsigt over Wolgast med det hvide rådhus og torvet i midten og løbet Peenestroms ud i horisonten. Det gamle slot lå på øen bagerst til højre i billedet.

    Wolgast er en by i Tysklands fjerneste, nordøstligst hjørne i Mecklenburg-Vorpommern. En lille by, men egentlig er det byen, som markerede Danmarks skifte fra nordeuropæisk stormagt til nedturen som småstat i Europas udkant. Wolgast er en lille hyggelig by, som er et stop værd på vej til ferieøen Usedom. Wolgast kaldes også ”Porten til Usedom”.

  • badeschiffberlin

    Foto: Carlos ZGZ / Wikimedia/ (CC0 1.0)

    En svømmetur i floden Spree, der løber midt gennem Berlin vil normalt ikke være en behagelig oplevelse. Men Berlinerne lader sig ikke begrænse. I Treptow kan du få din lyst til en flodsvømmetur styret - både sommer og vinter. Stress af og få et bad på Badeschiff.

  • neuzelleklosterkirke

    Foto: Klosterkirken, Gottfried Hoffmann -…(CC BY 3.0)

    Neuzelle er en lille landsby, der trykker sig op ad Oderfloden langt mod øst. Så langt, at det næsten er Polen. Den helt dominerende del af Neuzelle er et gammelt kloster med en omtumlet historie. Det endte med at blive i barok stil, og dem er der vist ikke mange klostre af. Og så er der virkelig god øl og most at hente i Neuzelle.

  • Anatomisches Theater Berlin Langhans 3

    Det dyreanatomiske theater er Berlins ældste akademiske bygning. Idag er bygningen åben igen som Hermann von Helmholtz-Zentrum für Kulturtechnik der Humboldt-Universität. Der er typisk udstillinger med relation til den naturvidenskabelige forskning på Humboldt Universitetet. Men også adgang til at se bygningen og læse om dens historie og dens berømte arkitekt.

  • 60 km nordøst for Berlin ligger det fredede landskab Schorfheide-Chorin, som er en af Tysklands største skove. Og udover at søge mod roen i de dybe skove kan du i nærheden besøge den store skibselevatoren fra 1934 i Niederfinow og noget derfra ligger det middelalderlige Kloster Chorin. Her er der koncerter om sommeren. Tag evt cyklen med der op.

  • seelowslaget

    Forfatteren Ove C. Kronborg har en dyb viden om begivenhederne omkring Berlin i krigens sidste dage. Vil du på sporet af slaget om Berlin har Ove C. Kronborg skrevet dette turforslag til berlin-guides læsere, hvor du kommer på sporet af kampene omkring Seelower Höhen øst for Berlin i februar - april 1945. Det var her en million russere satte den afgørende offensiv ind mod Berlin og 55.000 soldater mistede livet. Du skal have bilen med og det tager mindst en dag at komme igennem og besøge kirkegårde, nedlagte stillinger, mindelunde, kæmpebunkere, giftgasfabrikker, ruiner. Det smukke Oderbruch-landskab står i skarp kontrast til de voldsomme begivenheder, der fandt sted her.

  • kostrinfor

    Foto: Luftoptagelse af Küstrin før 2. verdenskrig. Bagerst til højre anes Berliner Tor, som i dag er restaureret og noget nær det eneste, der er genkendeligt i byen.

    Küstrin var en tysk by ved bredden af Oderfloden med mange århundreders historie. Kun 80 kilometer øst for Berlin. 90 procent af byen blev fuldstændig ødelagt i 2. verdenskrig og størstedelen af byen endte i Polen, da den tyske grænse blev flyttet mod vest. Den kaldes også Oderflodens pompeii og i dag er der få ruiner at se. I dag er byens polske navn Kostrzyn nad Odrą.

  • Berlinreggatta

    Vandsportsmuseet er et lille specialmuseum om Berlin-Brandenburgs vandsportshistorie fra 1835 og frem, kejsertidens store regattaer og DDR-roernes successer.

  • Husbåd

     
    Nord for Berlin ligger delstaten Brandenburg med alle sine søer, vandløb og kanaler. Landskabet er let kuperet, så du skal blot forestille dig Silkeborg søerne på et meget større område. 3.000 søer og 33.000 kilometer vandvej. Her er det relativt let og billigt at leje en motorbåd eller en sejlbåd. Sæt en uge af ferien af til at drive rundt i søerne, bade, spille kort, nyde udsigten. Du behøver ikke en skippereksamen for at leje en lille eller en større båd. Priser fra 700 Euro og opefter for en uge
  • phlauen

    Foto: Extranoise at Flickr.

    Midt i floden Havel i den sydvestlige del af Berlin ligger Phaueninsel. Øen er et populært udflugtsmål for Berlinere. Man kommer over på øen med færgen fra Düppeler Forst.

  • DSC01257

    Den gamle hansestad Brandenburg an der Havel har lagt navn til området og er mere end 1000 år gammel. Besøg Domøen, middelalderbygninger og et gammelt rådhus, Skt. Pauliklosteret. Industrimuseet er perlen. Om foråret er der musikfestivaller med både klassisk musik og Jazz.

  • Havellandwikipedia

    Havelland er landet stik vest for Berlin. Det meste er en stor naturpark - Naturpark Westhavelland. Naturparken ligger i Brandenburg og grænser op til nabodelstaten Sachsen-Anhalt. Parken omfatter 1.315 kvadratkilometer og er det største sammenhængende vådområde indenlands i Europa. I sydranden ligger Brandenburg an der Havel og i centrum ligger byen Rathenow.

  • Spreewald

    Spreewald syd for Berlin er et helt særligt mose og flodlandskab med et net vandløb, skov og småøer. Husene har stråtag og er af træ. Alt ånder idyl. Man får en særlig fornemmelse af at være i nærheden af Hobbitrup og at Gandalf dukke op bag et træ. Det er ikke bare tyskere der bor her. Det er Sorberne. De lokale kalder Spreewald for Europas landlige Venedig. Brug Spreewald til en dag eller to i naturen og sejl en tur med kanoerne. UNESCO har udpeget Spreewald som biosfærereservat. Det betyder, at her indrettes alt på naturens betingelser.

  • schwedt

    Foto: Marienkirche i Schwedt, 2018. Rauenstein, (CC BY-SA 3.0).

    Schwedt/Oder ligger ved Oderfloden i Brandenburgs nordøstligste hjørne. På den anden side af floden hedder landet Polen. Der har boet mennesker her i mindst 3.000 år.

  • Wittenberge. Der bor knap 20.000 mennesker i Wittenberge, som gør den til en slags ”hovedstad” i Prignitz, der er den nordøstligste spids af delstaten Brandenburg. Historien rækker tilbage til 1200-tallet og gør Wittenberge og Prignitz til kernepreussisk land. Byens ældste bygning, Steintorturm, går tilbage til ca. 1300. Må ikke forveksles med Lutherbyen Wittenberg, som ligger i delstaten Saxen-Anhalt, sydvest for Berlin.

  • werder

    Foto: Hygge i Werder (Havel) - berlin-guide.dk

    Werder (Havel) er en lidt overset by i Brandenburg, som – set fra Berlin – gemmer sig på en ø bag Potsdam. Der bor 25.000 mennesker på den idylliske plet ude i Havel-floden og byen er kendt for sin årlige Baumblütenfest fra sidste weekend i april over 1. maj. Festen trækker normalt flere hundrede tusinde gæster. Festerne begyndte i 1879 og i 1998 toppede den med 750.000 gæster.

  • potsdamby

    Foto: Metro Centric / Flickr / (CC BY 2.0)

    Hovedattraktionerne i Potsdam er slottet Sans Souci og parken, filmstudierne i Babelsberg og de historiske huse i Potsdam. Men Potsdam har meget mere at byde på. Som minimum bør du unde dig selv en spadsertur i kongebyen, hvor hollændere og russere og hugenotter har været med til at sætte deres præg gennem tiden. Her emmer af historie.

  • Rathenow 

    Foto: SylviaWetzel, Pixabay, CC

    Rathenow er også kendt som optikkerbyen "Stadt der Optik" fordi Johann Heinrich August Duncker her opfandt en maskine til at slibe brilleglas. For optikere lige så vigtigt som dampmaskinen for lokomotivet.

  • NauenPixabay

    Foto: Pixabay, CC

    Nej. Og dog. Det skulle da lige være den gamle bydel - Altstadt, som for en gangs skyld virkelig er "alt" - den gamle bydel i Nauen blev nemlig forskånet for ødelæggelse under 2. verdenskrig. Sæt bilen og se på de ældre dele. En lille by med 18.000 indbyggere 

  • stettin

    Foto: Pixabay, (CC0 1.0)

    Szczecin er en havneby i det nordvestlige Polen med 400.000 indbyggere. Det er den næststørste havneby i Polen. Szczecin har mere end tusind års historie – og langt det meste af den historie er kasjubisk, tysk, svensk, russisk, fransk og dansk. Det tyske og danske navn for byen er Stettin. Kasjuberne kalder byen for Szczecëno. Bevægende historie og verdens ældste biograf venter. 

  • Anklam

    Billede af Gundula Vogel fra Pixabay

    Anklam er en lille by i det nordøstligste Pommern nær den polske grænse. 15.000 indbyggere. Men byen er verdenskendt for det berømte bysbarn: Otto Lilienthal (23 May 1848 – 10 August 1896). Tysk flypioner. Byen er som Wolgast kendt som "Porten til Usedom" og Anklam er historisk en god ven af Danmark.

  • Stendalby

    Foto: Schiwago: Stendal Marktplatz mit Rathaus und Marienkirche, (CC BY-SA 3.0). Resized.

    Stendal er en by i Sachsen-Anhalt i Tyskland beliggende ca 125 km vest for Berlin og ca. 170 km øst for Hannover. Byen har 36.000 indbyggere (2006) og er den uofficielle hovedstad i Altmark. Det var tidligere en del af markgrevskabet Brandenburg, men blev efter Napoleonskrigene indlemmet i kongeriget Preussen. Fra 1949 til den tyske genforening i 1990 lå Stendal i DDR. Her gjorde en dronning fra Fyn Preussen protestantisk.

  • Fontane

    Neuruppin ligger 60 kilometer nordvest for Berlin, og de fleste danskere på vej til Berlin i bil kommer forbi Neuruppin. Neuruppin har fået prædikatet som den mest preussiske by af alle preussiske byer. ”preußischste aller preußischen Städte”. Ligger fint langs Ruppiner Søen, som er en del af floden Rhin. Ikke at forveksle. Militærgarnisioner i næsten 400 år i træk.

  • Hamburg

    Foto: liggraphypå Pixabay. Simplyfied Pixabay License.

    Hamburg? Hvorfor Hamburg på berlin-guide? Fordi Hamburg er en spændende by - og fordi mange danske rejser igennem Hamburg med toget til Berlin eller med en lille omvej kunne komme til Hamburg i bilen. Derfor. For os er Berlin nummer 1 - men der er bestemt også attraktioner i Hamburg. Klik her og find dine ture og oplevelser i Hamburg her og book direkte! - bruger du linket og bestiller en oplevelse får berlin-guide.dk en lille kommission.

  • KETZIN1

    Foto: Berlin-guide

    Ketzin er en lille, undseelig landsby vest for Berlin. Her kommer turisterne langs Havel eller på cykel. Spiser en is. Men i 1945 kom soldaterne. Det var her, den 25. april 1945, at den røde hærs kvælertag om Berlin var definitiv.

  • demmin

    Foto: Botaurus stellaris, "Blick über das Trebeltal auf Demmin (Vorpommern)", Public Domain fra Wikipedia.

    Hansestadt Demmin er en lille provinsby i Mecklenburg-Vorpommern. Den 30. April 1945 stod den røde hær for døren, og indbyggerne gik i panik. Mere end 1.000 mennesker i Demmin tog livet af sig selv i Tysklands største masseselvmord – først af frygt for overgreb – og senere som følge af overgreb.

    I dag bor der knap 12.000 mennesker i og omkring Demmin. Området er markedsfører sig som "Dreistromland", fordi floderne Tollense og Trebel her flyder sammen med floden Peene. Men resten af Tyskland tænker på selvmordene, når talen falder på Demmin.

  • eisenhuttenstadt

    Foto: Ben Kaden, FlickrCC BY 2.0 

    Eisenhüttenstadt er en socialistisk planby ved Oderfloden og den polske grænse, som blev grundtlagt i 1950. Der skulle bygges et stålværk og der var brug for en ny by. Den blev oprindeligt døbt Stalinstadt. Byen ligger 110 kilometer øst for Berlin. Så langt mod øst, at du næsten er i Polen. 

  • frankfurtOder

    Foto; Sivi Steys, Flickr. (CC BY-SA 2.0)

    Frankfurt an der Oder er grænsebyen til Polen. Det er en by, der næsten er på vej væk. I DDR tiden boede der 88.000 mennesker men antallet af beboere nærmer sig med hastige skridt næsten en halvering. I 2013 blev her talt 58.000 - noget af en de-vikling. Byen hedder egentlig kun Frankfurt men tilføjes "an der Oder" for at adskille den fra storebror Frankfurt (am Main).

  • Gorlitz

    Længst mod øst i Sachsen ligger Görlitz, som egentlig kun er en halv by ned mod floden Neisse. For på den anden side ligger resten af byen, som i dag er polsk og hedder Zgorzelec. I dag er grænserne åbne, og takket været Schengen kan man frit spadsere fra den tyske til polske del af Görlitz / Zgorzelec. Turen fra Berlin er lidt lang, så slå måske besøget sammen med en tur til Dresden.

  • Sejltur på Spreefloden er populært

    Spree løber 47,1 kilometer gennem byen og Havel 27,1 kilometer. I det hele taget har Berlin 180 kilometer floder og kanaler og flere broer end Venedig. Berlin er en vandby, overraskende nok, for Berlin ligger 300 kilometer fra havet. Det er altid en god ide at tage på sejltur i Berlins floder. Snup en af turbådene og se byen lidt udefra.