Filmmuseum

  • Film fra Tyskland har op og nedture. I de brølende 1920'ere sprøjtede originale og kreative film ud fra Tysklands Hollywood: Babelsberg i Potsdam lige syd for Berlin. Men det gjorde nazisterne ende på. Nu skulle også film understøtte national-socialistiske budskaber. De kreative kræfter forlod landet og først i de senere år er tysk film ved for alvor at være værd at følge igen. Læs historien her.

  • astafilmplakat

    Asta Nielsen (1881 - 1972) var dansker og en af de første skuespillere, der satsede på film. Hun var med i 70 spillefilm - heraf er de fire danske og resten er tyske film. Hun var perfekt på stumfilm og formåede at se så lækker ud på film, at publikum bare måtte i biografen. Hun spillede 4 film i Danmark og drog så til Berlin i Tyskland allerede i 1912. Hun er den største verdensfilmstjerne, som Danmark har fostret og den første internationale filmstjerne overhovedet.

  • Boulevard der Stars hædrer personer fra filmens tysksprogede verden. Æresboulevarden er 320 meter i midten af Potsdamer Strasse mellem Potsdamer Platz og Ben-Gurion-Strasse. Lige overfor det tyske filmmuseum.

  • potsdamplatzFoto: Potsdamer Platz. Stig Yding Sørensen, 2011.

    Potsdamer platz er Berlins historie – fra at være byens travleste plads før krigen, udbombet efter krigen, ingenmandsland under muren til nu at være byens businesskvarter. Potsdamer Platz må du forbi på din tur til Berlin.

  • Fritz Lang: Metropolis

    På filmmuseet i Berlin får du en gennemgang af den tyske film historie fra de tidlige filmstjerner og frem. Et særligt område giver indblik i folie animiation, specialefffects og et blik på fremtiden. Udstillingerne er flotte og langt over vanlig tysk, støvet museumsstandard. Der bliver leget med effekterne og du kan undervejs blive i tvivl om, hvad der op og ned. Asta Nielsen og Marlene Dietrich er de lysende stjerner.