Biedermeier, også kaldet borgerlig empire og senempire, var en stilperiode inden for litteratur, musik, kunst, arkitektur og interiør i Centraleuropa fra 1815-1825 til 1840-1860. Stilperioden svarer til regency i England.Stilen blomstrede i Tyskland og Østrig fra 1815 (Wienerkongressen) til 1848, men vandt også indpas i Skandinavien. Stilen var præget af en vis realisme og småborgerlig idyl, særligt inden for hjemmets fire vægge. I stilen lå en tilbageholdt romantik. Familien udgjorde centrum, efterfulgt af nære venner, bekendte, nærmeste samfund osv. Den søgte harmonien, det overskuelige og det trygge, og undsagde eller undgik konflikten. (Alt dette kaldes Biedermeierkulturen.). Nøgleordene i Biedermeier er en fokusering på det private og det hjemlige. Det var på mange måder en modreaktion mod både oplysningstid og en radikalisering af det politiske. En Biedermeier blev karakteriseret som en filister, en småborger, der passede sig selv, lykkeligt ligeglad med verden udenfor. Wikipedia.
Berlin-guide er aktiv på Facebook. Følg med og få de senste tip og nyt om Berlin og berlin-guide.