Kør i din drømme Porsche

Måske er drømmen om en Porsche det, der forener flest mænd. Ikke politiske holdninger, ikke drømme-kvinden, ikke fodbold, ikke ølmærke, ikke ikke at slå brættet ned...men Porschen - ja, også en Weber gas grill, naturligvis. Også selvom man med alderen bliver i tvivl om man overhovedet kan komme ind i sådan en tingest - for ikke at tale om, hvordan man mon får den af igen? Men Porsche-drømmen lever. I Berlin får man alle sine drømme opfyldt - også når det gælder drømmen om den lækre Porsche.

WROOOOOM, GRRRRR, WROOOOOOUM

"Porche-drive" er et tilbud om at køre en tur i drømmeporschen. Det er ikke så dyrt, man klikker ind og vælger model - og så afsted. Det med modellen er ikke helt let - skal det være en 911, Boxster, Cayman, Panamera, Macan eller Cayenne? Måske du skal bestille flere ture og prøve dem alle?

Nyd motorens buldren, lakken, dashboardet, suset, gearskiftet, de andre bilisters drømmende og lidt misundelige blik - og glem nagende bekymring for, hvordan du slipper ud af bilen igen, for berlin-guide.dk har ikke hørt om fastmaste familiefædre, som ikke blev hjulpet ud af luksusbilen og kom tilbage til et liv med drømme og grill. Måske endda en Weber Gasgrill Summit E-670 til den store bøf. 

Drømmebilen skal afleveres kort efter igen og så må du igen nøjes med drømmen. Men få lige suget engang. Engang, før alt bliver til selvkørende el-biler og cykelstier.

Du bestiller tid på Porsche Drives hjemmeside før du tager derud. Du skal være mindst 27 år, have haft kørekort i 5 år og medbringe dit pas og kørekort - og en betaling. Har du penge nok, kan du sikkert få den med hjem. Priserne er rørerende, men husk, du skal betale for 2 ekstra porscher når du passerer den danske grænse.

Du kan læse det hele på hjemmesiden. Wroooom, Grrrrr, Wrooooum

Porsche-Center Berlin

Franklinstr. 23
10587 Berlin DE

Phone: +49 (0) 30 978 911 190
Email: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.