Eutanasi i Berlin og Brandenburg an der Havel

racehygiejne

Eutanasi kommer af det græske ord thanatos. Det betyder en let død. Det bruges også om aktiv dødshjælp og medlidenhedsdrab. Nazisterne gik vidt med aktiv dødshjælp og havde et helt Eutanasi-program, som var en omskrivning af et program for at aflive psykisk syge og handicappede mennesker – børn, voksne og gamle. Frygten for tilsvarende programmer har vanskeliggjort diskussionen om aktiv dødshjælp til alvorligt og uhelbredeligt syge mennesker, der lider og af egen fri vilje blot ønsker at blive udfriet af deres lidelser. Nazisterne spurgte ikke om lov. Der var ikke tale om fri vilje. De slog bare ihjel. Et af mordcentrene lå i Brandenburg an der Havel.

Nazisternes dyrkelse af det perfekte menneske rummede ikke psykisk syge og handicappede mennesker, som de anså for uværdige til at leve et liv. I ”Mein Kampf” skrev Adolf Hitler:

”Enhver krydsning mellem to ikke lige højtstående væsner resulterer i en mellemting mellem de to forældre. Det vil altså sige: afkommet kommer til at stå på et højere niveau end den racemæssigt laverestående halvdel af forældreparret, men ikke så højt som den højeststående. Følgelig vil dette afkom senere hen bukke under i kampen mod de højeststående. En sådan parring strider mod naturens vilje til avlens forbedring. Forudsætningen derfor ligger ikke i at forblinde det højeste og laveste, men i at det første ubetinget sejrer.

Den stærkeste skal herske og ikke smelte sammen med den svage, så at den derved ofrer sin egen storhed. Kun den fødte svækling opfatter dette som grusomhed, thi han er jo også kun et svagt og indskrænket menneske; men hvis denne lov ikke herskede, ville enhver forbedring af alle organiske levende væsner være utænkelig”. "Adolf Htiler, Mein Kampf"

Tvangssterilisationer i Tyskland og Danmark i 1930’erne

I Tyskland begyndte i 1934 med tvangssterilisationer af uværdige mennesker: handicappede, folk med arvelige sygdomme, prostituerede og kriminelle. Programmet steriliserede et sted mellem 300.000 og 400.000 mennesker. Der var 200 retsinstanser, hvor læger havde pligt til at indmelde personer til tvangssterilisation. Fra 1935 skulle brudepar dokumentere overfor myndighederne, at deres eventuelle børn ikke ville komme til at lide af arvelige sygdomme.

Nazisterne stod ikke alene med den praksis. Den var udbredt i andre lande også. I 1907 var der sterilisationslove i USA og amerikanerne var helt fremme med racehygiejnen indtil Nazisterne kom til magten. Racehygiejnen skulle sikre en sund befolkning og spare på udgifterne til sygdomme.

I Danmark var man i gang før alle andre i Europa og Danmark var i 1929 det første europæiske land, som indførte en lov, der tillod tvangssterilisation af åndsvage – eller mentalt handicappede, som det hedder i dag. I loven fra 1935 der en udvidelse af adgangen til at tvangssterilisation af åndsvage så man også kunne gribe ind overfor åndsvage, der ikke var indlagt på anstalter (Lov nr. 176 af 11. maj 1935 om adgang til kastration og sterilisation) og andre forsorgsformer. Også psykisk normale kunne få lov, hvis de led af arvelige sygdomme, alkoholisme, epilepsi mv. Desuden kunne man tvangssterilisere sædelighedsforbrydere og mennesker med abnorm seksuel adfærd. Fra 1929 og 1967 blev 6.000 danskere tvangssteriliseret på grund af manglende intelligens.

Tankerne bag racehygiejnen eller eugenik var almindelige i begyndelsen af de 20 århundrede. Videnskabsmænd og politikere mente, at racehygiejnen kunne løse sociale problemer som fx kriminalitet, fattigdom, alkoholisme og prostitution samt udrydde arvelige sygedomme. Man var bekymret for om befolkningen ville degenere over tid, og ville derfor gribe ind – i princippet ligesom opdrættere af rene dyreracer. Man skulle sørge for, at dem med de dårlige gener fik færre børn og dem, der havde gode gener, fik flere børn. I Danmark var racehygiejniske tanker allerede en del af lovgivningen fra 1929.

K.K. Steincke om racehygiejne, 1920

KKsteincke

Foto: K.K. Steincke (1880-1963) var socialdemokratisk politiker i Danmark, hvor han i socialdemokratiske regeringer var justitsminister og socialminister. Kilde: Wikipedia.

Den socialdemokratiske socialminister K.K. Steincke var en af fortalerne for den racehygiejniske ide:

”Ethvert menneskeligt væsen skal have ret til den lykkeligst mulige tilværelse, og skal om fornødent, beskyttes og plejes. Kun i én henseende må samfundet være på sin post. Med hensyn til forplantningen […] Hvis et menneskeligt Væsen, der er belastet med arvelige anlæg, nu engang er født, skal han have lov til at glæde sig ved tilværelsen, så vidt han og hans medmenneskers velfærd tillader det, men en ret skal han miste - en mulighed skal ham berøves, nemlig at overføre sine mangler til sine efterkommere og på den måde at forevige og mangedoble ulykken. […]

Hvad nytter den stigende Humanisering, den stadigt voksende offentlige Forsorg? Den mangeartede Omsorg, de store Tilskud til Børneforsorgen, dels ved kontante Tilskud, Velgørenhed og allehaande Indsamlinger, dels ved Oprettelse af Børnehjem, Sanatorier, Vuggestuer[…] osv. fører kun, takket være Lægevidenskabens og Sygeplejens stærke Udvikling, til at svække Slægten ved at holde Liv i Tusinder, som Samfundet var bedst tjent med bukkede under.

Ja, hvad værre er, ved at holde Liv i disse Tusinder, siger man, giver vi dem Mulighed for at sætte Titusinder af endnu daarligere udrustede og paa forskellig Vis arvelig belastede Efterkommere i Verden, og vi naar efterhaanden […] de samme Forhold, som har bragt alle tidligere Civilisationer til at gaa til Grunde, nemlig at Børneantallet med den stigende Civilisation indskrænkes mere og mere i Befolkningens Overklasse og i Middelstanden, medens de aller laveste Lag, derunder Forbrydere og Undermaalere af enhver Art, formerer sig langt stærkere. […]

Hvis vi derfor ikke vil risikere den moderne europæiske Civilisations gradvise Tilbagegang og endelige Undergang maa vi ind paa en systematisk Modvirken af de nævnte uheldige Følger af Civilisationen og tillige tilstræbe en Forædling af Racen, den saakaldte Eugenik, i Tyskland og Norden særlig benævnet Racehygieine eller Raceforbedring.

I Virkeligheden er Tanken om Raceforbedring meget nærliggende! Enhver Dyreopdrætter, enhver Gartner, ja selv den læge Landbruger gaar jo ud fra, at han kun kan forvente et sundt Afkom eller en normal Afgrøde, naar han skyder de slette Eksemplarer af Racen ud og kun til Avlen anvender de kraftigste, de med de mest ønskværdige Egenskaber udrustede Individer. ” Citat K.K. Steincke. Fremtidens Forsørgelsesvæsen (1920). Kapitel 22: Raceforbedring (Racehygiejne, Eugenik) s. 237‐238.

Til Steinckes forsvar kan siges at racehygiejne var med tanke på at undgå at mennesker skulle leve et liv bunden af samfundet, mens det for Nazisterne var for at gøre det rene folk stærkt og dominerende. To væsentligt forskellige udgangspunkter for tvangssterilisation. Eller måske håber vi bare, at der var forskel på de to.

Tvangssterilisation bliver til mord

Adolf Hitler tog det fulde skridt i september 1939 og godkendte, at læger skulle dræbe fysisk og psykisk handicappede som blev opfattet som en trussel mod den ariske races fremtid. Det var et hemmeligt program, som fik navnet ”T4” fordi administrationen af programmet lå i Tiergartenstrasse 4 i Berlin. Programmet blev ledet af ledet af Karl Brandt og Philipp Bouhler. Indenrigsministeriet sendte spørgeskemaer ud til institutioner og plejehjem for at få oplysninger om de enkelte indlagte og på baggrund af oplysninger om helbred og arbejdsevne besluttede en håndfuld læger om den enkelte patient skulle dø eller ej.

Patienterne blev slået ihjel på seks centre i Tyskland og Østrig. Først med indsprøjtninger. Men det var dyrt, så man gik over til udstødningsgas, som kom ud af falske brusehoveder – eller man lod de ”ubrugelige” sulte ihjel. T4 programmet kørte indtil 1941 og kostede mindst 70.000 mennesker livet – herunder også såkaldt asociale mennesker som kriminelle, subsistensløse, prostituerede, alkoholikere og homoseksuelle. Det hele foregik i hemmelig og pårørende fik falske dødsattester, og en tilfældig portion blandet menneske-aske i en urne. Den angivede dødsårsag kunne så være ”blindtarmsbetændelse”.

Programmet stoppede i 1941 med ”Euthanasiestopp” fordi de pårørende anede uråd. Der var røg fra krematorier, de ansatte talte for meget, dødsattesterne var mærkelige.

Der var dog kun pause et årstid, så var nazisterne i gang igen og var lidt bredere i deres vurdering af, hvem der skulle dø – fx bombeofre, slavearbejdere, syge og svagelige i koncentrationslejrene, herunder jøder, polakker, sigøjnere og krigsfanger. I alt slog nazisterne omkring 200.000 mennesker ihjel som ”medlidenhedsdrab”.

Eutanasi har en tung arv i bagagen. Danske læger, der går ind for aktiv dødshjælp til uhelbredeligt syge og lidende mennesker argumenterer: ”Nazityskland var et diktatur, staten havde hele magten, og det var staten der ønskede at komme af med nogle borgere. Her er det lige omvendt. Patienterne ønsker selv dødshjælp, skal selv have magten og selv bestemme hele vejen.” (Læger for Aktiv Dødshjælp).

Mindesteder i Berlin og omegn

Hovedkvarteret lå i Tiergartenstrasse 4 i Berlin og blev udbombet under krigen. I dag kan du besøge mindestedet i Tiergarten lige bag Sony Center på Potsdamer Platz: Gedenk- und Informationsort für die Opfer der nationalsozialistischen »Euthanasie«-Morde,
I Brandenburg an der Havel lå en af de 6 mordanstalter eller NS-Tötungsanstalt. "Euthanasie-Anstalt” blev indrettet i det gamle tugthus i Brandenburg an der Havel. Her mistede 9.000 mennesker livet. Her blev der i 1940 gennemført ”prøve-drab” for at undersøge effektiviteten af udstødningsgas frem for sprøjter. Fængslet i Brandenburg slap også med straffefanger af den vej, og det første massemord på jøder blev gennemført her. Erfaringerne fra Brandenburg an der Havel betød at mange medarbejdere herfra senere indtog nøglepositioner i mordet på jøderne. Mindestedet er indrettet i fængslet og hedder ” Gedenkstätte für die Opfer der Euthanasie-Morde in Brandenburg/Havel”. Det ligger midt i Brandenburg an der Havel på Nicolaiplatz 28. Det er gratis at besøge, men tjek lige åbningstiderne på nettet før du kører til Brandenburg an der Havel.

De øvrige T4-mordanstalter i Tyskland var: