Sovjetunionens militære lejre i DDR

GSSD Soviet T 80

Foto: Public Domain. Sovjetiske T-80 tanks. 

Efter at have befriet Tyskland fra det nazistiske diktatur erstattede de sovjetiske kommunister det med et kommunistisk diktatur i det østlige Tyskland – ja faktisk hele det østlige Europa. For en stor del af Europas lande sluttede virkningerne af 2. verdenskrigs udbrud i 1939, derfor først med murens fald i 1989. Indtil da var det Warzawapagten, styret fra Moskva, som stod over for NATO. Og som det ofte er dokumenteret var Warzawapagten ikke en forsvarsalliance, men en angrebsalliance, som var klar til med kort varsel at angribe NATO og Vesteuropa.

Truslen under den kolde krig

I hele det Sovjetiske imperium og deres lydstater blev der talt om fred og sendt hvide duer op, alt imens børn fra børnehaven og op efter øvede eksercits og våbentræning. Angiveligt for at være klar, når det aggressive vesten angreb. Sovjetiske generalerne lagde angrebsplaner, affyringsramperne var kørt frem. I vest protesterede naive fredsbevægelser mod NATOs dobbeltbeslutning, der gik ud på, at når russerne stillede et atommissil op i øst, så stillede NATO et tilsvarende op i vest – ellers ikke.

Fredsbevægelserne, delvist financierer fra Moskva og ledet af kommunister, mente at dobbeltbeslutningen var aggressiv. Efter adgang til arkiverne i østeuropa har flere historikere og journalister dokumenteret, at Warzawa-pagten kun regnede i angrebsplaner og allerede i de første dage ville der blive kastet et stort antal atomvåben over vesteuropa. Alene i Danmark vill det fx gå udover de militære bunkere i Jylland, Esbjerg og Roskilde samt langeland. Danmark i de forberedelser gennem spionert og fotograferet, og det er meget få danskere, der er retsforfulgt for den hjælp.

Det med at påstå, at de andre er truende og aggresive er faktisk helt samme historie, som Vladimir Putin fortæller for sine russiske landsmænd, når han med henvisning til nationens sikkerhed laver en forbyggende ”special operation” og angriber Ukraine. Det virker som russisk standard. Vi troede krig og trusler i Europa var slut med den kolde krig og balladen på Balkan. Desværre valgte Rusland at angribe Ukraine og sende millioner af ukrainere på flugt.

Men NATO var og er ikke gearet til angreb, men til forsvar. Den enorme ophobning af sovjetisk militær i DDR fra 1945-1994, understøttet af DDR’s folkearme NVA, gør det interessant at besøge de gamle kaserner, bunkere og øvelsesområder.

Det var herfra 3. Verdenskrig skulle tage sit udspring og det med tung brug af A-våben. Det blev heldigvis ikke til noget, fordi ledere som Gorbatjov og Reagan kunne lytte og tale sammen og fornuften i sidste ende fortrængte vanviddet.

De sovjetiske styrker i DDR

GSSD logoDe sovjetiske styrker i DDR var talrige. I 1991 var 2,7 procent af DDR’s område, 2.430 hektarer, afsat til sovjetisk militær og øvelsesterræn.

De forlod sjældent deres kaserner, som indeholdt 337.800 soldater, 44.700 civilansatte, 163.700 familiemedlemmer. Til krigsførelse havde de 4.288 kampvogne, 3.682 artillerisystemer, 691 fly, 683 helikoptere og 106.094 lastbiler.

Af de ca. 2,75 millioner tons materiel bestod de 677.032 tons af ammunition. Det mest af det blev fragtet hjem til Sovjetunionen i perioden 1991 – 1994. I 1994 var de sidste sovjetiske tropper rejst hjem igen. Besættelsen var overstået. 

Det sovjetiske militær var mange steder i DDR. Der er mindst registreret 3956 militære adresser for de sovjetiske styrker i 1945 og i 1994 findes der 1300 adresser.

I sporene på den røde hær i DDR

Et godt sted at gå på opdagelse er i arkivet på det tysk-russiske museum i Karlshorst i Berlin. På internettet findes en søgbar database.

Så her nedenfor har vi langt fra alle adresser, men dog nogle af de mere bemærkelsesværdige – hvoraf nogle har museer eller mulighed for adgang. Andre er spærret af og bygningerne fremstår som spøgelsesbyer. Det er ofte muligt at slippe igennem hegnet, men det er på egen risiko. Vagthunde, skjulte brønde, ammunition – det er ikke med garanti, at du kommer ud igen. Så ikke berlin-guide.dks anbefaling. Om at besøge forladte steder, kan du læse berlin-guides spøgelsesguide her.

Wünsdorf – det russiske hovedkvarter

Den tyske hærs hovedkvarter lå lige syd for Berlin, hvor strategerne havde gemt sig i mægtige bunkere. Herfra styrede de krigen på alle fronterne. Da russerne i foråret 1945 sprængte de alle bunkerne, hvorefter de kom i tanker om, at de jo nok selv fik brug for bunkere og et militært hovedkvarter. Så de byggede et nyt sæt bunkere af langt ringere kvalitet end de tyske.

De russiske styrker tog, lige som tyskerne havde gjort det, Wünsdorf som deres hovedkvarter. I dag er der rundvisninger i den tyske del af det store anlæg. Man kan ikke komme på egen hånd ind på området.

Rundt om Wünsdorf ligger en enorm troppeøvelsesplads, hvor blandt andet den tyske hær øvede sit artilleri i tiden før 1. Verdenskrig. Let at besøge og spændende med både et sovjetisk museum og et tysk museum, samt rundvisninger. -> se også her. Mødet steder Haus Oskar, Zehrensdorfer Str. 12, 15806 Zossen, Wünsdorf-Waldstadt.

Königsbrück – atomkrig og SS-12

Troppenøvelsespladsen Königsbrück ligger nord for Dresden i det naturbeskyttede område Königsbrücker Heide, som er det største naturbeskyttelsesområde i Sachsen. Her ligger flere kaserner og her boede den 23. raketbrigade, senere den 119. raketbrigade, som var ansvarlig for SS-12 jord-til-jord atom missiler. Der er stadig noget at se blandet andet lagerbunkerne, hvor Sovjetunionen opbevarede atomare sprænghoveder. Der ligger store bunkeranlæg blandet i kasernen i Schwepnitz.

Man kender ikke alle funktionerne i anlæggene, men det spekuleres i, at et atomart angreb på Vesteuropa måske skulle ledes herfra. Et godt sted at begynde besøget i naturen og på de militære anlæg er fra informationspunktet i Königsbrück.Det finder du på Markt 19-20, 01936 Königsbrück,

Lufthavnen Alt Daber ved Wittstock/Dosse

I den gamle tyske militærlufthavn ved Wittstock/Dosse fra 1934 – fx nordvest for Berlin – indrettede det russiske luftvåben sig. Beboerne måtte indtil 1994 leve med larmen fra jagerflyene, som konstant brød lydmuren og øvede bombenedkastninger. I 1994 blev her roligt, og protesterne var store, da det tyske luftvåben forsøgte at sætte plan Bombodrom i værk og fortsætte bruge af området til at øve luft til jordangreb.

Planerne blev først opgivet i 2009. På en del af området står her i dag et større solfangeranlæg, men der stadig en del sovjetrester at se i Alt Daber. Adressen er Alter Flugplatz, Alt Daber, 16909 Wittstock/Dosse.

Militærkomplekset Zeithain

Her på området nær Zeithain var der før tyske fabrikker og en KZ-lejr, men efter krigen blev det en kæmpe kaserne for især kampvognsenheder. Det er der stadig spor af i området. I den nærvedliggende lille by, Riesa, er der stadig nogle få Lenin-statuer tilbage. De fleste forsvandt ved murens fald, men i Riesa står de stadig – og de bliver der, fordi de hører historien til. Turistkontoret i Riesa finder du i Hauptstraße 61, 01589 Riesa. Kasernen finder du på Abendrothstraße 16, 01619 Zeithain. 

Troppeøvelesesterrænnet ved Altengrabow

Området ved Altengrabow har været militært i 125 år og Kaserne Altengrabow og Kaserne Rosenkrug husede soldaterne. Der er en lille militærhistorisk samling at besøge ved Rosenkrug, der handler om 10. Garde-Panzerdivision. Men ellers er det stadigt aktivt militært område. Optagelserne i videoen nedenfor er fra Kaserne Rosenkrug, og der er faktisk bare gamle faldefærdige bygninger.

Ribnitz-Damgarten

Flyveplads Ribitz-Damgarten var udgangspunkt for flyveskydeøvelser og for faldskærmsudspringere. Man leder efter nye rekreative anvendelser for det 550 hektarer store areal, som i dag også indeholder 3.000 hotelsengepladser, svømmebade med mere – for placeringen ved kysten er super attraktiv. Læs mere om her, hvordan dit besøg kan forme sig.

Flyveplads Brandis

Flyveplads Brandis var udgangspunkt for jagerfly og kamphelikoptere, og også her arbejdes der på at få et lille museum. Det findes dog ikke endnu, så du kan måske nøjes med billederne her.

Nohra ved Weimar

Ikke langt fra den historiske by, Weimar, hvor både Schilling og Göthe havde deres gang, lå også nazi-tysklands største KZ-lejr: Buchenwald. Siden brugte USSR området til militærhelikoptere: Mi-2, Mi-6, Mi-8 og Mi-24. Det er fortsat en bevægende oplevelse at besøge lejren. Vest for Weimar ligger Nohra, og i dag ligger det militære område hen som en spøgelsesby, hvor kun kragerne har venner. Du kan se amerikanske spionfotos af lejren her.

Bunkeren i Erfurt-Schaderode

De militære bunkere er spredt i stort tal ud over DDRs tidligere landområde. Kommunistpartiet havde sine, STASI havde sine, Politbureauet, Politiet og hæren – og altså også den røde hær havde bunkere. Modsat de nedlagte kaserner er der ofte en rundvisning, man kan hægte sig på. Det må kraftigt frarådes selv at gå på opdagelse i bunkerne, hvor der kan være mange meter dybe huller at falde i. Læs iøvrigt mere om bunkere her.

Krampnitz Garnisionen

I Krampnitz ved Potsdam blev tyske officerer uddannet, og her var den tyske hærs rideskole. Det var også fra denne kaserne at en del af soldaterne i angrebet 9. april 1940 kom fra. Der var stil over det. Russerne rykkede uden videre modstand ind på arealet og blev der til de rejste hjem igen. Bygningerne har været kulisser for Hollywood film, så de store stjerner har været på besøg her. Fx ”Monuments Men” og ”Inglorious Bastards”, ”Effi Briest”, ”En jordomrejse i 80 dag” m.fl.

Krampnitz er idag en spøgelsesby, men det var ikke ved, for området bliver overtaget af nybyggeri. Det er stadig muligt at snige sig gennem huller i hegnet ind på området, men du skal undgå vagter og vagthunde og have en god forklaring parat.

Polygonen Magdeburg

Colbitz-Letzinger Heide er et enormt område, faktisk det største sammenhængende ubeboede område i Tyskland. Det var også her de sovjetiske soldater havde deres største øvelsesområde i DDR. Der var flre kaserner, fx Hillersleben, Börgitx, Colbitz og Plankener Kaserne. Det er stadigt militært øvelsesterræn, og der bliver skudt. Lad være at gå ind. Følg skiltene. Der er dog årlige besøgsdage.

Flyvepladsen Grossenhain

Nær Dresden ligger flyvepladsen Grossenhain og her var der atomvåben opmagasineret. Der er et lille museum, som dokumenterer historien.

Köthen garnisionen

Garnisionen i Köthen har en perfekt opmarcheringsplads til parader a la den der finder sted hvert år i Moskva. Se lige de flotte fotos fra en, der trodsede Berlin guides anbefalinger og vovede sig ind på kasernen med et kamera. Rør intet. Kun tage fotos.

Jüterburg træningsarealer

Jüterburg var en af de største militære arealer i DDR på 9280 hektarer. Masser af kasernebygninger, militær flyveplads, øvelsesterræn. Russerne benyttede terrænet, men den tyske hær havde selv været fra 1864. Der var også en flyverskole og de sovjetiske soldaterfløj med MiG-21 og MiG-23 og kamphelikoptere herfra. Der er stadig meget ammunition i jorden, og store skovbrande har derfor været umulige og for farlige at bekæmpe. I dag har det udviklet sig til et vildnis på flere tusinde hektar, og det grænser lige op til Truppenübungsplatz (Heidehof) mit 12.000 Hektar. Så naturen har gode vilkår, og du kan læse mere om vildniset her.

Vogelsang kasernen

Nord for Berlin før Templin anlagde DDR en stor kaserne og øvelsesområde, som er kendt som Vogelsang. Her var der mindst 15.000 russiske soldater. Det er muligt at snige sig rundt på det nu ret forfaldne område, og som altid frarådes det på det sovjetiske. Ved siden af Wünsdorf var Vogelsang måske den kraftigste sovjetiske troppen koncentration i DDR. Læs og se mere om et besøg her. Samme steds beskrives også at man kan tage toget fra Berlin mod Templin (RB12) og stå af i Vogelsang. Følg skinnerne mod syd til Burgwaller Strasse og og sving af gennem skoven til højre. Der er cirka 2 kilometer til garnisionenscentrum. 

Kilder:

  • Büttner, Stefan, Martin Kaule og Arno Sprecht, ”Geisterstätten der Sowjets – Vergessene Orte im Osten Deutschlands“, Jaron Verlag, 2019
  • Hillingsø, Kjeld, "Trusselsbilledet - En koldkriger taler ud", Lindhardt og Ringhof, 2020 - ebog