Sukkermuseum - så sødt så sødt

Berlin står centralt i sukkerets historie. I 1747 opdagede den kendte kemiker Andreas Sigismund Marggraf, at der er sukker i runkelroen (Runkelrübe). Hans efterfølger Franz Carl Achard lavede den første roesukker i Berlin-Kaulsdorf i 1798. Arbejdet blev støttet af Friederich Wilhelm III. Så sig ikke, at statsstøttet innovation og iværksætteri er uden effekt. Sukkeret slog ihvertfald igennem.

 

Den første roesukker fabrik blev etableret i Cunern i 1801. I 1806 afskar Napoleon import af sukker fra kolonierne for at skade især engelske handelsinteresser. Det blev startskudet til roesukkereventyret. Så måske er det nødvendigt med handelsblokader og beskyttede markeder for at få statsstøtten til at virke?

Det første sukker institut i verden blev grundlagt i Berlin i 1867. Det var verdens første fødevareinstitut og det levede indtil 1978. 111 år.

Sukkermuseet åbnede den 8 maj 1904. så det er ikke et nyt påfund med et sukkermuseum. Museet blev startet af den tyske sukkerindustri, men Berlin overtog driften efter 2. verdenskrig og i 1978 blev sukkermuseet en del af det tekniske universitet. Museet - som efter vores vurdering er et verdens mest betydelige sukkermuseer - giver gæsterne indblik i alt, hvad der er relateret til sukker: Teknologi, videnskab, landbrug, økonomisk historie. 

Vil du være sukkernørd, kan du også besøge sukkermuseer andre steder. Her "The bucket list" for sukker aficionados: Danmark, England, Spanien, FrankrigMauritiusAustralien, Hawaii, Californien, Canada,  Panama, sukkerroe museet i USA, eller Haribos bolsjemuseum i Frankrig - eller nugatkreativitetsmuseet i Taiwan.

Ud over historien om roesukker fortælles også den grusomme historie om rørsukker samt honning og palme sukker samt kunstige sødemidler. Så står du og mangler lidt forklaring omkring den søde tand - så er sukkermuseet lige noget for dig.

Museet flyttede i 2015 ind på Det Tekniske Museum som en permanent udstilling.

Zuckermuseum

Trebbiner Straße 9
10963 Berlin

U-bahn: Möckernbrücke eller Gleisdreieck