Besøg spionhovedkvarteret i Berlin

Foto: Dragon77, Simplified Pixabay License

Det tyske efterretningsvæsen hedder Bundesnachrichtendienst og omtales også som BND. Sådan er efterretningsvæsner – vilde med forkortelser: CIA, PET, KGB, STASI. BND har siden 2019 samlet sine aktiviteter (så vidt vi ved) i en samlet efterretningscentral i Berlin. Et kæmpe kompleks midt i Berlin på Chaussestrasse omgivet af gitre, sluser, kameraer. Vi ved hvor adressen bor – men vi ved ikke meget mere. Det er trods alt den tyske stats hemmelige tjeneste.

Mød en spion

Som verdens første hemmelige tjeneste har BND åbnet et Besucherzentrum, hvor besøgende kan danne sig et indtryk af arbejdet i Tysklands efterretningsvæsen. Det understreger Berlin som spionernes hjemby. BND-chefen Bruno Kahl har åbnet besøgscenteret, fordi BND ligger både synligt og centralt i Berlin, og så er det rimeligt at give borgerne et lille indblik i spionarbejdet. Kahl er et navn ikke langt fra Karla - for Le Carré fans.

Det kræver forudgående tilmelding via BND’s hjemmeside og der er sat et maksimum på 15.000 besøgende pr. år. Så vil du besøge BND kræver det planlægning og aftaler i god tid. Besucherzentrum er indrettet i et afskærmet hjørne af BND’s hovedkvarter, så der er ikke mulighed for, at uvedkommende pludselig slipper længere ind i de hemmelige haller. Når du skal ind er det gennem en sluse som ved sikkerhedstjekket i Lufthavnen.

Udstillingen rummer genstande fra 60 års efterretningsarbejde i Tyskland. Fx udstilles en centrifuge som kan rengøre uran til brug for kernevåben. Dele af centrifugen er dog blændet af, for fremmede stater kan stadig være interesseret i den tophemmelige teknologi. Der er satellitfotos af affyringsramper i Nordkorea, sprængveste fra Afghanistan, udstyr der har tilhørt dobbeltagenter. Der er en grundig indføring i BND’s historie og multimediepræsentationer om, hvordan et moderne efterretningsvæsen arbejder. Det indebærer også en præsentation af, hvordan BND arbejder med informanter, som er newspeak for spioner. Der vises almindeligt spionudstyr som GPS, tjenestevåben, penge og nødhjælpsudstyr.

Du finder mere information på BND's hjemmeside www.bnd.bund.de under menupunktet Besucherzentrum. Se i øvrigt nedenfor under ”Mere af samme skuffe” – der er masser af muligheder for at følge efter spionerne i Berlin.

Berlinere vil ikke overvåges som danskere

Det lyder som en selvmodsigelse, at en hver kan vade ind og besøge en hemmelig tjeneste. Det er nye tider for spioner. Men offentlighed og åbenhed er også nødvendig for at sikre demokratisk opbakning til arbejdet i en hemmelig tjeneste. Og måske især i Tyskland, som med STASI og GESTAPO har historisk dårlige erfaringer med hemmelige tjenester i en grad, så tyskerne modsætter sig næsten enhver form for registrering.

I Danmarks Statistik har staten adgang til statistiske oplysninger om danskernes personlige forhold: hvor vi arbejder, hvad vi tjener, hvem vi er gift med, vores arbejdsgiver, hvor vi kommer fra, karakterer fra uddannelsen, sygehusindlæggelser, hvilken bil og hus vi ejer og om huset er energioptimeret. Det er viden vi har tillid til er godt beskyttet, og det giver Danmark nogle fantastiske indsigter og dermed fordele i vores organisering af samfundet. Det har givet fantastisk værdi til det danske samfund og den enkelte borger i Danmark de seneste 50 år – og meget få ulemper for den enkelte, om nogen overhovedet.

Så langt er ingen andre nationer gået. Og tyskerne slet ikke. Prøv engang at bruge Google Streetview i Berlin. Borgere kan bede Google om at fjerne billedet af deres huse, og det er sket så ofte i Berlin, at Google Streetview nærmer sig det værdiløse i Berlin. Berlinerne vil ikke overvåges, og lever med den ringere samfundsplanlægning, mindre viden om sygehuse, fattigdom og måske mere socialt bedrageri. Tyskerne har ingen CPR-nummer, der er ikke registrering af folketallet. Statistik bygges som oftest på spørgeskemaundersøgelser til et lille udsnit af populationen med indbyggede usikkerheder og begrænset muligheder for analyse og forståelse. Modstanden har ikke sat det tyske samfund i stå.

I andre lande er modstanden beskyttelse af privatlivets fred og den enkeltes ret til at indrette sig uden statens indblanding. På et teoretisk plan har borgere i andre lande end i Danmark mere frihed for overvågning, men der kan argumenteres for at den danske overvågning frisætter befolkningen i praksis: Mere effektiv brug af vores skattekroner, kvalitet i forskning af sygdomme, bedre planlægning af trafik, målrettet indsats efter sociale behov. Måske vi i virkeligheden udnytter de data vi har i alt for ringe omfang?

Men alting har en bagside: Mens Danmarks Statistik fungerer i et åbent og frit samfund, har vi i virkeligheden samtidigt leveret et avanceret og skræmmende Big Brother redskab lige i hænderne til et udemokratisk styre. I Danmark kommer den trussel primært fra partier på de yderste fløje eller religiøse bevægelser. Men det kunne også være en fremmed magt.

Der er intet der tyder på en magtovertagelse i Danmark, så vi tager chancen, fordi fordelene er overvældende. Men det er naturligvis nødvendigt at være beredt på den mulighed at andre tager magten. Samfundsomvæltninger kan komme pludseligt og overraskende. Det er tyskernes erfaring. Der faldt muren fra den ene dag til den anden uden af det gigantiske STASI havde forudset det, uden at BND, KGB, PET eller nogen andre efterretningsvæsner havde forudset det, uden beslutningstagernes, mediernes, spindoktorernes, økonomernes, astralanalytikeres, håndlæsernes eller metrologernes forudsigelse – ja ingen som helst havde regnet med det – og alligevel skete det fra den ene dag til den anden. Spioner kan være nyttige, men ingen garanti mod samfundsomvæltninger.