Käthe-Kollwitz-Museum - lidelser i grafik fra 1900 tallet

Käthe Schmidt Kollwitz (8. juli 1867 i Königsberg – 22. april 1945 i Moritzburg) var en af de mest betydningsfulde kunstnere i 1900-tallets Tyskland. Hun var tegner, grafiker og skulptør. Käthe blev uddannet på en kunstskole for kvinder i Berlin og studerede senere i München. Hun blev gift med lægen Karl Kollwitz og bosatte sig i det fattige Prenzlauer Berg i Berlin.

Käthe Kollwitz havde blik for lidelser og død og det har hun gengivet i tegninger, litografier og æstsninger. Hendes søn døde i 1. Verdenskrig og det prægede hende resten af livet og de værker, hun lavede. Værkerne handler om kvinder og børns lidelser. Hun lavede billeder af den ny arbejderbevægelse, af krigen, af døden af fortvivlelse og sorg. Ofte stærke billeder i grelt sort/hvid.

Hun blev professor ved Akademi der kunste i 1919, men nazisterne tvang hende væk i 1933 og fra 1936 måtte hun ikke længere udstille.

Hendes breve og dagbøger blev udgivet i 1948. I Prenzlauer Berg findes desuden en gade og en plads opkaldt efter hende, tæt ved hendes tidligere bopæl. I Kollwitzstraße 58 hænger der en mindetavle for hende og på Kollwitz-platz står en statue af hende.

På Käthe-Kollwitz-Museum kan du se mere end 200 af hendes arbejder - blandt andet mange selvportrætter. Museet er indrettet i et ældre overklassehjem i Charlottenburg i Fasanenstrasse.

Ved siden af ligger Literaturhaus med en café. Og skråt overfor havde den danske filmdiva Asta Nielsen i øvrigt sin lejlighed.

Käthe er begravet på Friedrichsfelde kirkegården.

Du kan også en en skulptur af Käthe Kollwitz, Mutter mit totem Sohn, der står som minde over krigenes ofre i Neue Wache på Unter den Linden.

Der er iøvrigt også Kollwitz museer i Mouritzburg ved Dresden, hvor Kollwitz døde samt i Kölln.

Käthe-Kollwitz-Museum Berlin
Fasanenstr. 24
10719 Berlin

U-bahn: Kurfürstendamm


Vis stort kort