Museum Scharf-Gerstenberg - Surrealistiske koryfæer holder hof

Siden sommeren 2008 har Museum Scharf-Gerstenberg i Charlottenburg udstillet surrealistiske værker af Piranesi, Goya, Redon, Dali, Magritte, Max Ernst og Dubuffet.

Samlingen Scharf-Gerstenberg ligger overfor Charlottenburg slottet og billetten hertil deles med Museum Berggruen på den anden side af vejen. Det er 2 museer for samme pris. Er man alligevel på disse kanter for at se Charlottenburg er det for den dynamiske og altomfavnende turist værd at snuppe de to udstillinger med. Men sæt ikke hele dagen af for dette.

Der er 250 værker i tre etager under titlen "Surreale Welten". Mange af de fremtrædedende surealister er repræsenteret - men det kræver nok interesse ud over det almindelige, da der ikke er mange af kunsternes mest kendte værker.

Museum Scharf-Gerstenberg
Schlossstr. 70
14059  Berlin