Majakowskiring - Politistatens hjerte i Pankow - Berlin-guide.dk - Danmarks Største Online Guide til Berlin

majakowskiring

Foto: Majakowskring 63 er i dag Gasthaus Majakowski. I 1989/90 boede Günther Schabowski her. Han var politbureau medlemmet som på en pressekonference sagde, at der med øjeblikkelig virkning var fri udrejse af DDR og med de få ord ganske effektfuldt nedlagde DDR staten.

DDRs politiske elite holdt til i et afspærret område i bydelen Pankow. I lighedens samfund turde eliten ikke bo sammen med de regerede. Her boede politbureauets medlemmer i store villaer i kvarteret omkring Majakowskiring bag høje mure og med bevæbnede vagter. De er døde i dag, flyttet eller tvunget ud af husene med retskendelser, men området var totalt lukket indtil 1990. Tag ud og snus. DDR præsidentslottet Schönhausen ligger lige ved siden af. Så får du en tur ud af det.

Ved krigens slutning afspærrede sovjetmagten flere områder i Østberlin til forskellig brug. Et område var området omkring fængslet i Hohenschönhausen og det sovjetiske hovedkvarter i Karlshorst. Et andet område var boligområdet bag slottet Schönhausen. Området blev ”sperrgebit” den 9. August 1945 og beboerne måtte flytte ud. Det hele var beslaglagt. Der blev rejst et højt hegn hele vejen rundt om området, som senere blev til en rigtig mur. Inde i det afspærrede område lå vejene Majakowskiring, Rudolf-Ditzen-Weg, Pasternak Weg, Stille Weg, Tschaikowskie-strasse. Området er let genkendeligt på luftfotos på grund af den karakteristiske, væddeløbsbaneformede Majakowskiring.

Gadenavnene fandt russerne på. Majakowskring hed før Viktoriastrasse og Kronprinzenstrasse og blev nu opkaldt efter den russiske digter Wladimir Majakowski. Tschaikowskistrasse hed Kaiserin-Augusta-Strasse, Stille Strasse hed Friedrich-Wilhelmstrasse.

Der gik kun et år, så boede halvdelen af den første DDR regering her anført af Otto Grotewohl og hans stedfortræder Walter Ulbricht. Lige ved siden af lå slottet Schönhausen, som DDR gjorde til præsidentens bolig. Så her boede Wilhelm Pieck. Husk at besøge slottet, hvis du er på de kanter.

Ideen med at cheferne bor det samme sted er kopieret efter sovjetisk mønster, hvor politibureauets medlemmer også boede meget tæt på hinanden i lukkede områder – kendt som ”gorodok”. I det hele taget er det elitens område, politistatens hjerte, og det vrimler med navne på politbureaumedlemer, ministre, præsidenter, statssekretærer, militærfolk, diplomater, spioner, politichefer, chefredaktører og filmfolk. Mange af navnene er er kendte. Grotewohl, Ulbricht, Honecker, Krenz, Wolf, Mielke, Zaisser, Pieck og til sidst Schabowski. Men slående, hvor stor en del af området, som Ministeriet for Statssikkerhed - STASI - lagde beslag på.

DDR eliten flyttede fra 1960 ud af Berlin til byen Wandlitz 20 kilometer nord for Berlin, hvor de havde deres eget lukkede område. Området i skoven ved Wandlitz blev opført efter folkeopstanden i 1956. Området blev gradvist mere åbent, men var forsat forbeholdt DDR eliten.

Skal du besøge området?

Er vejret godt er området en lille gåtur værd, hvis du alligevel er på de kanter – fx for at se slottet Schönhausen eller bydelen Pankow. Husene er private, så du kan ikke komme ind og se. Der er mindeplader for præsidenten. Det tager en god halv time at spadsere rundt. Print listen over de tidligere indbyggere nedenfor ud og tag den med i baglommen. Det er et helt forbryderalbum. Er du turleder, så lov ikke for meget. Det er jo bare en række huse, som du kun kan se på fra fortorvet. Nogle af dem er endda revet ned siden og der er bygget nyt. Der lidt dokumentation, billeder og information ved indgangen til slottet.

Den bedste bog om området er Das Pankower ”Städtchen” – Ein historischer rundgang af Hans-Michael Schulze. Her bliver både det lukkede området og slottet præsenteret. Den fås i boghandlen på slottet - så begynd der og spadser turen i Majakowskiring bagefter.

Den letteste vej herud er at tage toget til Pankow.

VIl du vide mere om DDR skal du læse vores DDR GUIDE - en tur i brunt og orange.

Vis stort kort

Husene på Majakowskiring

Majakowskiring 2 – indtil 1950: Kronprinzenstrasse 28. Det fornemme palæ fra år 1900 huser nu den kinesiske handelskonsul. Fra 1950 til 1964 var palæet DDRs gæstehus og her har den sovjetiske statschef Nikita Khrusjtjov boet flere gange. På grunden overfor fik han opsat et større radioanlæg, så han hele tiden kunne være i kontakt med Moskva.
Majakowskiring 3 1950-53 Walter Besenbruch, chefredaktør af SED tidsskriftet ”Einheit”.
Majakowskiring 5 – indtil 1950: Viktoriastrasse 3. Gæstehus indtil 1967, hvor efter Werner Lamberz flyttede ind. Han var medlem af politbureauet. Der efter blev huset brugt af første den franske ambassade og i dag er det den Kasakstanske ambassadørbolig.
Majakowskiring 6. Indtil 1956 boede Gerhart Eisler, der hørte til en af DDRs kommunisktiske pionere.
Majakowskiring 8. Chefredaktør Walter Franze for ”Neuen Deutchland”.
Majakowskiring 10. Otto Gotsche boede her fra 1950 til 1985. Sekretær for ministerpræsidenten og medlem af centralkomiteen fra 1966.
Majakowskiring 12. Her boede regeringsrådgiverne Hans Tzschorn indtil 1964 og indtil 1972 var det Kurt Wünsche. Lotte Ulbricht boede her fra 1974 til 2002. Lotte Ulbricht boede egentlig i Wandlitz med sin mand Walther, der var statsleder. Men da han døde måtte hun forlade huset og ”nøjes” med det i Majakowskiring 12. Her boede hun også efter genforeningen, selvom hun mistede rettighederne til bil med chauffør og husholderske. Lotte Ulbricht blev gammel og hele Berlin holdt vejret for det er kutyme, at Berlins borgmester aflægger 100 årige besøg. Men hun døde kort før sin 99 års fødselsdag i 2002 så borgmesteren slap for det dilemma. I dag er det private, der bor her.
Majakowskiring 16. Karl Steinhoff, medlem af centralkomite og indenrigsminister boede her indtil 1952 og senere Peter Florin, medlem af centralkomiteen.
Majakowskiring 17. Karl Litke, kandidat til centralkomiteen. Boede her indtil 1951.
Majakowskiring 19. Her boede Waldemar Werner indtil 1951, som blev chef for søværnet og indtil 1954 Werner Eggerath, som blev statssekretær for ministerpræsidenten.
Majakowskiring 25. Manfred Banascack boede her fra 1964 til 1990. Han var chefredaktør for partibladet der ”Einheit” og medlem af centralkomiteen fra 1986.
Majakowskiring 26. Anton Ackermann boede her fra 1945-1950. Medlem af centralsekretariatet for kommunistpartiets centralkommite og senere medlem af centralkomiteen for SED. Fra 1954 til 1960 boede Hermann Matern her, som også var medlem af politbureauet og vicepræsident i Volkskammer.
Majakowskiring 28 var i 1930erne pragtvilla for fabrikanten Otto Rieth. Her boede familien Walther Ulbricht indtil Ulbrichts død i 1973. Walther Ulbricht havde både denne bolig og en bolig i Wandlitz. Naboen var DDRs præsident.
Majakowskiring 29 blev bygget i 1917. Her boede præsidenten Wilhelm Pieck fra 1945 til 1976, hvorefter det blev gæstehus for DDR billedkunstnere.
Majakowskiring 32. Indtil 1953 Franz Dahlem, som var medlem centralkomiteen for både det kommunistiske parti indtil 1946 og herefter for SED. Medlem af politbureauet. Fra 1954 til 60 boede Herbert Wankke, også medlem af politbureauet fra 1958.
Majakowskiring 33 tilhørte den sovjetiske kommendantur indtil 1949. Herefter diverse højtstående DDR kommunister som Karl Schirdewan, der i en periode var udset til Ulbrichts efterfølger. Det blev som bekendt Erich Honecker. Fra 1974 til 1990 bolig for Zimbabwes ambassadør.
Majakowskiring 34 her boede DDRs nationaldigter Johannes R. Becher indtil hans døde i 1958. Han har blandt andet skrevet DDRs nationalsang Hymne der DDR med musik af Hanns Eisler, der var bror til Gerhart ovre fra i nr. 6. Den blev skrevet lige efter krigen og alle var tilfredse med den indtil omkring 1970. Så blev linjen "Deutchland, einig Vaterland" og tanken om den tyske enhed politisk ukorrekt. Så holdt man op med at synge den sang. Nedenfor kan du læse teksten og høre hymnen.

Hymne der DDR

Auferstanden aus Ruinen und der Zukunft zugewandt, laßt uns Dir zum Guten dienen, Deutschland, einig Vaterland. Alte Not gilt es zu zwingen, und wir zwingen sie vereint, denn es muß uns doch gelingen, daß die Sonne schön wie nie über Deutschland scheint, über Deutschland scheint.	Glück und Friede sei beschieden Deutschland, unserm Vaterland. Alle Welt sehnt sich nach Frieden, reicht den Völkern eure Hand. Wenn wir brüderlich uns einen, schlagen wir des Volkes Feind. Laßt das Licht des Friedens scheinen, daß nie eine Mutter mehr ihren Sohn beweint, ihren Sohn beweint.	Laßt uns pflügen, laßt uns bauen, lernt und schafft wie nie zuvor, und der eignen Kraft vertrauend steigt ein frei Geschlecht empor. Deutsche Jugend, bestes Streben unsres Volks in dir vereint, wirst du Deutschlands neues Leben. Und die Sonne schön wie nie über Deutschland scheint, über Deutschland scheint.

Majakowskiring 33-35.Her har boet flere medlemmer af politbureauet: Alexander Abusch, Karl Schirdewan, Gerhard Grüneberg, Peter Florin og Werner Titel, som også var miljøminister.
Majakowskiring 25. Otto Walter boede her fra 1950 til 1983. Han var 1. Sekretær i SED i ministeriet for Statssikkerhed og stedfortrædende minister for statssikkerhed indtil 1964.
Majakowskiring 45. Karl Namokel, medlem af centralkomiteen boede her 1960 til 1963. Josef Streit medlem af centralkomiteen og DDRs generaladvokat boede her indtil 1983.
Majakowskiring 46/48. Her boede den sovjtiske kommandant indtil 1949, Alexander Kotikow. Herefter flyttede familien Otto Grotewohl ind. Otto Grotewohl var i 1949 blevet valgt til DDRs første ministerpræsident.
Majakowskiring 50. Heinrich Rau boede her indtil 1960. Medlem af politbureau og minister for maskinbyggeri og udenrigshandel. Stedfortrædende for ministerpræsidenten fra 1950 til 1961.
Majakowskiring 51. Her boede Max Opitz indtil 1982. Statssekretær for DDRs præsident.
Majakowskiring 52. Willi Rumpf boede her indtil 1982. Han var medlem af centralkomiteen og finansminister 1955 til 1966.
Majakowskiring 55. Max Kellson afdelingsleder i udenrigsministeriet, fra 1954 til 1960 Franz Gold, der var leder af personbeskyttelse i ministeriet for Statssikkerhed, fra 1955 også Kurt Hager, der var sekretær for centralkomiteens udvalg om videnskab, uddannelse og kultur.
Majakowskiring 55a, Host Sindermann medlem Politbureau og redaktør af ”Freiheit”, Gerhart Ziller med forskellige ministerposter.
Majakowskiring 58. Her boede Erich Honecker fra 1955 til 1960, hvor han flyttede til Wandlitz. Herfter Fred Oelssner, medlem af Politbureauet.
Majakowskiring 59 Ernst Melsheimer Generaladvokat, Anton Ackermann kandidat til politbureauet, Hilde Bejamin som var vicepræsident for højesteret, justitsminister og medlem af centralkommiteen.
Majakowskiring 60 – Hans Loch – finansminister.
Majakowskring 63 er i dag Gasthaus Majakowski. Her kan du få en god kop øl og lidt at spise. I 1989/90 boede Günther Schabowski her. Han var politbureau medlemmet som på en pressekonference sagde, at der fra nu af var fri udrejse af DDR og med de få ganske effektfuldt nedlagde DDR staten.
Majakowskiring 66. Peter Florin og senere Rudolf Agsten

Ministeriet for Statssikkerhed (MfS) havde råderet over flere huset i området: Majakowskiring 6, 16, 17, 19, 21, 32, 36, 51, 58. Stille Strasse 10, Tschaikowskistrasse 4,6 16.

Köblesteig 12 – her boede Herbert Grünstein indtil 1979. Han var chefinspektør for Volkspolizei og vice-indenrigsminister.
Rudolf-Ditzen-Weg 9 – 11 var gæstehus indtil 1989 og familien Egon Krenz flyttede ind og boede her indtil 2002. Egon Krenz var Erich Honeckers efterfølger i oktober 1989. Egon Krenz overtog huset som leder af regeringen og købte det året efter i marts 1990 for 252 000 DDR mark. Det gav en del utilfredshed og der var demonstrationer foran huset. Huset var jo beslaglagt af DDR og først 12 år senere beordrede en retskendelse Egon Krenz til at give huset tilbage. Krenz og Lotte Ulbricht var de sidste prominente DDR ledere, der boede i området.
Rudolf-Ditzen-Weg 12 Karl Maron, chef for Volkspolitei. Paul Werner sekretær for Centralkommiteen, Medlem af statsrådet.
Rudolf-Ditzen-Weg 13 Otto Winzer, minister og Rudolf Lindau SED direktør for partihøjskolen.
Rudolf-Ditzen-Weg 14 Heins Hoffman 1950-54, medlem af centralkomiteen. Erich Honecker 55-60, leder af DDR. Max Reimann leder af det kommunistiske parti i bundesrepublikken.
Rudolf-Ditzen-Weg 19 blev beboet af forfatteren Hans Fallada fra 1945 til 1947. Forfatteren Hans Fallada hed oprindeligt Rudolf Ditzen, så det er ham gaden er opkaldt efter. Se nedenfor.

Om Rudolf-Ditzen-Weg og Hans Fallada

Gadens første navn er fra 1937 og blev altså navngivet af nazisterne. Her hed gaden "Eisenmengerweg". Johan Andreas Eisenmenger (1654-1704) var en forfatter og professor i 1700 tallet, som mente at jødedommen lå tyskerne til last. Han er kendt som intet mindre end antisemitismens grundlægger. Kommunisterne omdøbte vejen i 1945 til Majakowskiweg. Nu var det den russiske digter Wladamir Wladimiroswitch Majakowski (1893-1930) som lagde navn til vejen. Han var tidligt en del af den kommunistiske bevægelse i Rusland. Vejen beholdt navnet indtil genforeningen - og så var det Rudolf Ditzen, som lagde navn til vejen. Rudolf Ditzen var forfatteren Hans Fallada's rigtige navn. Hans Fallada blev født i Greifswald i 1893 og i 1945 flyttede han ind i den lukkede enklave for top-kommunister, hvor han boede til hans død i 1947. Hans Fallada var successforfatter i Tyskland før nazisterne, under nazisterne og videre under kommunisterne. Han forlod ikke Tyskland under krigen men boede nord for Berlin, hvor han skrev bøger og dyrkede kartofler. Hans sidste store roman, som på dansk hedder "Alene i Berlin" er en brutal historie om den lille modstand mod Hitler regimet. Den blev stærkt redigeret af DDR styret og først i 2012 kom den ucensurede udgave på dansk.

Rudolf –Ditzen-Weg 18-20. Her boede Markus Wolf den østtyske spionchef. Wolf boede her indtil 1970. Herefter Hilde Benjamin justitsminister og medlem af centralkomiteen.
Rudolf-Ditzen-Weg 22. Rudolf Dölling, minister og fra 161 Heinz Eichler som var sekretær for Walter Ulbricht.
Rudolf-Ditzen-Weg 23, Friedrich Burmeister, minister for postvæsen.
Rudolf-Ditzen-Weg 24, leder af statens filmvæsen.
Stille Strasse 4/5 var bolig for Otto Grotewohl indtil 1949, hvor han blev DDRs ministerpræsident. Herefter boede Wilhelm Zaisser her. Han var minister for statssikkerhed – altså STASI – fra 1950 til 1953, hvor Erich Mielke tog over.
Stille Strasse 10 – fra 1948 bolig for Erich Milke, som senere blev minister for statssikkerhed.
Stille strasse 11. Sephan Heymann, diplomat. Tidligt medlem af kommunistpartiet og KZ-fange under nazisterne.

Også på Boris-Pasternak-Weg, Güllweg og Köberleisteig boede her højstående DDR funktionærer.