I arkiverne i STASIs hovedkvarter er der gemt 111 kilometer papir, billeder og lyd optagelser, som ministeriet for statssikkerhed opbevarede. Der var ingen computere -men 18 millioner indeks kort holder styr arkivalierne. Der er mere end 1 million fotos og 90.000 videoer, film og lyd optagelser.
Arkiverne undgik destruktion i 1990 - men ikke alt. En del af delvist makulerede materiale blev fundt hos tidligere medarbejdere og detopbevares også i arkiverne. De samlede arkiver giver et usminket indblik i det inderste liv i det hemmelige politi over en 40 årig periode.
Akriverne ligger i de tidligere STASI hovedkvarter bygninger i Normannstrasse. Alle de omgivende bygninger tilhørte også STASI, så bare størrelsen af bygningerne og antallet af kontorer fordelt på 190.000 kvadratmeter er et skræmmende vidnesbyrd om den nidkærhed staten lagde for dagen for at opretholde sig selv i dens kamp mod borgerne.
Det makulerede STASI arkiv - Verdens største puslespil
Ved sammenbrudet af DDR fandt aktivister mere end 17.000 poser med makulerede dokumenter og indeks kort, sammenfiltrede lydbånd og film samt negativer, da de brød ind i STASI hovedkvarteret i Normanns strasse. Det samme var tilfældet i de 15 distrikt administrationer i Berlin og de 227 distrikt administrationer rundt om i DDR. Materiale der var helt destrueret er blevet brændt men 6.500 poser er atter havnet i arkivet. Og 16.000 poser med makuleret materiale blev indleveret til arkiverne igen.
Der arbejdes nidkært på at sætte materialet sammen igen. Det er disse poser, som har udviklet sig til det store puslespil, der langsomt, men sikkert, fravrister STASI dets inderstehemmeligheder.
Mere end 320 poser er nu rekonstrueret (2006) men der lang vej endnu, som et projektteam med ti ansatte står for. Det kræver omhyggelighed, tålmodighed, fornemmelse for konteksten og et skarpt øje samt håndelag at samle en A4 sider fra 10.000 stumper i en pose. Der arbejdes på at udvikle kunstig intelligens, som kan samle stumperne.
Hvis du vil studere bestemte akter eller sager skal du indsende en ansøgning.
På rundvisningen kommer man rundt i bygningerne. Har du særlige interesser og spørgsmål kan du få dem besvaret her. Rundvisningerne er ikke så hyppige, så du kan kun komme med, hvis du har registreret dig på forhånd.
Endelig er der en udstilling du kan besøge.
Det gør du hos:
Archive of the Headquarter
Ruschestraße 103
Eingang Haus 7
10365 Berlin
Tel.: (030) 23 24 - 66 99
E-Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Se også https://www.bstu.de/en/archives/
Det er næsten samme sted som Stasi-museet.
Ubahn linie 5 / bahnhof Magdalenenstrasse
En ubekvem fortid - og lidt om tilgivelse
STASI arkiverne giver indblik i en nær fortid, som er ubekvem for mange. Hvad stiller man egentlig op med en ubekvem fortid? Det er måske lettest - eller vanskeligere at forholde sig til spørgsmålet, hvis det bliver sat i en dansk kontest. Fx det videomateriale fra DDRs fjernsyn, hvor formanden for Danmarks Kommunistiske Parti, Ole Sohn, besøger og omfavner den gammel-stalinistiske leder Erich Honecker. Erich Honecker var ansvarlig for at bygge muren mellem øst og vest og den stod lige indtil han blev tvunget fra magten. Ole Sohn har siden skiftet parti og er blevet medlem af SF, der trods alt blev til i protest mod det kommunistiske parti.
Nedenfor et klip fra Jyllandsposten TV med Ole Sohn og Erich Honecker. På det hjertelige møde fremhævede den kommuniske leder i Danmark DDRs fredsinitiativer og dialogpolitik.
Da DDR regimets 40 årsdag blev fejret med militærparader og strækmarch i Berlin i 1989 stod den kommunistiske leder i Danmark, Ole Sohn, bag Erich Honecker og skulder ved skulder med alle de andre kammerater på podiet. Højt hævet og godt beskyttet af bevæbnede soldater og STASI folk.
En måned senere var Kammerat Erich Honecker afsat, muren faldet og verden så anderledes ud. Et medlemskab af kommunistpartiet ville være den helt forkerte vej til politisk indflydelse i alle lande på nær Nordkorea, Kina og Cuba - selv i Sovjetunionen blev partiet forbudt og landet gik i opløsning.
Ole Sohn har siden fortrudt sit formandskab af det danske kommunistparti, de venlige og forstående breve til DDR chefen, besøgene og omfavnelserne, diktaturet og ideologien. Det førte jo ikke til noget. Siden blev Ole Sohn istedet valgt ind i Folketinget som ledende medlem af Socialistisk Folkeparti i Danmark og som endte som Økonomi- og Erhvervsminister. Læs mere i Jyllandspostens artikel fra 15. oktober 2010. Er det rimeligt? Hvis ikke, hvad er så alternativet? Set modsat fortegn på ideologien. Ville det være rimeligt med tidligere nazister i den danske regering? Hvad er alternativet?
En fortid som diktaturets mand er en ubekvem fortid. Hvad der i Danmark gælder for Ole Sohn gælder for mange flere DDR borgere. De 50 kilometer arkivmateriale indeholder ubekvemme detaljer for både ofre og bødler. Hver sjette DDR borger var meddelere for STASI eller direkte ansat af STASI. Nogen var det frivilligt som en del af vejen til indflydelse og karriere - men mange blev økonomisk, følelsesmæssigt eller fysisk afpresset til at spionere egen familie, naboer, venner, arbejdskammerater, kunder. Ole Sohn var dog med helt frivilligt.
Konsekvensen af en forkert holdning eller synspunkt i DDR kunne være fx forflytninger eller udelukkelse fra studier. Mange, der før muren havde studeret i vestberlin og boet i østberlin, blev betragtet som klassefjender og udelukket fra at få en uddannelse - og forbandelsen gik i arv til børnene eller forældrene. Skal et demokrati også udelukke forkerte holdninger? Hvem definerer det rigtige og det forkerte?
Derfor gør det ondt i dag, når arkiverne dokumenterer, at det var en af de nærmeste venner, familie eller naboer som var angiver. Måske en bror, en datter eller en far. Som gjorde livet utåleligt for en i 40 år. I STASI fængslet i Hohenschönhausen er det tidligere politiske fanger der viser rundt - mange af dem mener ikke, at STASI ansatte skal have pensioner fra det offentlige for offentlig tjeneste. Men sådan er reglerne.
Tyskerne skal tilgive sig selv og hinanden for de forfærdeligste ting for anden gang siden 1945. Det er ikke bare lige...det er ret ubekvemt. Det kræver først erkendelse og dernæst tilgivelse. Der er ingen enkle og lette svar. Måske er der inspiration at hente hos den tidligere sydafrikanske straffefange og præsident Nelson Mandela, som har bragt Sydafrikanerne sammen i en demokratisk stat på trods af, at det hvide apartheid styre smed ham i fængsel i 27 år: Man er først for alvor fri, når man kan leve på en måde der respekterer og øger andres frihed (Nelson Mandela). Svært at sluge - men måske er det prisen for friheden? Den eneste måde at hele et samfund.
Her tre citater, som diskussionen i relief. Citaterne er af Desmond Tutu:
- “Forgiving is not forgetting; its actually remembering--remembering and not using your right to hit back. Its a second chance for a new beginning. And the remembering part is particularly important. Especially if you dont want to repeat what happened.”
- “If you are neutral in situations of injustice, you have chosen the side of the oppressor. If an elephant has its foot on the tail of a mouse, and you say that you are neutral, the mouse will not appreciate your neutrality.”
- “When we see others as the enemy, we risk becoming what we hate. When we oppress others, we end up oppressing ourselves. All of our humanity is dependent upon recognizing the humanity in others.”
Please wait...