Rotes Rathaus - Berlins senat

roterathaus

Det røde rådhus - Rotes Rathaus - ligger i Rathausstrasse i midten af det gamle Berlin og huser Berlins senat og den regerende borgmester. Navnet har intet med kommunister at gøre - det er bare farven på de røde mursten.

 

Rådhuset blev bygget mellem 1861 og 1869 af arktikten Friedrich Waesemann og forbilledet for bygningen var rådhuset i Thorn i Westpreussen - mens inspirationen til tårnet stammer fra katedralen i Laon i Frankrig. På stedet har der været bygget rådhuse siden middelalderen.

Lidt usædvanligt løber der en balkon i hele bygningens længde og en terrakotta frise, som i 36 relieffer fortæller Berlins historie fra det 12 århundrede og frem. Bygningen blev restaureret efter krigen og husede Berlins byråd, der boede her indtil murens fald i "die wende". Ved sammenlægningen flyttede senatet fra Vestberlin fra rådhuset i Schöneberg til Rotes rathaus. Godt at vide - men ikke nødvendigvis et udflugtsmål i Berlin.

Foran rådhuset står et lille monument til ære for de mænd og kvinder, der fjernede ruinerne i Byen efter 2. verdenskrig.

Rådhusarkitektur

Er det en vellykket bygning? Berlin-guide kan faktisk bedre lide Københavns Rådhus af Martin Nyrup, der stod færdig i 1905. Bygning af rådhuse er en repræsentativ sport. Smukt er Henning Larsens rådhus i Eysturkommuna på Færøerne. Værst måske det brutalistiske beton rådhus i Boston. Det skal man simpelthen være arkitiekt for at holde af. I Uppsala har de bygget rådhuset under et glastag. Århus Rådhus af Arne Jakobsen fra 1937 også ganske fint.

Art Deco rådhuset i Buffalo i USA ligner noget, der er opfundet af Stalin selv. I San Jose er glaskublerådhuset inspireret af Le Corbusier. Og smukt er det i Freiburg. Prøv lige google lidt rundt på "City halls".Min egen favorit er nok rådhuset i Ringkøbing. Ikke særlig kønt, men udsigten over Ringkøbing Fjord inde fra rådhuset er er formidabel. Det er også der man ser mindst til Rådhuset.

Berlin har iøvrigt et rådhus i hver bydel. I Schöneberg nok det mest præsentable. Det var derfra Kennedy holdt sin "ich bin ein berliner"-tale. I Neukölln ligner rådhuset en middelalderborg og i Kreuzberg bare noget der er løgn. I Mitte er det anonymiteten selv. Du kan se dem alle sammen her. Jeg tror egentlig min favorit er Rådhuset i Marzahn.

Man kan mene, at kommunalpolitik er kedeligt, men mange steder har de gjort sig umage for at gøre sig bemærket i glas, beton og stål. Eller også er det arkitekterne, som får mulighed for at give den gas.

 

Husk til din Berlintur

Vælg de sider du skal huske til din tur
+

Valgt: Til Berlin rejsen

Vælg noget til turen

X

Item added to Favorites!

Berlin-guide på Facebook

facebookBerlin-guide er aktiv på Facebook. Følg med og få de senste tip og nyt om Berlin og berlin-guide.

Berlin-guide anmelder

Få nyhedsbrev fra Berlin-guide

Abonner på nyhedsbrevet fra berlin-guide.dk. Det er gratis og ca en gang i kvartalet


catchme refresh

En ide til rejsen?

Annonce

 

Annonce