Friedrichswerdersche Kirche - Schinkels gotiske tempel

friedrichwerderkirche

Friedrichswerdersche Kirche blev bygget 1823-1831 af Karl Friedrich Schinkel. Det var den første nygotiske kirke i byen. I dag tilhører kirken det tyske Nationalgalleri og bliver brugt som museum. Kirken ligger iøvrigt lige ved siden af Schinkelplatz med statuen af Karl Friederich Schinkel.

 

Kirken er bygget af røde mursten og selve kirkerummet har utroligt smukke linier. Taget er flat og blev tidligere benyttes som udsigtsplantform, hvor man kunne se Schinkels Bauakademie ved siden af og over til slottet - mens det stod endnu. Som så mange andre bygninger blev kirken stærkt beskadiget under krigen.

Kirken stod udbrugt og afspærret hen indtil Erich Honencker, DDRs statschef, i 1981 besluttede at få kirken restaureret. 

Bemærk: Kirken har siden 2012 været lukket for besøgende på grund af bygningsskader. Du må nøjes med at beundre den udefra. Og siden 2016 bliver der bygget helt utroligt grimme bygninger klods op ad kirken, så den fine udsigt til kirken der var fra slottet nu igen er væk. Tosset.


Friedrichswerdersche Kirche
Bodestraße 3,

10178 Berlin

Det tyske national galleri er spredt på flere museer rundt om i byen. De har hvert deres fokus.