Anhalter Bahnhof lå på Stressemanstrasse lige syd for Potsdamer Platz. I dag står kun en lille del af af indgangspartiet på en engang stor og imponerende banegård.
Anhalter Bahnhof blev bygget i 1841 og voksede sig hurtigt meget stor. Banegården blev kaldt "Porten mod syd". I 1920-1930érne var det den banegård i Europa, som havde den største passagertrafik.
Potsdamer Platz var nabo og her kunne man bryste sig af Europas mest trafikerede lyskryds, så man må forestille sig, at her har været et vældigt leben på de dengang ret brede avenuer.
I 1930 forlod et tog en perron her hvert 3-5 minut. Damplokomotiver. Røg og damp. Der var 16 millioner rejsende om året. Til sammenligning havde Københavns Lufthavn omkring 22 mio rejsende i 2011.
Fotoet er taget af en model af Anhalter Bahnhof på det tekniske museum, som idag ligger på rangerterrænet for Anhalter Bahnhof. Det et hipstamatic foto.
Lige overfor banegården på Askanischer Platz lå Europas største hotel - Hotel Excelsior. Banegården og hotellet var forbundet med en 100 meter lang underjordisk tunnel med forretninger. Meget moderne. Tunnelen spiller en rolle i romanen Goldfisch af Volker Kutscher. Der blev også påbegyndt tunneler op mod Potsdamer Platz. Efter sigende findes de stadig et sted under jorden den dag idag.
Banegården var et imponerende stykke arkitektur med et kæmpemæssigt tag i jern og glas. Der er mange hilsner i den nye hovedbanegård til Anhalter Bahnhof. Der var 34 meter til loftet - ligeså højt som rundetårn, det var 171 meter langt og 62 meter bredt. I alt 10.600 kvadratmeter glastag, som skabte ly til 40.000 mennesker. Togene kørte i førstesals højde.
Som hovedbanegård blev Anhalter et oplagt bombemål under krigen. Derfor blev den udsat for gentagne og voldsomme bombardementer. Da banegården var vigtig, blev den dog holdt i rimelig funktionsdygtig stand. Derfor kunne banegården stadig benyttes efter krigen. Dog kom der aldrig tag på igen.
Banegården var sikkert blevet genopbygget og havde stået flot og imponerende i dag, hvis ikke det var for Berlins deling. Det var nemlig sådan, at Anhaler lå i Vestberlin, mens alle de primære destinationer fra banegården som fx Leipzig, Dresden, Prag og Budapest lå i det nye DDR og Østblokken.
I starten af 1950 forsvandt alt trafik derfor fra banegården. Trafikken blev i stedet ledt til DDR-banegårde i Berlin. Således berrøvet sit eksistensgrundlag, kunne det ikke betale sig med en istandsættelse. Tilbage står i dag kun et minde ´Gedenkstätte" tilbage i form af det gamle indgangspartiet.
Det gamle indgangsparti hjælper forestillingen om den gamle banegård. Det tilbageværende facedeparti er ca. halv højde af banegårdens hvælvinger, og ca. 1/4 af hele den oprindelige facades bredde. Ved siden af er iøvrigt en lille mindetavle om de jøder, der blev transporteret væk fra Berlin gennem Anhalter Bahnhof. Berlins Tekniske Museum står på en del af det gamle baneterræn for Anhalter Bahnhof.
Havde Hitler vunder krigen og bygget hans verdenshovedstad Germania var Speers plan iøvrigt at nedlægge banegården og istedet bygge en offentlig svømmehal. Så på den ene eller den anden måde var banegårdens dage talte, selvom den engang var den mest travle banegård i Europa.
Anhalter Bahnhof er ikke i sig selv et udflugtsmål, men hvis du fx går fra Potsdamer Platz til Checkpoint Charlie - så læg ruten denne vej forbi.
Lige ved siden af ligger undergrundsstationen Anhalter Station. Under krigen blev stationerne anvendt som beskyttelsesrum for Berlinerne og den 2. maj 1945 klokken 7:55 rasede kampen om Berlin. Der var russiske tanks og skyderi. SS sprængte taget af tunnelen, der hvor den løber under Landwehr kanal og vandet strømmede ind - ned til de civile der gemte sig og til sårede soldater. Ud kunne de ikke løbe på grund af skyderiet, så mange tog flugten gennem den mørke S-bahn tunnel mod nord. Tunnelen blev fyldt helt op til Nordbahnhof. Kilderne er uklare. Nogle taler om 100 omkomne - andre om tusindvis af omkomne. Hvorfor? Sandsynligvis var SS bare i ødelæggelseshumør for hvis krigen alligevel var tabt skulle der intet af værdi være tilbage til russerne.