Svenskertiden (1648 - 1814)

Det nordøstlig Tyskland var svensk i næsten 200 år. Det er i Tyskland kendt som ”Schwedenzeit”. Svensk Forpommern var den del af Pommern der tilfaldt Sverige ved den Westfalske fred i 1648. Provinsen, der oprindelig omfattede hele Forpommern, området mellem floderne Recknitz og Oder, kom til at hedde Svenska Pommern, og den fik hovedstad i byen Stralsund. Dele af området tilhørte Sverige, indtil det i 1814 blev overdraget Danmark som kompensation for tabet af Norge. Det danske herredømme varede dog kun til juni 1815, da forpommeren og Stralsund så blev preussisk fordi preusserne byttede med Danmark, der istedet fik Lauenborg og en pose penge. Lauenborg forsvandt siden i krigen i 1864. Der er ingen der taler om Dänenzeit, så det har ikke gjort indtryk lokalt. Men der er masser af svenske aftryk på de lokalhistoriske museer.

  • wolgast

    Foto: Steffen Zahn / (CC BY 2.0) licens. En sommerdag i 2018 med udsigt over Wolgast med det hvide rådhus og torvet i midten og løbet Peenestroms ud i horisonten. Det gamle slot lå på øen bagerst til højre i billedet.

    Wolgast er en by i Tysklands fjerneste, nordøstligst hjørne i Mecklenburg-Vorpommern. En lille by, men egentlig er det byen, som markerede Danmarks skifte fra nordeuropæisk stormagt til nedturen som småstat i Europas udkant. Wolgast er en lille hyggelig by, som er et stop værd på vej til ferieøen Usedom. Wolgast kaldes også ”Porten til Usedom”.

  • stralsund
    Foto: Stralsunds tage, af Darkone fra Wikipedia / (CC BY-SA 2.0)

    Stralsund. Den idylliske hansestad Stralsund er fredet i verdensklasse af UNESCO. Stralsund har spillet en rolle i Danmarkshistorien, da Valdemar Atterdag blev besejret her og måtte indgå "Stralsundfreden" i 1370 - og igen i 1429 gik det galt. Men tag nu fredeligt til Stralsund og nyd byen og øen Rügen i dag. Der er så meget at se, at Stralsund og Rügen er sin egen rejse værd. Men kan fint kombineres med en biltur til Berlin.

  • wismarmarkedsplads

    Foto: berlin-guide.dk

    Wismar ligger ved Østersøen. En gammel hansestad, som nu sammen med Stralsund er blevet anerkendt som UNESCO Verdensarv. Der er ikke langt fra Rostock til Wismar, så kommer du sejlende fra Gedser er det oplagt at stikke en tur forbi Wismar. Ikke de helt store seværdigheder, men god stemning i den gamle by.

  • stargardborg

    Foto; Burg Stargard, berlin-guide

    Burg Stargard er en by og en borg i Mecklenburg, syd for Neu Brandenburg. Den rækker tilbage i tidens tåger. Først nævnt i 1170 som Stargart, men eftersom navnet sandsynligvis er slavisk og betyder Stari (Gammel) og Gard (borg/by/slot), så kan det være meget ældre. Byen hedder i øvrigt Burg Stargard for ikke at forvirre med andre Stargard, som fx i Polen. Borgen ligger en god times kørsel nord for Berlin og er et godt stop-over på vej til fx Stralsund, Rügen eller Usedom