Schlesien

Schlesien (schlesisk: Ślůnsk, polsk: Śląsk, tjekkisk: Slezsko) er en region i Centraleuropa omkring Oders øvre løb. Størstedelen af Schlesien ligger i Polen med små områder i Tyskland og Tjekkiet. Området deles op i Øvre og Nedre Schlesien, som historisk har været politisk adskilt i flere perioder. (Wikipedia). Schlesien var før 1945 en del af oplandet til Berlin, og kan nås på en lang dagsudflugt i bil eller tog - evt med en overnatning - fra Berlin.

  • folkeflyt

    Kortet ovenfor er tegnet af Adam Carr (Fundet på en.wikipedia), Public Domain, Link. Det viser forskydningen af landområderne mellem Sovjetunionen, Polen og Tyskland i perioden 1939 til 1945. Millioner af mennesker i Polen, Tyskland og Sovjetunionen måtte fra den ene dag til den anden forlade deres hjem og hjemegn gennem generationer. De er aldrig vendt tilbage. Det er ofte en ofte overset forbrydelse, som stadig har store konsekvenser for de fordrevne og deres efterslægt. De glemmer aldrig.

  • ProjektRiese

    Dybt under i de schlesiske Uglebjerge i Sudeterne gravede nazisterne i 1943-45 tophemmelige underjordiske gange. Der er 7 store anlæg. De blev aldrig færdige. Ingen ved hvad de skulle bruges til. Schlesien er i dag en del af Polen, og du kan besøge de underjordiske anlæg. Et af dem ligger ved slottet Książ, som før hed Schloss Fürstenstein. Schlesien kan være lidt vanskelig at orienteres sig i fordi alle stednavne er ændret til polsk. Anlægget ligger fire timers kørsel sydøst for Berlin.

  • Guben

    Guben er en lille by ved Neissefloden i det østlige Tyskland. Så langt mod øst, at halvdelen af byen ligger på den anden side af floden. Siden 1945 har den anden halvdel været en polsk by ved navn Gubin. Måske værd at besøge for at anskue konsekvenserne af krigen i 1945: En delt og smadret by, hvor den gamle kirke er udbrændt og halvdelen af indbyggerne har forladt byen siden 1990. I dag bor der omkring 16 - 17.000 mennesker i den tyske halvdel og i den polske halvdel. Der er også lidt interessant industrihistorie - og så naturligvis Plastinarium.

  • panzerwerkostwall

    De mange bunkere ligger stadig spredt ud i landskabet. Her er det panzerwerk 708. Fotograferet til wikipedia af Bunkier Urbex/CC BY-SA 3.0 pl/. 

    Langs den danske vestkyst ligger en stribe bunkere. Det er resterne efter det tyske fæstningsanlæg Vestvolden eller Atlantvolden, som under 2. verdenskrig blev etableret fra Norge til den spanske grænse som forsvar mod en allieret invasion. I øst ligger et mindre ambitiøst fæstningsanlæg "Ostwall", der i dag ligger i Polen. Har du mod på en større udflugt fra Berlin kan du besøge det. Forfatteren Ove C. Kronborg har foreslået denne udflugt til Ostwall i Polen.

  • wroclaw

    Foto: Udsigt over den gamle bydel i Wrocław. Foto af pedro_wroclaw fra Pixabay

    Wrocław hed før 2. verdenskrig Breslau. Efter 2. verdenskrig blev hele byen og regionen tømt for tyske indbyggere. I dag er Wrocław Polens fjerde største by med mere end 650.000 indbyggere. Byens historie er omtumlet. Den har også hørt under Bøhmen, Ungarn, Preussen og Tyskland. Man skal helt tilbage til 1200-tallet før byen forrige gang hørte under Polen. Der er fire timers kørsel eller 350 kilometer fra Berlin. Men god grund til at tage en overnatning eller to i Wroclaw,

  • kieazslottet

    Schlesien er en polsk region, som grænser op til Tyskland langs Oderfloden. Historisk set strækker den sig lidt ind i både Tjekkiet og Tyskland. Indtil 1945 var regionen tysk, men i forbindelse med afslutningen af anden verdenskrig blev de tyske borgere fordrevet og polske borgere, der var fordrevet fra Ukraine og Hvide Rusland flyttede ind i huse og gårde. Tag på tur med Berlin-guide og sæt gerne 3-5 dage af til din tur. Foto af DariuszSankowski(Pixabay Licens)

  • Gorlitz

    Længst mod øst i Sachsen ligger Görlitz, som egentlig kun er en halv by ned mod floden Neisse. For på den anden side ligger resten af byen, som i dag er polsk og hedder Zgorzelec. I dag er grænserne åbne, og takket været Schengen kan man frit spadsere fra den tyske til polske del af Görlitz / Zgorzelec. Turen fra Berlin er lidt lang, så slå måske besøget sammen med en tur til Dresden.