2. Top
  3. Se
  4. Byer omkring Berlin
  5. Stralsund og Rügen - der næsten blev dansk

Stralsund og Rügen - der næsten blev dansk

UNESCO Valdemar Atterdag Hansestad Mecklenburg-Vorpommeren Vikinger Svenskertiden (1648 - 1814) Valdemar den Store Danmarks historie Hiddensee Østersøen

stralsund
Foto: Stralsunds tage, af Darkone fra Wikipedia / (CC BY-SA 2.0)

Stralsund. Den idylliske hansestad Stralsund er fredet i verdensklasse af UNESCO. Stralsund har spillet en rolle i Danmarkshistorien, da Valdemar Atterdag blev besejret her og måtte indgå "Stralsundfreden" i 1370 - og igen i 1429 gik det galt. Men tag nu fredeligt til Stralsund og nyd byen og øen Rügen i dag. Der er så meget at se, at Stralsund og Rügen er sin egen rejse værd. Men kan fint kombineres med en biltur til Berlin.

Stralsund er en havneby i Mecklenburg-Vorpommeren nord for Berlin. Der er knap 60.000 indbyggere og Rügen er Tysklands største ø.

Stralsund - et kort overblik

Stralsund er et klenodie. Hansestaden Stralsund er en havneby og idag er der skibsværter, den tyske marine har sin tekniske skole der. Den er velbevaret og den gamle by på UNESCOs liste. Og så er den porten til halvøen Rügen som er et besøg værd. Hovedattraktionen er en spadseretur i byen med dens gamle murstenshuse, kirker og bymur.

Kan du li at se på fisk, så er det tyske havmuseum OZEANEUM et besøg værd. 8.700 kvadratmeter med fisk, hvor der er blevet plads til det store atlantaquarium på 2,6 millioner liter vand med hajer og rokker - og tunnelakvariet "Helgoland". En god børne oplevelse. OZEANEUM åbnede i 2008.

OZEANEUM er en del af det tyske oceanografiske museum, som er i fire dele: OZEANEUM, NAUTINEUM som blandt har en blåvandsmodel og masser af børnetilbud, NATUREUM som handler om menneskets brug af oceanerne samt det oceanografiske museum.Museet er meget besøgt og har fået European Museum of the Year prisen i 2010.

I havnen ligger tremastern Gorch Fock, som er bygget i Hamburg i 1933. Det blev sænket under krigen og hævet igen efter krigen, hvor det fungerede som skoleskib for den sovjetiske marine. Navnet var Towarischtsch. Nu kan man besøge skibet i havnen, og har man lyst og en egnet kandidat, så kan man såmænd også blive gift på skibet.

Det kulturhistoriske museum har tre placeringer. Dels selve museet som dokumenterer byens udvikling, den gamle handelshus i Moenchstrasse 38 og marinemuseet på Daenholm (til minde om det danske nederlag i 1429). Stedet omtales også som den Preussiske Marines Vugge.

Udnævnelsen af UNESCO til heritage by har også ført til et lille museum "World Heritage Exhibition" i Ossenreyerstraße 1, som fortæller om byens historie, kultur og arkitektur. Den fine titel deler Stralsund iøvrigt med Wismar. Stralsunds ældre bygninger er præget af "Svenskertiden", for Stralsund og forpommeren var svensk territorium i mere end 100 år. Se historie nedenfor.

Besøg den gode turistside. Turistkontoret ligger midt i byen på Alter Markt 9. Få gode råd der.

Hiddensee-smykket - de tyske "guldhorn"

Et af de store tyske skatte er Hiddensee smykket fra vikingetiden, som er i klasse med de danske guldhorn. Tysklands flotteste fund fra vikingetiden. Smykket er fra omkring år 1000, måske i Hedeby i 970, og man tænker, at det engang har tilhørt den danske konge Harald Blåtand.Det helt unikke ved det gamle smykke er, at man kan knytte det til håndværkere fra Hedeby og derfor datere stykket præcist. Motiverne er både hedenske og kristne.

Du kan se Hiddensee smykket, andre vikinge smykker og vikinge udstillinger iøvrigt på Stralsund Museum http://www.stralsund-museum.de/

Hiddensee-smykket blev fundet af en fisker på stranden ved byen Neuendorf på øen Hiddensee i 1873 efter store oversvømmelser. Smykket af guld består af 16 dele og vejer 596,2 gram. Det er en betydelig guldmængde. Og guld tiltrækker røvere. Det originale guldsmykke findes på Stralsund Museum og bliver bevogtet som de danske kronjuveler. Men museeet låner et forgyldt kopi ud til andre museer. Kopien indeholder ingen guld.

Men det gik hen over hovedet på 2 tyve på Lolland, da kopien var udstillet på Danmarks Borgcenter i Vordingborg i 2017. Men lykken var ikke med de to forbrydere, som under flugten med politiet i hælene ikke kunne passere en mejetærsker, så de løb videre til fods. Blev fanget og Hiddensee-smykke kopien kom tilbage i god behold.

Så meget for at løbe med et stykke alminium med en metalværdi som ti ruller aluminiumsfolie fra Brugsen i Vordingborg. Guldhorn-kopierne i Jelling har iøvrigt lidt samme skæbne og blev også fundet igen. De originale guldhorn blev desværre stjålet. Så hold nallerne for dig selv, når du besøger vikingeskatten i Stralsund.

En afstikker til rumalderens begyndelse

Er du i Stralsund og har tid på hånden, så er Peenemünde  på øen Usedom sydøst for Stralsund et besøg værd. Her udviklede nazisterne og det tyske luftvåben raketter fra 1936 - 1945. Raketfysikeren Wehrner von Braun var fadder til både tyske raketter, moderne atomvåben og rumraketter. Rumalderens første spadestik blev taget her i i Peenemünde. Eller...egentlig i Berlin, men Hitler flyttede testfacilitterne til Peenemünde, for raketterne havde med at falde ned steder, hvor det ikke var meningen. V'et i V1 og V2 betyder Vergeltungswaffe, eller hævnvåben. Læs mere om raketternes spæde barndom i Berlin.

På vej til Peenemünde fra Stralsund kommer du igennem Greifswald med Europas næstældste universitet (grundlagt 1456), det pommerske museum og en gammel bykerne.

Rügen

Rügen er Tysklands største Ø (926 kvm2) og er forbundet til Stralsund med en lang bro på 4 kilometer, som ved indvielsen i 2007 var Tysklands længste bro. Du kan sejle hertil fra Bornholm. Mod nord minder øen om Møn med store kridtklinter - og har oprindeligt været sammenhængende med Møn.

Rügen handler om natur - og man bør besøge nationalparkerne. Rügen har tre nationalparker: Jasmund nationalpark (3.003 ha) som omfatter 0,3 km² med kridtklipper, og den Vestpommerske Bodden nationalpark (80.500 ha) som omfatter 805 km² af Bodden -lagunerne om de omkringliggende strandzoner. Der er også øen Wilm med næsten 500 års uberørt natur. Tæt på urskov.

På Rügen starter også den 2 500 km naturskønne vejstrækning Deutsche Alleenstraße, som går mod syd i flere forgreninger helt til Baden-Württemberg i Sydtyskland.

badebroensellin

Foto: Seebrücke ved Sellin af or Haloorange / Public Domain.

Læg mærke til de små badehuse på stranden. Tysk ide. Meget praktisk. Lejes. God badetur.

Badebyerne er badesteder er Binz, Sellin, Göhren, Baabe og Thiessow. Der er formidable badehoteller langs kysten. Prøv fx Kurhaus Binz, den charmerende badebro Seebruecke Sellin. Rügen er et formidabelt badested om sommeren. Det så nazisterne også, og i tankerækken volkswagen, volksradio og andet til folket fra føren blev Prora planlagt. Alle har ret til ferie.

Mellem Sassnitz og Binz byggede nazisterne Prora – kolossen på Rügen – som et gigantisk feriekompleks. Det blev aldrig taget i brug for krigen satte en stopper for færdiggørelsen.I DDR blev dele taget i brug. Prora blev bygget som et badehotel til arbejderklassen under idealet, at alle arbejdere havde ret til en ferie ved stranden.

Prora skulle ifølge planen kunne huse 20.000 feriegæster fordelt på 10.000 værelser à 2,5 x 5 meter – alle med havudsigt. Fremtidige planer var bl.a. at bygge to bølgebassiner, et teater, en biograf, en festsal der kunne rumme alle 20.000 personer på én gang, jernbanestationer og en stor havn, hvor krydstogtskibe kunne lægge til.

På verdensudstillingen i Paris i 1937 blev planerne for hele projektet udstillet, og vandt hovedpræmien (Grand Prix) i arkitektur. Anlægget er 4 kilometer langt og et besøg værd. Dokumentationscentrum findes Strandstr. 1 i Prora.

Læs mere på https://da.wikipedia.org/wiki/Prora

Andre turistmål kunne være

Turistsiden for Rügen.

Dansk historie i Stralsund og Rügen

Stralsunds og Rügens historie er på flere punkter flettet sammen med dansk historie. Her et lille overblik.

Preben er fra Rügen

Venderne var et vestslavisk folk, som boede sammen med germanerne. Sproget er slavisk og i begyndelsen af forrige årtusinde boede de især langs de tyske og polske kyster. De havde det med at angribe og plyndre i Danmark.

Fra Rügen hærgede venderne på Østersøens kyster og bosatte sig på Lolland og Falster. Bynavnene Tillitse, Binitse og Kuditse på Lolland har vendiske rødder (endeleserne - itse) og vidner om dette. Rundt om i Danmark er der flere sted- eller bynavne, som begynder med vinde- fx Vindeballe, Vindeslev. De har også vendisk oprindelse. Berlin er iøvrigt også et navn med vendisk oprindelse og betyder et sumpet område.

Valdemar den Store, som var på togt mod Venderne, havde selv slavisk blod i årene, fordi hans mor, Ingeborg af Novgorod, var datter af Storprins Mstislav af Kiev; Navnet Valdemar stammer fra det ukrainske Woldomir, som var Valdemars oldefars navn. Se mere her.

Det mest brugte vendiske personnavn i Danmark er Preben, der kom med slægten Podebusk, som er en gren af en vendisk fyrsteslægt på Rügen. Navnet er sammen sat af ordene prit og bor, der betyder skov og mark - andre kilder siger: "forrest i kamp". Næsten 12.000 danskere hedder Preben. Der dog ingen de sidste 10 år (fra 2005), som har fået navnet Preben.

Venderne var en plage for både skibstrafik og kystbyer. Der var flere forsvarslag. Der var flere slag. I 1193 fx ved Karlslunde på Sjælland, hvor der idag står et mindesmærke.

Svantevit og kristning af Rügen i 1168

Venderne plyndrede i nord og saksere og nordboer angreb tilbage på korstog bland hedningene. I 1136 angreb den danske kong Erik den 2. Rügen og indbyggerne i Arkona var tvunget til at lade sig kristne. De beholdt dog deres træstatue fordi de lod som om det var den kristne helgen Sankt Vitus (Svantevit). Kong Erik lod en præst tilbage, men i følge Saxo blev indbyggerne hedninge igen da kongen og biskoppen var rejst.

Arkona hed også Jaromars Borg (Jaromarsburg) og var vendernes borg på Rügen. Stedet var et kultsted for guden Svantevit. Svantevit var en enorm træstatue med 4 hoveder. Borgen var naturligt beskyttet i form af en lodret klinteskrænt ned mod Østersøen. I Berlin er der en del referencer til Arkona - blandt andet Arkonaplatz med et dejligt loppemarked.

svantevit

Foto: Biskob Absalon styrter afguden Svantevit ved Arkona i 1168.

I 1168 kom Valdemar den Store tilbage til Rügen og angreb og erobrede borgen sammen med biskop Absalon og hans bror Esbern Snare. Svantevit blev ødelagt og Rügen blev til et dansk len, og der blev bygget kirker, som med pavens godkendelse hørte til Roskilde Stift. Af den grund påkaldte danske konger sig helt indtil 1972 at være både vendernes og goternes konge:

Kong Christian den 10, Dronning Margrethes farfar, var fx af Guds Nåde Konge til Danmark og Island, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg. Dronning Margrethe er Dronning af Danmark.

Venderne fortsatte nu med at være et problem i flere år indtil de nærmest forsvandt ind i det germanske folk. Den sidste vendisk talende person på Rügen døde i følge overleveringen i 1407. Venderne kan man i dag fortsat møde i Spreewald-området syd for Berlin (sorberne). Det kan anbefales.I det nordlige polen bor et andet vendisk folk, kasjuberne. Donald Tusk er fx Kasjub, og Günter Grass's mor var også kasjub. Regionen Kasjubi hører under det polske voivodskab Województwo pomorskie.

Danmark tilbage som Danmark

Kong Valdemar Atterdag skal have meget anerkendelse for hans genopbygning af det danske rige i årene 1340-1365. Før Kong Valdemar kom til var Danmark nærmest opløst og ejet af tyske grever, som brugte Danmark til plynding og voldtægter og almindelig adspredelse.

Der blev indgået en indviklet aftale i Spandau i Berlin, som førte til at Valdemar Atterdag blev konge i Danmark og fik samlet riget. Han så også sit snit til at få erobret Skåne, Halland og Blekinge tilbage til Danmark. Hansestæderne op langs østersøen var utilfredse med Valdemars aktiviteter, især på Skånemarkedet, som havde stor strategisk betydning.

Og en bid af Sverige

Efter at have konsolideret sin magt i riget udnyttede Valdemar i 1360 en gunstig lejlighed til at erobre Skåne, Halland og Blekinge fra den svenske kong Magnus Eriksson. Skønt han i 1343 i de allermest højtidelige former havde lovet denne, at Skåne mv. for evigt skulle tilhøre den svenske krone. Erobringen markerede Valdemars overgang til en mere offensiv og ekspansiv udenrigspolitisk fase. Året efter erobrede Valdemar Øland og Gotland, som han dog mistede magten over igen senere.

Indviklede alliancer

Hanseatisk utilfredshed med Valdemars optræden over for dem på Skånemarkedet og andre steder førte i 1362 til et storstilet angreb på Øresundsområdet fra en hanseatisk flåde, som det dog lykkedes Valdemar at nedkæmpe. Efter at Albrecht af Mecklenburg havde etableret sig som konge af Sverige 1363-64, valgte Valdemar tilsyneladende at støtte sin norske svigersøn, kong Håkon 6 mod mecklenburgerne, hvilket indbragte ham store dele af det sydlige Sverige og førte til generhvervelsen af Gotland.

Krig med hansestæderne

I slutningen af 1360'erne var stod Valdemar Atterdag så over for en stærk koalition af Mecklenburg, hansestæderne, Holsten, hertugdømmet Slesvig og oprørske jyske stormænd. Kong Valdemar Atterdag fik i 1367 krigserklæringer fra 77 tyske hansestæder. Valdemar Atterdag havde et stor bog der med 9 tårne.

På et af dem satte han en guldgås, som en hån mod hansesætderne. Han var nemlig ikke mere bange for dem end for 77 skræppende gæs. Guldgåsen er næsten en meter på alle ledder og kanter. Den nuværende gås sidder på det 650 årige gamle tårn "Gåsetårnet" i 1870. Den blev lavet i 1871 og forgyldt med 2 kilo guld 100 år senere. Han skulle måske have rystet lidt mere i bukserne.

Det handlede i sidste ende om markeder og magt mere end magt og ære. Valdemar forsøgte at omgå dem ved at tage til Nordtyskland for at angribe Mecklenburgerne fra ryggen. Det gik i det store hele galt, danskerne tabte og mistede en række borge langs den nordtyske kyst. I 1370 blev der sluttet fred i Stralsund på Rügen. Det indebar at hansestæderne fik kontrollen over sildemarkedet i skåne og at Lolland blev givet til Mecklenburg i pant.

Med en lidt dyrekøbt ro i syd kunne Valdemar Atterdag tvinge de resterende til fred - en fred der gik udover de oprørske jyske stormænd.

Fredsslutning i Stralsund i 1370

I 1370 lykkedes det imidlertid at få forhandlet en separatfred med hansestæderne. Denne fredsslutning, kaldet Stralsundfreden, indebar, at hansestæderne skulle have herredømmet over de skånske kystslotte og dermed Skånemarkedet i 15 år til 1385.

Herefter kunne der også sluttes en fred med de mecklenburgske herskere, der indebar, at de i 1371 overtog Lolland som pant. Herefter kunne Valdemar med våbenmagt tvinge de resterende fjender til at slutte en fred, der især gik ud over de oprørske jyske stormænd.

Nederlag i Stralsund i 1429

I 1429 var den gal igen. Danmark havde indført øresundstold og det bragte Danmark og Hansestæderne i krig med hinanden. Kongen i Danmark hed nu Erik af Pommern og Uden hans vidende havde Dronning Filipa fået stablet en dansk flåde under Peter Oxe på benene med 75 små både og 1.400 mand ved Grønsund ved Falster.

Flåden angreb Stralsund om natten den 5. maj 1429. De brændte Stralsunds handelsflåde og drog hærgende og plyndrende op mod Rügens kyster. I hansestæderne Lübeck og Wismar var balladen blevet opdaget og de sendte 6 store skibe afsted efter danskerne.

Danskerne vendte om og angreb Stralsund igen den 9. maj i et smalt stræde. Stralsunderne lykkes at erobre skibe og danskerne flygtede i panik. Omkring 300 blev taget til fange. I midten af strædet ligger øen Dänholm, hvor navnet den dag i dag minder om slaget i 1429. I 1430 blev der indgået fred med Stralsund og samme år indgik de øvrige hansestæder fred med Erik af Pommern.

Freden blev kendt som Vordingborg-freden, idet den blev indgået på Vordingborg Slot i 1430.

1648-1814 Svenskertiden

Ved den Westfalske fred tilfaldt forpommeren - og dermed Stralsund, Rügen og Usedom Sverige. Desuden byen Wismar - og også omkring Bremen blev der svensk. Det holdt helt til Napoleon igen lavede om på Europakortet. Kortet nedenfor viser de svenske områder i 1648.

svenskeomraade1645

1814 var Stralsund og Rügen dansk

I januar 1814 blev Stralsund dansk, da svenskerne ved freden i Kiel (de tabte til franskmændende) overlod deres besiddelser i forpommeren til Danmark i erstatning for Norge. Det varede dog kun til juni 1815, da forpommeren og Stralsund så blev preussisk fordi preusserne byttede med Danmark, der istedet fik Lauenborg og en pose penge. Svenskerne havde en del gæld i krigsskade i Pommeren, en gæld som Danmark også overtog. Det kunne Danmark ikke betale, så Preussen løb af med Pommeren.

Kilder - blandt andet: