Dresden guide - et helt andet land

Artikelindeks

Dresden - nat og dag by Zeitfixierer

Nat og dag i Dresden - foto by Zeitfixierer / Wikipedia / (CC BY-SA 2.0)

Der er kun et par timer fra Berlin til Dresden, så et oplagt udflugts mål, hvis man er lidt tidligt afsted. Dresden er en tysk storby og hovedstaden i delstaten Sachsen. Dresden ligger i Elbens floddal mellem Berlin (160 km) og Prag (120 km). Der er lige over en halv million indbyggere. Berlin var en preussisk stad og når du tager til Dresden kommer du til Sachsen. Før i tiden et tysk land - og dog et helt andet sted. Rigt og for skønånder. Find dine ture og oplevelser i Dresden her på Get Your Guide og book direkte! - bruger du linket og bestiller får berlin-guide.dk en lille kommission.

Dresden - Elbens Firenze

De berømte bygningsværker Frauenkirche, Zwinger og Schloss Pillnitz blev opført af August den Stærke. Byen med Elben i forgrunden var et yndet motiv for malere som Bernardo Bellotto (kaldet Canaletto) og norske Johan Christian Clausen Dahl. Dresden har fået tilnavnet Elb Florenz, Elbens Firenze, formentlig pga. bykernen og de sydlandske omgivelser med vindyrkning på Elbens skråninger.

HC Andersen skrev om Dresden: "Fra Morgen til Aften tumlede jeg mig om, og hvert Øieblik saae jeg noget Nyt", Nemlig, Dresden er en perle, en seværdighed.

Hovedattraktitionen er Dresden bymitte selv omkring Frauenkirche med Altmarkt pladsen, der breder sig ud som et tæppe omkring kirken omkranset af borgerhuse. Det er en flot plads.

Den gamle bymidte er ikke stor. Den omkranses af Elben og en ringvej. I den ene ende ligger renaissancebygningen Albertinum, i midten Frauenkirche, kongeslottet - og det hele afrundes af barokslottet Zwinger og Semperoperaen. Drysset med statuer, prægtige "gamle" huse, hyggelige kroge - og det er også her, at du finder de fleste museer. Tag et spadserture her om dagen og aftenen. Fald ind på de små kaffeer og spis enorme kager - eller solid saksisk kost.

Der går en vin-rute igennem byen og langs floden, hvis du har lyst til at følge efter druerne. Kør fx ud til Pirna mod øst eller Meissen mod vest. Især Meissen ligger smukt ned til floden. Centrum er bestemt værd at køre efter og besøge.

Dresden havnede i DDR, men efter murens fald er området kommet stærkt igen. Man taler om Silicon Saxony, hvor der er chipproducenter og lignende mikroelektronikvirksomheder (størst: AMD), samt forskningsinstitutioner og universiteter. De er med til at gøre Dresden til et af Mellemeuropas vigtigste industricentre.

Frauenkirche - Dresdens vartegn

frauenkircheundaltmarktberlin

Foto: Altmarkt og Frauenkirche. Berlin-guide.dk (c) 2018


Domkirken midt i byen, Frauenkirche, er symbolet for Dresden som Brandenburger Tor er det for Berlin. Kirken lå i ruiner efter bombninigen i februar 1945 - og blev genopbygget efter genforeningen med indvielse i 2005.

Kirken kan føre sin historie mere end 1.000 år tilbage, hvor der her stod en kirke Zu Unser Lieben Frauen - til vores kære frue. Den nuværende - genopbyggede - udformning er fra 1700-tallet. Den blev til Dresdens vartegn, for den kunne ses videnom. I 1760 bombarderede Preusserne kirken med granater, men det fik den ikke til at vakle. I 1849 var der optøjer - eller demonstrationer for demokrati - og barrikaderne stod omkring Frauenkirche. Demokrati blev der dog ikke noget af i Sachsen ved den lejlighed.

Nu er kirken tilbage i fordums herlighed, og en del af den oprindelige kirke står i princippet endnu for så mange af de oprindelige sten som muligt er blevet genanvendt i den genopbyggede kirke. Det blev opmålt og deres oprindelige placering beregnet, og her sidder de i dag tilbage i kirken. Fasaden er lys og mørk alt efter hvornår stenene blev skåret til. Gamle  er de jo alle sammen.

Tårnet er 91,24 meter højt. Til sammenligning er Rundetårn i København blot 42 meter højt.

Dresdner Striezelmarkt - hver eneste jul

Rundt om Frauenkriche ligger pladsen Altmarkt med en stor statue af Martin Luther. Hver år til jul holdes det store julemarked "Dresdner Striezelmarkt" på pladsen. Det er Tysklands ældste julemarked og der er ikke mange år til 600 års jubliæet for julemarkedet. Til julemarkedet opstilles en næsten 15 meter høj "stufenpyramide", en træskulputer - og den er verdens højeste af sin art. Markedet har fået navn efter den berømte julekage: Dresdner Stollen.

Adelsslægten Wettin - og 102 meter porcelænsdekoration

porcelansmuren

Foto: Kort udsnit af Fürstenzug i Auguststrasse, som viser kursfürsten Friedrich D. Sanftmuethiche. Berlin-guide.dk (c) 2018


I Auguststrasse er der en fantastisk vægdekoration - fürsteoptoget - med den sachsiske kongerække fra 1127 til 1873. Udført i porcelæn og 102 meter langt. Den viser markgrever, hertuger, kurfyrster og konger fra fyrstehuset Wettin som har regeret i Dresden i århundreder. Huset Wettin er et af de ældste, højaldelige slægter i Europa.

Og Wettin'erne har spillet en enorm rolle i de tyske lande Sachsen, Thüringen, Sachsen-Anhalt og Bayern. Der kan trækkes tråde til andre Europæiske kongehuse fx Polen, Belgien, Portugal, Bulgarien og Storbrittanien.

Det er den eneste adelige familie med aner fra før år 1.000 - andre store adelige famlier i Tyskland, som Wittelsbacher, Habsburger, Hohenzollern, Askanier, Oldenburger, Obotriten eller Zähringer kom først til efter år 1.000. Slægten er også vævet ind i den danske kongefamilie.